Søgeresultater: 15

”Fortællekunst af højeste karat.”
- May Schack, Politiken

”Det er læsning, når det er allerbedst, når sproget synger gennem én, når varme og kulde møder dig på huden, når sansninger og billeder og tanker går op i en fornem enhed.”
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

DRUKNEHUSET er en roman, der myldrer af liv og indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, søherredømmet forsvinder, Norge må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann.

København 1807. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og kalder sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han må forklare sig. Og som om det ikke var nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer.
Den værste ulykke er stadig i vente, da den engelske flåde stævner ned gennem Øresund.

”Det er, som om samtidsromanen først kan blive groft vellignende, når den foregår for 200 år siden, og som om Maria Helleberg lost in past bliver stadig mere akut nærværende.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

”DRUKNEHUSET er en flot komponeret historie, skrevet med et stort sanseligt schwung, og det er Danmarkshistorie helt uden pynt.”
- Else Cornelius, Berlingske Tidende
 

7. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Cecilie Paladin er i København meget tæt på rigets politiske begivenheder. Efter Christian IV´s død, er Frederik II kommet til tronen. Cecilies tætte forhold til Leonora Christina medfører, at denne tilbyder hendes søn Tancred at ledsager hende og Corfitz Ulfeld til Nederlandene. Et tilbud, der ikke vækker begejstring i det Paladin bliver hvirvlet ind i både mord, mordforsøg og pengeafpresning. Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Mens britiske formationer af bombemaskiner buldrer over nattehimlen, hersker der fred på vadehavsøen Mandø og den lille, tyske radarstation. Men på en enkelt nat indtræffer en dramatisk begivenhed - en farlig forbindelse som får vidtgående følger for en række menneskers liv.

Mikkeldagsmorgen 1486 styrter en mand fra et byggestillads ned på gulvet i karmeliternes klosterkirke i Helsingør. - Død. Kirken er helt ny og næsten færdig. Et hold malere er i gang med de sidste hvælvinger, og træskærere fra Lybeck arbejder med at opstille det nye alterskab. I klosterets bibliotek sidder Johan Bygmester, gammel og dødtræt af alderdommens plager. Han lider af søvnløshed og burde se og høre alt, hvad der sker i kirken. Ølboden på torvet har fået ny ejer. Elle har solgt sin mormors købmandsgård for at blive værtshusholder i ølboden. Hendes datter Eline er i puberteten og sur. Hun vil selvfølgelig hellere være købmand. Når hun har fri, besøger hun Johan for at blive undervist. Hele byen kommer i ølboden på torvet, og hele byen har en mening om den helt nye slags maleri som Giovanni, en af træskærerne, maler på en af ølbodens vægge. Det ligner ikke det, de maler oppe i kirken, men det ligner, og midt i billedet står ølkonen. Det er ikke Elles eneste problem. Aftenen før Mikkelsmarkedet kommer gæsterne op at slås og smadrer ølboden, og ham der startede det og skylder hende erstatning, kan ikke betale, og nogen stjæler den beskedne opsparing hun skulle have brugt til at brygge øl for. Hovmod har gode tider, og misundelsen blomstrer. De grådige rager til sig, og gnierne vogter over det de har. De forfængelige glimrer, og de mismodige tvivler. Men dødeligst er vreden. Dødssynder hænger sammen med tre andre titler af Birgitte Jørkov, nemlig Vor frues sorte søndag (2001), Når himmelen falder ned (2003) og Vesten for øret (2006). De fire titler kan læses uafhængig af hinanden, da der er et stort tidsspring imellem bøgernes handlinger. I de første tre romaner er hovedpersonen Elne Jeps, i Dødssynder er det Elnes barnebarn Elle og oldebarn Eline. Birgitte Jørkov, cand.mag i dansk, historie og filosofi, har været gymnasielærer og har været underviser på universitet, teknisk skole og handelsskole. Der til har hun været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. Hun fik et gennembrud med Den skønne Helene (1997) som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for.

