Søgeresultater: 2

Albions datter er med sin smukke fortælling og uimodståelige heltinde en fantastisk læseoplevelse fra jernaldertidens England. Om kvinder og magt, om kærlighed og tro, om at være splittet mellem to mænd  – og om sammenstødet mellem to kulturer.

England år 43. For Albions folk er 'skind' livsnødvendigt. Det er deres totem, deres hilsen og deres hjem.

Ailia har ikke noget skind. Hun blev efterladt af sine forældre som spæd, og ingen kender hendes oprindelse. Hun har ingen ret til at gifte sig, til at deltage i ceremonier eller til at tilegne sig viden. Men Ailia er nysgerrig, og lokket af en gådefuld og smuk ung mand begiver hun sig ud på en forbudt rejse mod den lærdom, der måske kan redde hendes folk fra den romerske trussel.

Pressen skriver:

»Albions datter er historisk fantasy, når det er bedst […]«
***** – Politiken

»… en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.«
– Litteratursiden

Til alle der elsker Outlander, Hulebjørnens klan og Game of Thrones kommer her en smuk og fantastisk fortælling fra jernaldertidens England om en kvindes kamp for at forsvare sit land og sin kultur.

År 47 e.Kr.: Romerne har erobret magten i det sydøstlige Storbritannien, og under angrebene er Ailias hjem blevet udslettet. Hun flygter ud i skoven, og da hun vender tilbage, er verden helt forandret. I håb om at finde den britiske krigskonge Caradog, som står i spidsen for et felttog imod den romerske hær, drager hun mod de afsidesliggende walisiske bjerge.

Ailia viser sig at blive uundværlig som rådgiver for Caradog, og de indleder et passioneret forhold. Men i takt med at båndet mellem dem vokser sig stærkere, går det op for Ailia, hvilken farlig rolle hun må spille i kampen for at redde sit land.

Et endeligt opgør mellem briterne og romerne virker uundgåeligt, og Ailia må bruge sine evner til at beskytte det, der er allermest helligt for hendes folk. Hvis hendes land skal overleve, må og skal hun finde og synge sin egen sang.

Pressen skriver:

»… spirituelle aspekter beskrives frodigt og stærkt, og respekten for land og natur lyser ud af siderne. På en måde bliver denne fortælling om meget gamle dage derved højaktuel i disse klimabevidste tider … en smuk historie om at finde og stole på sig selv …«
**** – Politiken