Søgeresultater: 5

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Året er 1899, da Ludvigs beskyttede tilværelse brat ophører. Det sker den dag, han begynder sit arbejdsliv på Holmegaard glasværk. Sammen med vennen Otto lærer han at indordne sig under hierarkiets nådesløse betingelser. Da familien bryder op og flytter til København, efterlades Ludvig på et tørreloft i en af værkets boligkarréer. For skabe en ny og bedre fremtid indleder Ludvig en lang kamp mod bolig-, løn- og arbejdsforholdene. Ludvig er ingen uden Otto. Men da lyset viser sig i form af en ung, katolsk skønhed, går de begge ad veje og omveje for at opnå hendes kærlighed. Ildens tjenere er fyldt med pligttro mænd, fyrige kvinder, spekulanter, idealister og ildsjæle. Den handler om sammenhold og troskab, om svigt og bedrag og ikke mindst om lunefuld kærlighed. Ildens tjenere fortæller historien der går forud for Der brænder en ild, som var Pia Rydahls romandebut. Pia Rydahl, f. 1970, er uddannet folkeskolelærer og danskfaglig vejleder på Helsinge Realskole. Hun er opvokset på Sydsjælland i et kreativt og skabende arbejdermiljø på kanten af Holmegaard Mose.

I en verden, som bygger på udnyttelse, står Johanne Louise Heiberg fast. Hun er født i en dysfunktionel familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op, og ikke alene er svanen smuk, dens vinger er stærke, og den er modig. Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Ét er hun sikker på som kvinde, kunstner, hustru: Retten til at undgå udbytning står over stemmeretten. Demokrati begynder med kroppen. Og munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind. Munden er den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

København i den såkaldte guldalder. Carl Otto er læge og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Han tror fuldt og fast på, at man kan aflæse et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han modstræbende i 1825, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone. Dette møde truer med at vælte hele Carl Ottos livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise ... Persontegninger og handling er baseret på historiske kendsgerninger og forfatterens fantasi. En anderledes, historisk roman.