Søgeresultater: 21

I romanen PARCELHUS genbesøger forfatteren Pablo Llambias sin opvækst i den lille by Gug ved Aalborg. Med de konservatorieuddannede forældre og den argentinske far var deres lille hjem med det store klaver en eksotisk størrelse midt i det gryende parcelhus-Danmark. Det var et kulturelt hjem og ved at gå helt tilbage til de første mennesker, der ankom til Gug i den tidlige jernalder, skriver Pablo Llambias historien om menneskets brug af redskaber og bearbejdning af omgivelserne og viser på den måde, hvordan kunst og liv ikke kan adskilles.

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

Firenze 1545. Lucrezia de' Medici kommer til verden som femte barn af byens mægtige storhertug. Da hendes ene storesøster dør kort før sit bryllup med hertugen af Ferrara, bliver Lucrezia ufrivilligt kastet ind i rampelyset: Hertugen er hurtig til at anmode om hendes hånd, og hendes far er lige så hurtig til at slå til.

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

Fjortenårige Dita føres med sine forældre fra Terezín-ghettoen i Prag til Auschwitz-Birkenau af nazisterne. Her bliver hendes opgave at vogte over noget hemmeligt og yderst dyrebart – et lille bibliotek

I foråret 1943 sidder den unge franske filosof Simone Weil på et kontor i London og arbejder på en rapport for De Gaulles franske eksilregering. Sammen med sine forældre er hun året forinden flygtet til New York på grund af nazisternes jødeforfølgelser, men der kunne hun umuligt blive. Hun er – mener hun selv – nødt til at tage del i al den lidelse som Anden Verdenskrig afstedkommer i Europa. Hun vil fysisk ind i kampen mod nazismen. Hun har anmodet om at få en farlig mission i Frankrig – helst som faldskærmsudspringer – men i stedet har lederen af den franske modstandsbevægelse givet hende til opgave at kommentere modstandskomiteernes program.
"Tyngdens kraft" rummer en række tilbageblik til Simone Weils barndom og første ungdom.

Nina Bolt (f. 1946) er dansk forfatter og oversætter. Hun er født og opvokset i København og uddannet i dansk og teatervidenskab. Op gennem 70’erne og 80’erne var hun del af kvindebevægelsen og udgav i den forbindelse en række tekster. Efter i en årrække at have arbejdet som redaktør på skiftende forlag, sagde hun i begyndelsen af 1990’erne det faste job op for at få bedre tid til at skrive. I 1992 udkom fortællingerne "Ukendt herre i landskab" og siden er det blevet til en række romaner og bøger af kulturhistorisk tilsnit.

På et plejehjem ved Odense Å sidder oldingen, den tidligere cirkusklovn, Albert Palopoli, og skriver om sit livs rejse gennem de to verdenskriges Europa sammen med familien og sin bedste ven elefanten Petite Trompe. Hvordan overlever et lille familiecirkus i en sådan verden? Det bliver en dramatisk fortælling om det 20. århundrede, Stalin og Hitlers, om vendekåber og bødlernes håndlangere – og om modstandskamp.

Men først og fremmest beretter hovedpersonen, den gamle klovn, om sin rolle i krigs- og fredstid, om poesi og kærlighed i stanken fra djævlegryden, om masker og mirakler, om narrens latter og gråd og om et kringlet og farligt dobbeltspil.
 
På plejehjemmet generes han imidlertid midt i sin skriveproces af en anden beboer, Thomsen, som tilsyneladende ved meget mere om Albert Palopoli, end denne bryder sig om. Det gælder især Thomsens kendskab til hans komplekse forhold til en konkurrerende klovn, John Abigael.
                            
Den skrivende ser sig nødsaget til at bryde alle regler for enhver anstændighed i sin efterforskning af Thomsens baggrund, der tvinger en dybere selverkendelse frem hos ham og til dels ændrer kursen i hans historie, den nærværende roman.

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

FORLADTHEDEN er en slægtsroman, som bygger på forfatterens egen familiehistorie og følger tre kvinder tre forskellige steder.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

En gribende fortælling om Ukraines historie i det tyvende århundrede gennem udforskningen af en familie i fire generationer, hvor en hemmelighed ligger gemt i hjertet af historien.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.