Søgeresultater: 102

Farverig og underholdende historisk roman i stil med ’Jordens søjler’ og ’Havets katedral’. Litteratursiden.dk Farverig og underholdende roman fra 11. århundredes Barcelona ... Rigtig god underholdning. Dansk BiblioteksCenter

"Dronningens jomfruer" er en historisk roman fra tiden, hvor Magrethe den 1. regerede over Danmark og Norge. Dronning Margrethes stærke ambition om et forenet Skandinavien mødte modstand grundet interne royale magtkampe, hvori parterne kæmpede brutalt for at sikre sig magten. Romanen er en medrivende beskrivelse af en vigtig periode i danmarkshistorien præget af opbrud og omvæltninger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Grevens fejde er i fuld gang i Danmark. Samtidig hærger Skipper Clemant og 'Bondehæren', mens Luthers tilhængere og katolikkerne ligger i blodig religionskrig. Det danske rige er på randen af sammenbrud, men Kristian 2. sidder magtesløst indespærret på Sønderborg Slot.

I denne turbulente tid fuld af usikkerhed og kaos gifter den unge skotske kvinde Genete sig med godsejeren Mogens Løvenbalk og bliver dermed frue på herregården Tjele. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Danmark er uden konge, og landet er pantsat til et par holstenske grever. I årene omkring 1340 raser en blodig kamp om riget, hvor den ædle danske prins Otto uden held forsøger at vinde tronen. Den tro væbner Svend Trøst er med, da hans morbror, Niels Ebbesen, beslutter at tage kampen op mod Grev Gerhard af Holsten – eller Den kullede Greve, som han også blev kaldt.

slx Bernhard Severin Ingemann (1789- 1862) er nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmerne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en i øvrigt usikker tid med politisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Dette skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

December 1138, England. Borgerkrigen raserer på de sydlige bredder, og på Shrewsbury kloster slikker man stadig sårene efter krigens hærgen. Broder Cadfael bruger sine dage på at studere helbredende medicin, mens han sirligt passer sin velholdte urtehave.
Da den hovedrige godsejer Gervase Bonel forgiftes af en stormhatteolie falder mistanken på Cadfael selv. Stormhatten gror nemlig i Broder Cadfaels urtehave, og olien er hans egen urtemedicin. Han må med livet som indsats finde sandheden om den forbandede olie. Hvem stjal den? Og hvem ønskede godsejeren død?

Jordens Søjler er den spændende historie om England i 1100-tallet. Der er borgerkrig i landet, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd, der i de urolige tider tilsidesætter alles tarv undtagen deres eget. Prior Philip kæmper for at bygge en katedral i Kingsbridge, og bag sig har han stærke allierede: Tom Bygmester, Aliena, den afsatte jarl af Shirings datter, og Jack, der bliver den, der til sidst bygger katedralen.

Mod sig har han lige så stærke kræfter: Waleran Bigod, den magtsøgende biskop, der ser Philips planer som en trussel, William af Shiring, den brutale herremand, der betragter landet som sin egen legeplads, samt ikke mindst kongerne, der skalter og valter med retfærdigheden.

Historien kulminerer med det dramatiske mord på Thomas Becket, der markerer Kirkens sejr over Kronen.
 

Pressen skriver:

»... det er så detaljeret, spændingsmættet, fortællemæssigt imponerende og fængslende, at det er synd for al anden litteratur, der blegner ved siden af...«
- Chili

»... man kan lugte blodet i kampen og den salte fisk i klosterkøkkenet... En mesterlig middelalderroman!«
- Jyllands-Posten.

Til alle, der elskede Havets katedral, kommer her en stor historisk roman fra 800-tallets farverige og dramatiske Barcelona.

Barcelona år 861. Den unge og uerfarne biskop Frodo ankommer sammen med en flok frankiske bosættere til byen, som er mørk, fattig og blot tæller et par tusind indbyggere – Frodo med personlige ambitioner om at bygge en katedral og gøre byen til en blomstrende handelsby, bosætterne med håb om et bedre liv end det, de forlod. Men byen er ofte udsat for mauriske plyndringstogter, og det er en farlig og nærmest umulig opgave, der venter dem.

I adelskvinden Goda finder Frodo en allieret, og sammen prøver de at redde byen fra dens totale forfald, men langtfra alle er begejstrede for den forandring, Frodo bringer med sig. Det kommer ikke til at skorte på rivaliseringer, sammensværgelser, bedrag og intriger, og spørgsmålet er, om Frodo og Goda og deres venner i byen kan lykkes med deres forehavende, om byen har en fremtid – og i givet fald hvilken.

Den forbandede jord er historien om en by, der længes efter frihed, og en ung, stræbsom mand, der tror på, at han kan udrette mirakler. En stor historisk roman om magt og kærlighed, hævn og bedrag i en mørk og fascinerende tid, inden Barcelona blev den by, vi kender i dag.

”En fremragende roman om en mørk periode præget af blodige magtkampe.”
– Ildefonso Falcones, forfatter til Havets katedral og Jordens arvinger

Pressen skriver:

»En pragtfuld roman, der er en nydelse at læse. Er du fan af Ildefonso Falcones, så er denne roman lige noget for dig.«
****** – Søndag

»… har alle ingredienser til at blive en klassiker.«
– Litteratursiden

»Juan Francisco Ferrándiz har udført en kraftpræstation med det historiske i ”Den forbandede jord” …«
– Nordjyske Stiftstidende

»Det er en fængende og barsk historie …«
– Bogblogger.dk 

Spændings- og kærlighedshistorie, der giver et billede af Danmark i middelalderen centreret omkring kongemordet i Finnerup Lade, som sættes ind i en større europæisk sammenhæng. Mordet på kong Erik Klipping 22. november 1286 er Danmarkshistoriens mærkeligste kriminalgåde. Med denne udgivelse hævder forfatteren at løse den og afsløre morderen. Samtidig viser det sig, at højmiddelalderens mennesker og deres verden ligner os og vores verden mere end de fleste tror.

Nataniel har fået besøg af italieneren Corrado Bellefazzio. Han arbejder under dække for Det Sorte Pentagram. Men hvorfor er han kommet? Er der nogen, der skal ryddes af vejen?

På købmandsgården i Odensjö bliver Sara overlykkelig, da Beata kommer på besøg. Da hun senere tager af sted igen, er det med Agathas hemmelige bog, som det er lykkedes for Sara at stikke Beata i et ubemærket øjeblik.

På Odensjö torveplads går Ruben rundt forklædt som fisker. Han skal prøve at opsnappe informationer uden at blive afsløret. Men vil hans forehavende lykkes?

Nataniel er ved at miste grebet om Det Sorte Pentagram. Sammen med Corrado forsøger han at genvinde herredømmet og få kontrol over situationen. Men er det allerede for sent?

Bogen er nr. 7 i serien Blodbrødre.