Søgeresultater: 36

Hun var datter af hertugen af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta, Struensee og dronning Caroline Mathildes "kærlighedsbarn". Fra forældrene arver hun sin skønhed, men også det helvede, som de gjorde hendes barndomshjem til efter deres ægteskabs sammenbrud. Hun ville for enhver pris væk hjemmefra og forelsker sig voldsomt i sin ti år ældre gudfar, prins Christian Frederik. Han er fraskilt og har rygte som skørtejæger, alligevel gør hun ham og deres ægteskab til sit livs projekt. Hun kommer på en hård prøve, men hårdest da de pludselig ser ud til at skulle blive Danmarks næste kongepar: Christian den Ottende og dronning Caroline Amalie. Med Dronningeskolen har Maria Helleberg skrevet en stor roman om det tredje led i den kvindelinje, som dramatisk har præget vores historie.

”Altafgørende for projektets kunstneriske succes er imidlertid Hellebergs eksemplariske stilistiske cool og fortællemæssige underspil (nu og da grænsende til decideret minimalisme). Her skal ikke tegnes familietræer eller prales med belæsthed, her skal med respekt og solidaritet fortælles klart og præcist i og fra det enkelte nu, så det bliver så godt som nyt.”
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
 

En af bestemmelserne i ærkebiskop Absalons testamente lyder på frigivelse af en træl ved navn Eskil Badesvend. Gennem hans lange og omtumlede liv får vi indblik i den tidlige middelalders hektiske historie, hvor Danmarks historie skabes i brydningerne mellem religion og militær magtudøvelse og mellem den nye religion og den gamle asatro.

Drine er hittebarn og vokser op på børnehjemmet Vibes­høj, hvor der bliver holdt streng disciplin. De andre piger på hjemmet har erindringer om mødre og søskende, men Drine har ingenting – bortset fra skammen over at være hittebarn. Hendes faste holdepunkt bliver den lidt yngre pige Ena, og sammen opdigter de to en historie om, at de er søstre. Livet igennem holder de fast ved historien, og deres skæbner bindes sammen på en måde, som ingen af dem havde forestillet sig. AF INGENTING er fortællingen om Drines liv som børnehjemsbarn, som tjenestepige og som søster, mor og hustru, samt en fortælling om skammen, der ikke kan vaskes væk.

Vi er på Haarby på Fyn. Året er 1326. Her begynder historien om den unge kvinde Thrunds rejse gennem et krigshærget land i følget på en lejet hær. Det er en bade bark og broget fortælling om tilværelsen blandt kvinder, der måtte bjerge føden som soldaterhorer.

Året er 1864, og Danmark er i knæ. Nederlaget ved Dybbøl har kostet en stor del af riget og sat sig varige, pinagtige spor i den nationale selvbevidsthed. Men landet er også i forandring. Det oplever den unge Rasmus, da han som invalid krigsveteran vender hjem til Helsingør. Og byen er den egentlige hovedperson i Noget fremmed, Lars Kjædegaards store historiske roman om mænd og kvinder, kærlighed og vold, gamle traditioner og hastig udvikling.

Jernbanen kommer til byen. Dermed får den direkte livlinje til hovedstaden København, med alt hvad deraf følger. Mange slags konflikter i og omkring byen spidser til: mellem en gammel feudal godsejerklasse på landet omkring byen og et nyt, i vidt omfang jødisk handelsborgerskab, mellem generationerne – og mellem mændene og deres stadig mere frigjorte kvinder. For kærligheden, erotikken og ægteskabet er heller ikke hvad det har været. Hvad enten det er godsejerfruen, der vælger at forsvinde sporløst fra sin afstumpede mand, kropigen, der beslutter at arbejde sig op i verden, eller den prostituerede, der drømmer om et bedre liv.

I midten af alle spændingerne står Rasmus og hans jødiske ven Benjamin. Det er fra den lille by i provinsen, at deres verden går. Men de ved også begge, at de hver på deres måde og ud fra hver deres baggrund er ved at blive fremmede for den – og omvendt.

""Noget fremmed" føjer sig flot til den øvrige del af Lars Kjædegaards forfatterskab ... Dette er hans første historiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste." – Litteratursiden.dk

Roman af Jørgen-Bent Kistorp (1925-1993) om to unge mænd der mere af eventyrlyst end af fædrelandskærlighed stjæler og videresælger tyske våben under besættelsen.

I midten af 1100-tallet udspilles en grum og blodig kamp om kongemagten i Danmark. Nogle af landets vigtigste stormandsslægter anfægter, at kongen skal vælges frit mellem alle voksne mænd af kongeblod, men ønsker i stedet at indføre et arvekongedømme.

