Søgeresultater: 30

Med forord af Dorthe Nors.

Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.

Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.

Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

2. maj 1355. Pest og isvintre har i mange år forhindret skibe fra Grønland i at nå norsk havn. Helt til Rom rygtes det, at nordboerne på Grønland – efterkommere af Erik den Røde og Leif den Lykkelige – er faldet tilbage til asatroen. På kong Magnus missionsbefaling får munken Ivar Bårdson til opgave at opsøge de vildfarne. Sammen med udvalgte kirkebrødre med forstand på navigation sejler han med skibet ”Sankt Benedikt” mod Grønland. Det trækker op til en kamp om sjælene, da Ivar får uventet følgeskab af priorinde Therese Fecamp og hendes nonner fra Normandiets hovedstad, Rouen. På pave Innocens V’s bud vil de bygge et kloster til nordboerne. Men de to ekspeditioner ankommer uforberedt til de spøgelsesagtige forladte bygder ved Julianehåb og Godthåb. Munke og nonner kommer i splid – med hinanden og med sig selv. Hvem har fordrevet nordboerne? Og hvem har de fulgt – kirken eller Odin?

"Sådan skulle det være" er en historisk roman, der handler om bønder, præster og herremænd, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1800. Bogen knytter sig til "Svare enhver sit" og "Egen lykkes smed". Samlet set beskriver de tre bøger bondesamfundets udvikling fra 1769 til 1914. Periodens store politiske begivenheder danner baggrund for sognets liv, det er danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.

Outlander - Den engelske kvinde er første bind i en romanserie på otte bøger, der på verdensplan har solgt i flere end 25 millioner eksemplarer og er blevet tv-filmatiseret. En dramatisk, romantisk historie med den engelske sygeplejerske Claire Randall som gennemgående hovedperson. Da hun er på bryllupsrejse i det skotske højland i 1945, går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Det sender hende på en tidsrejse til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte, fandenivoldske eventyr.

Anden del af sæson 1 havde premiere på Viaplay 5. april 2015.

Krigen nærmer sig Vanaheim. Gårde brændes ned og plyndres af aser, som er trængt ind i landet østfra. Præstinden Freja rejser over til fjenden for at stifte fred. Men mødet med høvdingesønnen Tor forandrer alt. For en mere forbudt kærlighed har aldrig fandtes.

Freja er en åndløst spændende beretning fyldt af lidelse og magi. Johanne Hildebrandt gør behændigt brug af nordiske myter og sagn i skildringen af de mennesker, som blev vores guder og gudinder: Freja, Tor, Odin, Loke og alle de andre. Følg med tilbage til bronzealderen, til en farlig og sanselig verden fuld af guder, legender og heltinder.

Freja er første bind i serien.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Unge, smukke, forkælede Maria Antonia af Østrig forvandles til Marie Antoinette af Frankrig på hendes bryllupsdag. Ægteskabet med Dauphinen, som blev den sidste konge af Frankrig, den godhjertede, men svage Louis XVI, forvandlede Marie til en af historiens mest udskældte kvinder. En dronnings bekendelser er hendes historie.

Romanen om Marie Antoinettes liv, set gennem hendes egne øjne, er et fascinerende indblik i på den ene side et strålende hof, hvor ungdom og skønhed fejres, men også de begivenheder, der førte til Den franske revolution og afslutningen på monarkiet i Frankrig. Da Marie Antoinette endelig indser, at hendes handlinger og udskejelser har politiske konsekvenser, er det for sent, og både hende og hendes mands skæbne er forseglet.

Det er En dronnings bekendelsers del 1 af 2.

Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

"En af de ypperste forfattere af gotiske kærlighedsromaner og en stærk historiefortæller, hvis gribende romaner har begejstret millioner af læsere."
– RT Book Reviews

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

KÆRLIGHED OG KRIG, FAMILIELIV OG INTENSE POLITISKE INTRIGER INDTAGER SCENEN I EDWARD RUTHERFURDS EPISKE VÆRK OM DUBLINS HISTORIE Den engelske succesforfatter Edward Rutherfurd, som tidligere har skrevet de anmelderroste romaner New York og London, tager denne gang læseren med på en fascinerende rejse gennem flere århundreder af Irlands historie og grundlæggelsen af den irske hovedstad Dublin. Fra livet i det før-kristne Irland og de danske og norske vikingers bosættelser til vanhelligelsen af de irsk-katolske kirker og helligdomme under Henrik den 8. DUBLIN er et spændende portræt af Irlands største by, fortalt gennem de personer, der var tæt på de vigtige historiske begivenheder, mens de fandt sted. ”Romanen er et medrivende, omhyggeligt konstrueret portræt af en nation fra fødsel til midtvejskrise i 1538”

"Egen lykkes smed" er en historisk roman, der handler om mennesker, som levede i Snejbjerg sogn på den jyske hede omkring år 1900. Bogen er en selvstændig fortsættelse af "Svare enhver sit". Bogens personer lever i en tid, hvor alt synes under forandring og i opbrud. Gamle skikke og normer kasseres, nye muligheder opstår. Driftige bønder, skolelærere og arbejdere opbygger i fællesskaber nye samfundsstrukturer. Bedre skolegang, højskoleophold og åndelige vækkelser danner baggrund for demokrati, andelsbevægelse, sociale forbedringer og tekniske fremskridt. Men vi hører også om skæve eksistenser, som mest af alt tænker på at skaffe mad, brændsel – og mere brændevin. Mange må erkende, at man netop ikke altid kan være "Egen lykkes smed". Børn bliver tvangsfjernet, en landbrugsejendom sælges på tvangsauktion, en ung pige dør som følge af vådeskud – og ganske uventet, tilsyneladende tilfældigt, udbryder 1. verdenskrig. "Egen lykkes smed" foregår i Vestjylland. Men personer og begivenheder er ikke egnsspecifikke. Tilsvarende historier og begivenheder kan man finde på Fyn, på Sjælland, på Lolland og på Bornholm. Bogen kan læses som historisk roman, men kan også læses som Danmarkshistorie på sogneniveau. På forfatterens hjemmeside http://www.ovemadsen.dk/ er der meget mere info om den synsvinkel.