Søgeresultater: 12

En kold novembermorgen år 79 f. Kr. banker en mand på den romerske senator Ciceros dør. Han er kommet til Rom for at bede den dygtige jurist om hjælp mod Siciliens guvenør, Verres, som nådesløst udplyndrer befolkningen.

Da Cicero hører hans historie, ser han en mulighed for at bruge en retssag mod den korrupte guvenør til at markere sig selv i offentligheden og dermed tage det første skridt på vejen mod sin store ambition: at opnå imperium - statsmagten.

Men Cæsar, Pompejus og Crassus drømmer også om at komme til at regere verdens eneste supermagt, og snart opdager Cicero, at han er blevet midtpunkt i en magtkamp, hvor der bruges midler, han aldrig havde forestillet sig.

For hans tre konkurrenter er ikke bang for at benytte sig af den fundamentale regel i politik til alle tider: Alle kneb gælder.

Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

Stedet er Rom og tiden er år 63 f.Kr. Syv mænd kæmper om magten i republikken: Cicero er konsul, Cæsar hans ubarmhjertige unge rival, Pompejus er republikkens mægtigste general, Crassus dens rigeste mand, Cato er politisk fanatiker, Catilina psykopaten og Clodius en ambitiøs playboy.

Historierne om disse virkelige historiske figurer – deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forførelser, deres storslåethed og deres forbrydelser – det hele er flettet sammen i denne farverige roman.

Fortælleren er Tiro, som er Ciceros betroede sekretær, og han kender alle sin herres hemmeligheder, noget der bringer ham i en vanskelig og til tider livsfarlig position.

Beskrivelser af bl.a. fundet af et lemlæstet barnelig, henrettelser, en skandaløs retssag og den romerske mafias hærgen gør Lustrum til et fascinerende studium af magtens anatomi, dens evigt tillokkende karakter og dens enorme rædsler.

Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.

Dværgens Bog er en filosofisk eventyrroman om overvindelse af ulykkelig kærlighed.

Dværgen Ludvig Ambrosius Larsen ankommer til slottet i Pløn, hvor han på mystisk vis kommer i berøring med den gamle Rosenkreuzerordens vejledninger. Gennem sit kunstneriske arbejde når han frem til erkendelser om mennesket, som synliggøres i billedet på det livstæppe, han bringer med sig gennem sit liv. Hans skabende arbejde og en alkymisk bog sætter ham på sporet af en højere åndelig indsigt: en erkendelse af det hele menneske.

Omkring dværgen lever et farverigt galleri af personer: en frigiven slavinde – hans livs kærlighed - en cirkusabe, et tårnspøgelse, en oplysningsfyrste og mange flere.

Dværgens Bog er en eventyrlig roman om kunstens og kærlighedens afgørende kraft.

"Vibeke Arndal maler et meget farverigt billede frem af adelens husførelse, skikke og kulturelle interesser, som alt sammen spejles i den reflekterede og distancerede dværgs blik."
- Jyllands-Posten

Kongelig dødedans Det dramatiske og tragiske ægteskab mellem kong Christian den 4. og Kirsten Munk. Det kunne have været en barok komedie/tragedie på Det kongelige Teater.

Ragnhilds saga fortæller et kvindeliv fra den sene vikingetid, om mænd og sønner der drager i krig, om to kvinder og to brødre, om den nye religion, der trænger sig på, splitter familier ad, og omstyrter livet i bygden.

Danmarks mest berømte Heks M aren Splids i Ribe - og kong Christian den 4. som blandede sig i hendes sag og fik hende dømt.

Klasiker. Da den unge Adela Quested ankommer til den indiske by Chandrapore for at møde sin tilkommende, en britisk embedsmand, skuffes hun over hans og de øvrige englænderes reserverede og fordomsfulde holdning over for det indiske samfund. Hun selv tilstræber en anderledes åbenhed og slutter venskab med den muslimske læge dr. Aziz, som inviterer hende ud på en udflugt til de nærliggende Marabarhuler. Men noget går galt på turen, og venskabet forvandles til en konflikt, som lynhurtigt forplanter sig til de befolkningsgrupper, de to repræsenterer. Vejen til Indien er et hovedværk i engelsk litteratur og en stor roman om det vanskelige møde mellem vidt forskellige kulturer.

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet.

Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

"Hugo Hørlych Karlsen gendigter i en sprogbrug, der kommer som en guddommelig nådegave udefra og bryder frem som af sig selv. Det er poesi, det er realisme; det er medrivende og fascinerende læsning." Anna Poulsen, BUM. To historiske romaner om 1600-tallet. Vi er i Ann Katrinns indre verden. Forholdet til spillemanden Mathis er den røde tråd. Hun ser sit liv i lyset af hans, og hans i lyset af sit eget. Erik, Hollænderen, elsker Ann Katrinn og sejler med på de store togter over oceanerne. En spinkel sønderhoningmelodi, Hollænderen, åbner ham mod et møde med en kvinde, han ikke vidste, han elsker.

Den selvstændige fortsættelse til Lone Mikkelsens gennembrudsroman Ragnilds saga handler om Ragnilds sønnesøn og trællekvinden Gerds videre færd.

Et gammelt nag i slægten sender den unge Frejlif og Gerd ud af bygden sammen med en nyfødt pige, de har fundet i skoven. De kommer til Roskilde, hvor de får en enestående tilbud om at overtage et skib og nogle af dets besætningsmedlemmer. Med det skib får Frejlif mulighed for at opfylde sin farmors sidste vilje: at han skal rejse til slægtsgården på Island og besøge de steder, som Ragnhild aldrig selv kom til at besøge. Men intet bliver, som de regner med.
 

Jens og Marie er stræbsomme mennesker i 1800-tallets hedeland i Jylland. De møder medgang og modgang, både personligt og landbrugsfagligt, og deres hverdag er befolket af deres familier, sognets præster, sognerådsmedlemmer og solide bønder, som alle er en del af denne fortælling. Og så er der de skæve eksistenser: den fordrukne degn, der falder i brønden, den sære husmand, der strør om sig med bibelcitater, tjenestepigen, der bliver voldtaget og senere dør i barselsseng, den småt begavede gårdmandssøn, som af sognerådet bliver ekspederet til Amerika sammen med kone og mindreårige børn og tjenestekarlen, der har succes hos kvinder, men bestemt ikke magter at ”svare enhver sit”. Albæk, Snejbjerg, Haunstrup, Snærlund, Kølkær og Rind er stednavne på Herningkanten. Personerne i Svare enhver sit lever på den egn, men de kunne lige så vel have levet på Vardeegnen, i Vejen eller Vendsyssel – eller tæt på Viborg. Livsbetingelser i 1800-tallet var mere eller mindre ens i den del af Danmark, hvor heden havde stor udbredelse. Personerne kunne for så vidt også have levet i mere frugtbare egne. Den økonomiske, sociale, kulturelle, folkelige og religiøse udvikling, som er bogens overordnede tema, havde samme udtryksformer i forskellige egne.

I en verden, som bygger på udnyttelse, står Johanne Louise Heiberg fast. Hun er født i en dysfunktionel familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op, og ikke alene er svanen smuk, dens vinger er stærke, og den er modig. Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Ét er hun sikker på som kvinde, kunstner, hustru: Retten til at undgå udbytning står over stemmeretten. Demokrati begynder med kroppen. Og munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind. Munden er den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige.