Søgeresultater: 38

Ordet ’besat’ kan være både et adjektiv og den korte tillægsform af verbet besætte.

Når man bruger adjektivet, taler man om en person, der er afsindig, bindegal, vanvittig og vild.

Når man bruger verbet, er det i betydningen at annektere et område eller okkupere et land.

Besat af Klaus Rifbjerg er fortællinger om begge dele.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

En ung mand findes myrdet i et nedlagt granitbrud på Bornholm. Ingen kender ham. Undtagen præsten Agnethe Bohn, der identificerer ham som russeren Daniil Khristov. Agnethe har svært ved at falde til som præst i Rønne, og det bliver ikke lettere, da hun blander sig i efterforskningen af mordet på Daniil Khristov. En mordgåde, der trækker tråde tilbage til russernes besættelse af Bornholm i 1945. Bornholmerkrimien GRANITGRAVEN er første bind i krimiserien om præsten Agnethe Bohn.

Udgivelsen af den første af hendes tre romanserier, hovedværkerne i forfatterskabet, falder før, under og efter hendes aktive kvindepolitiske virke. Edwardsgave (1900-1912) understreger også Gyrithe Lemches placering blandt hjemstavnsforfatterne. Det er egnene omkring Kongens Lyngby, søerne og ålandskabet, der danner det ofte symbolske og mytologiske grundlag under fortællingerne, og godset Edwardsgave er inspireret af slægten de Conincks Næsseslot på Dronninggaard ved Furesøen, som Gyrithe Lemche kendte fra sin barndom. Genren er slægtsromanen, og bøgerne fortæller om to familiers storhed og delvise fald i perioden 1754 til midt i 1890'erne, hvor godset med en stor sum penge til restaurering går i arv til en kvinde, der har giftet sig uden for familierne. Pengene kommer fra hendes brors hustru, der også er hans kusine, og dette indgiftede, barnløse par er fælles om en psykisk deroute og fortidsbinding som sidste generation i en slægt, der degenererer under mændenes erotiske og politiske splittelser, indtil sønnerne efter 1864 for alvor går i opløsning, mens kvinderne redder sig med sundere blod. Fortællingen om slægtens forfald gennem 100 år genkender man fra Herman Bangs Haabløse Slægter (1880), men også fra Émile Zolas romansuite Les Rougon-Macquart (1871-93) og Thomas Manns Huset Buddenbrook. En families forfald (1901, da. 1903). Lemches slægt er som Bangs mærket af det fatale driftsmotiv, der er centralt i hele forfatterskabet. Seksualiteten har sit Skylla og Charybdis, der vanskeligt finder en balance, og den introduceres i første bind af Edwardsgave i skikkelse af en sydlandsk varmblodet forførerske, født uden for ægteskab og det første i rækken af forfatterskabets familieløse børn. Den unge søns splittelse mellem den erotiske og den afdæmpede kærlighed kompliceres af far-søn-relationen, der per definition synes disharmonisk. De protestantiske dyder arbejde og afkald og fornuftsprægede ægteskaber værdsættes gennem bindene, men ikke uden indsigt i omkostningerne. De vokser til det tragiske i fortællingen om den unge Esther, der i 1864 taber sin egen kærlighedskamp, da familien hindrer hendes ægteskab med en holstener, der er uenig i helstatspolitikken. Hun gifter sig resigneret ind i familien, føder fire børn, men tager sit liv, da hun hører om sin elskedes død. Det politiske opgør influerer her på fortællingens holdning til kærligheden og dens ret. Efterhånden som slægtens og godset Edwardsgaves forfald skrider frem, vinder også det gotiske indpas i historien om de bogstavelige og sjælelige ruiner og deres magt over sindene. Over for de dæmonisk forførende kvindeskikkelser står dels de engleagtige, dels en række stærke damer, gifte eller ugifte som valkyrieskikkelsen Dorthea, der vankelmodigt afviser den legemlige kærlighed. Hvad hun vinder, er en stærk position i dynastiet, hvor hun ikke vakler i sin patriotisme. Men den indgiftede familie går under, mens den helliger sig fortiden og planlægger restaureringen af det spøgelsesagtige gods Edwardsgave. (Store Danske Encyklopædi)

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.

Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.

Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.

"Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information

"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk

NOVEMBER 1963. Præsident Kennedy er blevet skudt, og alle avisredaktioner er på den anden ende. Også hos chefredaktør Holberg. Oven i det hele bliver tre københavnske prostituerede myrdet, og Holberg sætter sin bedste kriminalreporter på sagen. Men da en hemmelig kilde - en diplomat fra den sovjetiske ambassade - presser ham til at interessere sig for de dræbte kvinder, mærker han jorden brænde under sig. For et er, at han i mange år har haft en alt for tæt kontakt til den anden side af jerntæppet. Men derudover har russeren kendskab til en hændelse i Holbergs fortid - en død prostitueret under besættelsen - som helst skal forblive i glemmebogen. Den blå græshoppe er en historie fra den kolde krig, hvor mange indgik uhellige alliancer uden at gøre sig klart, hvad konsekvenserne kunne blive.