Vinteren 1332. Sne og kulde har lagt sig over Assens, og bæltet mod Jylland er frosset til. Byens gader er spejlglatte. Skodderne er sat for de skinddækkede vinduer, og overalt stiger røgen op af skorstenene. I byens kloster, Helligåndshuset, er gæster sneet inde, og på husets sygestue plejer broder Hugo de syge.

At gå pilgrimsvandring på caminoen er i dag en oplevelse mange opsøger. Men i middelalderen var ruten ikke en fornøjelsestur – tværtimod – det var en bodsgang. I Pilgrimme på verdens veje får vi den medrivende historie om nogle af dem, der gik den i 1300-tallets slutning. En tur, der skal vise sig at blive en rejse i menneskesindet såvel som i en vanskelig religiøs brydningstid. Omkring 1370 kontrollerer den katolske kirke Europa med hård hånd. Den har sin helt egen dagsorden, der handler mere om verdslig magt og økonomisk vinding end om at udbrede Guds ord. Det kommer den veluddannede stormandsdatter til at erfare bittert, da hun af sin formynder fratages sit gods Assekilde efter farens død og sendes i kloster, meget mod sin vilje. Derimod synes lykken at tilsmile biskoppens væbner Thyge, der indsættes som foged på godset. Intet kommer til at gå som forventet, og personerne hvirvles ind i en lang række dramatiske begivenheder. Misforståede løfter, forræderiske løftebrud og æreskrænkelser sender dem hver sin vej ned gennem Europa. Den ene på hovedløs flugt og den anden på bodsvandring sammen med en munk, der har mistænkeligt mange kætterske idéer. En færd, der skal vise sig at blive en nødvendig pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i Galicien.

Herrens år 1361, tredje dag efter Sankt Jakobs Dag. Foran Visbys porte faldt gotlænderne i danskernes hænder. De er begravet her. Bed for dem. Vi er midt i højmiddelalderen i Norden. Mellem kongedømmerne Danmark og Sverige bølger erobringstogterne frem og tilbage med drab, rædsel, sorg og sult i kølvandet. Også på Gotland i Østersøen hører man krigstrommer i det fjerne. Jakob Olavssøn er en ung dansk stenhugger der i 1360’erne har forladt sin hjemegn i Jylland og er draget ud i verden for at bruge sit kreative talent. Han har skabt sig en karriere på Gotland og fået kone og to børn da danskerkongens skibe pludselig kommer til syne i horisonten. Borgerne i Visby trues nu af den angribende danske hær, men mere alvorlig er trus-len mod Gotlands bondebefolkning – og Jakobs kone har familie blandt bønderne. Pludselig står Jakob i et dilemma. Hvem er han egentlig? Hvor ligger hans loyalitet? Denne fortælling handler om det eksistentielle valg. Hvordan gør man det gode når man frygter for eget og andres liv? Hvil-ken beslutning har man mod til at træffe i en krisesituation – og hvordan lever man videre med den bagefter? Stenansigter er en historisk roman der er inspireret af og hand-ler om danskernes invasion af Gotland i 1361 under Valdemar Atterdag. En historie om middelalderens danske imperialisme – og de ofte fatale konsekvenser den fik for den lille mand.

Otto Bruchfontaine ankommer i sommeren 1920 til Egernsund fra Afrika. Byen er igen blevet dansk efter Genforeningen, og Otto ser rige muligheder i byens teglværker. Sammen med sin viljestærke kone, Dagmar, grundlægger han industri­familien Bruchfontaine, en magtfuld slægt, der i de næste årtier bevæger sig til tops i Danmark.  Gennem omskiftelige tider med nationale spændinger, kriser, verdenskrig og store doser menneskelig svaghed holder slægten den moralske fane højt, mens de familie­medlemmer, der træder ved siden af, bliver lempet ud i glemslen.  Ind i denne familie fødes Valdemar, yngste tvillinge­bror i den tredje generation Bruchfontaine. I begyndelsen af 1970’erne arbejder han i en af familiens virksomheder i København, men Valdemar er ikke, som Bruchfontainer er flest, og tidens løs­sluppenhed arbejder sig ind på ham. FAMILIEN BRUCHFONTAINE er en historie om en ­familie, der ikke går på kompromis. Det er en fortælling om pligt og ære og det selvbedrag, der er nødvendigt, når familie­historien skal fortælles, og den indeholder adskillige skeletter.

Under Anden Verdenskrig skydes RAF-piloten Jørgen Thalbitzer ned over Frankrig og sendes i tysk krigsfangelejr. Efter en eventyrlig flugt kommer han til Danmark og vil videre over Øresund til Sverige og England.