Årtierne i den sene guldalder var præget ikke blot af et blomstrende kulturliv, men også af politiske stridigheder, ikke mindst oprøret i Slesvig-Holsten samt underskrivelsen af Danmarks første demokratiske grundlov den 5. juni 1849. Den voksende nationalisme i Danmark samt i det tysksindede Slesvig-Holsten førte til Treårskrigen 1848-50, som endte med en dansk sejr, men uden at problemerne dermed blev løst. Grundloven var både et resultat af den voksende nationalisme og af et selvsikkert borgerskabs krav om forandring og indflydelse bort fra de middelalderlige lav og feudale samfundsformer.

Jens Christian Dane, kaldet I.C., er en følelseskold godsejer og statsmand, som helst opholder sig i magtens korridorer i København. Han er gift med Giesela fra Holsten, som han har fire børn med, men som han forstøder. I.C.’s liv er præget af det traumatiske ægteskab mellem forældrene, Troels og Marie-Louise. Dette er antagelig skyld i skyggesider af hans liv og udvikling af en brutal karakter, som er nær ved at koste ham hans anseelse. I Treårskrigen mister I.C. sin ældste søn, Karl, der som 16-årig såres dødeligt på slagmarken. Karl med det følsomme og kunstneriske sind er gået i krig for at gøre indtryk på sin utilnærmelige far. Endnu er der tre børn tilbage i en omtumlet tid, som kræver sine ofre.

Tristan Paladin var Isfolkets mest følsomme og dybt ulykkelige mand. Han havde meget lidt at leve for, indtil han mødte Hildegard, som blev slået og hundset med af sin mand, og som led af en livstruende sygdom. Ridderlig, som han var, ville Tristan hjælpe den stakkels kvinde. Og gennem hende fik han kendskab til en ond orden, som ofrede mennesker og, som planlagde at styrte kongen ... Dette er 14. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt
Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid.
Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger
og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang.
SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus.

De enkelte bind i serien SLÆGTEN kan læses uafhængigt af hinanden.

Kulminationen på Danmarks nationale spændinger i 1840’erne og 50’erne blev
den grusomme krig mod Preussen og Østrig i 1864 – også kaldet 2. Slesvigske Krig
– hvor Danmark led katastrofale nederlag ved Dybbøl og Als. Ved den endelige freds-aftale den 30. oktober 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten
og Lauenborg, og grænsen mod den kommende stormagt Tyskland blev flyttet op
til Kongeåen. Krigen 1864 blev en krig med store tab af unge danske liv og en aldrig overvunden nederlagsfølelse. Alligevel var tiden efter nederlaget præget af en
rivende social, økonomisk og kulturel udvikling.

Dane-slægten har allerede mistet én søn for Danmarks sag i 1. Slesvigske Krig, og i krigen 1864 falder den anden og sidste af I.C.’s sønner. Tilbage er den gæve og selvstændige Christine, der rejser til London og uddanner sig til sygeplejerske for senere at virke på lazaretterne i Sønderjylland. Hun gifter sig med ingeniøren Jacob, får en søn og bliver den stærke og handlekraftige kvinde, der skal videreføre godset Daneborg. Søsteren Hilda trækker sig mere og mere ind i sit religiøse univers, hvor Gud råder og straffer. Men foråret er på vej, og frugtbare tider forestår: Nyt hedeland skal opdyrkes og tilplantes.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

Niels Ruel kommer i 1930'erne til København og får arbejde i en boghandel. Han bliver han ven med Flemming, en charmerende og handlekraftig ung mand. Men samtidig bliver Niels trukket ind i en kreds af mennesker, som sympatiserer med Hitlers tanker om et nyt Europa. Situationens alvor går op for ham, da Flemming melder sig til Østfronten. Romanen følger Niels Ruel i efterkrigsårene, helt frem til 2005, hvor han som olding vurderer sit livs vendepunkter i sit sommerhus i Rørvig. Vi følger hans buldrende succes som forlægger, hans betingede succes i kærlighedslivet - og hans sindrige forsøg på at forsone sig med sin fortid. DEN, DER HVISKER, LYVER blev i 2006 indstillet til BG Banks Litteraturpris og dermed et gennembrud for Thorstein Thomsen som voksenforfatter.

"... det er bare forbandet godt ... en dejlig og bevægende, uhyggelig og medrivende roman."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken