Søgeresultater: 2

Var Margrete Sambiria, også kaldet Margrete Sprænghest, Danmarks første Dronning Margrete? Ja, det vil nogen mene, for hun levede og regerede længe før Valdemar Atterdags datter, der blev kendt som Margrete I.

Margrete Sprænghest levede fra 1228 til 1282 og var datter af fyrst Sambor af Pommern. Som ganske ung blev hun gift med den danske konge Christoffer I. I flere år stod hun ved nationens ror, efter at kongen var blevet myrdet af de altid stridende parter i opgøret om tronen, men hun led i 1261 et blodigt nederlag på Lohede mod holstenerne og blev herefter holdt i fangenskab i et kloster, før hun fandt sin frihed og genvandt en del af sin tidligere magt.

Margrete fik sit tilnavn Sprænghest, fordi hun ikke stod tilbage for at sætte sporerne i sin hest og ride afsted i vanvittig fart mod sine mål. Ikke kun i kamp, side om side med sine styrker, men også i sit forsøg på at holde magten i egne hænder og navigere i den intrigante og forræderiske adelsverden.

Denne historiske roman skildrer tiden i klosteret, hvor hun ligger fanget og er alvorligt syg efter slaget på heden. I sygesengen genoplever hun tiden fra barndommen, lykken med Christoffer og det frygtelige nederlag i krigen mod Erik Abelssøn. Den danske forfatter Brita Hartz (1912-2010) skrev en lang række anmelderroste bøger, som både retter sig mod børn, unge og voksne. Hendes fortællinger foregår ofte i fortiden, både i Danmark og ude i den store verden, og er inspireret af historiske begivenheder.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.