Søgeresultater: 41

Anden verdenskrig raser. I "Det skal vi huske dem" følger vi to arbejderfamilier i henholdsvis Tyskland og Danmark, der på hver sin måde forsøger at kæmpe mod nazistyret, og hvor konsekvenserne af deres indsatser er meget forskellige.
Ved bogens afslutning er krigen også ved at få sin, men det der er tilbage af tilværelsen, hverdagen og Tyskland synes at være en ugenopbyggelig ruin. Hvordan skal de komme tilbage til livet? Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn

Anden verdenskrig når sin afslutning. Tilbage ligger ruin efter ruin. Mange tyskere står uden hjem og ejendele, og mange har mistet et eller flere familiemedlemmer. Men i toppen af det hele sidder en international skare af forretningsmænd, der har formået at tjene penge på krigen. Den unge, danske forretningsmand Kristian Bendtsen har med en sønderskudt samvittighed formået at få familieforetagenet til at vokse ved at spekulere i død og ødelæggelse. Spørgsmålet er bare, om det var prisen værd?

"Perspektiv" er tredje og sidste del af romanserien "Den hellige alliance", om en dansk-tysk handelsforbindelse og den stigende indvirkning fra nazismen, som kan mærkes i alle lag af samfundet.
Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig.nDitte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab. nn

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Krigen raser, og overalt i Europa sidder bange kvinder tilbage, efter at deres ægtemænd, sønner og brødre er blevet sendt ned i Europas skyttegrave. Sille håber at hendes mand, Traugott, er glemt af den tyske krigsmaskine, men det er han ikke, og først på vinteren 1916 må Traugott tage den tunge vej og omkommer i skyttegravene. Et par soldaterkammerater sørger for, at han bliver begravet på den nærliggende kirkegård. Men hjemme i Danmark går hans familie i stykker. Hans kone synker hen i sorg og melankoli, og børnene bliver taget fra hende og sat i pleje.Teglværksejeren, stedets matador, viser sig imidlertid fra sin bedste side og finansierer en ekspedition til kirkegården, hvor Traugott ligger, og med store omkostninger lykkes det at få transporteret liget hjem til Sønderjylland, hvor der finder en genbegravelse sted. Det er i korte træk bogens handling, men det er sammenholdet i den lille by og sammenholdet blandt soldaterne, der er bogens omdrejningspunkt og grundlaget for romanens positive livsholdning.

En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine. Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør. Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.

„Vil du ikke også gerne have et barn?“ spørger Henriette. „Jeg er selv et barn,“ siger Noa drillende med en vis portion sandhed. Den større sandhed er dog, at han aldrig har tilladt sig selv at drømme om at blive far. Hvis hans drømme også skulle skuffes hver måned, ville han ikke kunne bære hendes bristede håb for dem begge. Noa, Ella og Adam har lagt koldblodet og Napoleonskrigene bag sig, men ingen af delene er færdige med dem. I dette sidste bind i trilogien om de tre barndomsvenner, hvis liv blev ændret af en koldblodsulv, kommer krigen, generalerne og koldblodet tættere på end nogensinde før. Store historiske begivenheder i Hamborg flettes sammen med personlige opgør i et magisk parallelunivers. Blandt helte og generaler er efterfølgeren til Under skoven danser vi og Bag masker.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Om Hannibals flugt fra nazister i Tyskland under Anden Verdenskrig.