Marie Bregendahl arbejdede i mange år med "Holger Hauge og hans hustru", der skildrer Danmarks udvikling under Estrups diktatur - fra 1877 til 1901. Bind 1 omfatter romanværkets to første dele, der udspiller sig i 1877 og 1883. "I 1877 køber det unge ægtepar Hauge den forsømte proprietærgård Harreborg, og dermed planter de en ny tid i sognets muld. Holger vil forandring og fremskridt, han er ungdommelig, begavet, dygtig og optændt af andelsbevægelsens ideer. Han er andelsøkonomiens, foreningernes, folkehøjskolernes, forsamlingshusenes og folkestyrets mand, men samtidig opfattes han som en fremmed i sognet. De lokale sladdermaskiner er klar med fordommene, da Kirstine indlægges med nyrebetændelse, og der kommer en yngre pige i huset på Harreborg, for Holger anses for at være et lumskt driftsmenneske:.. Holger er ikke af gammel bondeæt og bærer ikke traditionens arvelod, men er tidligere løjtnant og forvalter. På den måde udgør Holger Hauge og Kræn Højgaard modsætninger, som navnene også antyder i det gamle bondebrugs højgård over for den dyrkede have. Holger skaber omstilling og indfører det moderne, så han er romanens tilsyneladende helteskikkelse, der erobrer den Thorsted'ske offentlighed og fører den ind i det moderne. Hans fremmedhed og mangel på forankring i de gamle traditioner udvikler sig imidlertid til dæmoniske modkræfter, fordi han ikke bare repræsenterer den ny tids foretagsomhed, men også dens individualisme og egoisme. Holger vil ikke bare den ny tids andelsbevægelse, han vil også i høj grad sig selv, hvorfor han i stigende grad gør andelsbevægelsen til en løftestang for sine personlige ambitioner. På den måde viser hans værk og liv sig efterhånden dybest set at være koncentreret om at tilfredsstille egne mål. Så Holger Hauge vinder nok livtaget med Kræn Højgaard og den tunge traditionskultur, men han taber samtidig på et andet plan det ideale sigte og dermed selve sagen, fordi den undervejs forandrer sig fra fællesskab til et individuelt projekt. Holger er altså ikke i stand til at forløse idealerne i det fællesskab, han er stedt i. Den fremmede Holger Hauge fører nok de nødvendige forandringer ind i sognet, men fremskridtet savner folkelig forankring. Derfor får projektet et tragisk forløb og en tragisk udgang, hvilket afspejles i ægteskabshistorien." (Dansk Litteraturs historie)

Det er 1944. Det sidste år under besættelsen. Tyske soldater spankulerer rundt med skarpladte våben. Der er folkestrejke, jernbanesabotage og Gestapo-aflytninger. Chokolade, kaffe, cigaretter og strømpebukser er ikke til at skaffe. Nede i gården, hvor 11-årige Peter, Arnold, Maj Britt og Claus leger, er krigen både fjern og uvirkelig. Men for de voksne beboere i Ryparken vil krigen ingen ende tage. Besættelsen har ellers skabt et fælleskab mellem mennesker, der i fredstid lever efter de skarpt optrukne linjer, klasseskellene dikterer. Der er Maj Britt, hvis far er kommunist og med i noget mod tyskerne; Peter hvis mor tit ønsker sig meget langt væk fra sin pigeglade mand; Arnold, hvis mor er jøde og er flygtet over Øresund i en lille fiskerbåd, og Claus hvis ingeniør-familie læser Politiken og i virkeligheden slet ikke passer ind.

Carsten Clante har med Når krigen er forbi, begået en fin roman om at være uskyldig, mens krigen træder helt ind ad døren, og giver interessant billede af de fleste danskeres liv under besættelsen.
Carsten Clante (f. 1934). Forfatter og tidligere indenrigsredaktør på DR. Medredaktør på magasinet KulturNyt, og instruktør af dokumentarfilmene "Den hårde sandhed" om Tage Skou Hansens forfatterskab, og "Der er stof i os" om narkomani. Han er forfatter til fire romaner, bl.a. "Når krigen er forbi" (1982) og "Klassen (2006)

Første bind af Danmarksfortællingerne handler om Danmarks fødsel – fra de første indvandrere satte deres fod i landet, der senere skulle blive til danmark, og frem til slutningen af vikingetiden. Hvem er vi, os der bor i det her lille nordlige hjørne af verden, vi kalder Danmark? Hører vi sammen? Og betyder det overhovedet noget? De færreste kan i vore dage kongerækken, og selv de store linjer i Danmarkshistorien står uklare for mange. Men den fælles fortælling, der skaber sammenhæng mellem nogle tilfældige mennesker og gør dem til et folk, kan vi slet ikke undvære, mente Ebbe Kløvedal Reich. Derfor insisterede han på at genfortælle den, så vi alle kunne være med. Ebbe Kløvedal Reich gør Danmarkshistorien så levende og nærværende, at man som læser uundgåeligt føler sammenhæng og tilhør med konger såvel som trælle. Han fortæller, så det er en fryd, om alle dem, der var her før os. De, som skabte det Danmark, der kun eksisterer, så længe historien om det lever iblandt os.

’Efter mørke’ er en handlingsmættet familiekrønike, som beskriver et stykke spændende Danmarkshistorie i ’40’erne. Vi oplever familiens menneskelige og sårbare sider i en tid, hvor alting enten er sort eller hvidt. Bogen er den 3. i serien om familien Andersen, og kan læses uafhængigt af de andre bøger.