Søgeresultater: 11

Den første indledende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Det rige som Valdemar Atterdag overtager, da han bliver kronet i 1340, er både splittet og gældsat. Med den kærlige og pligttro Dronning Helvig ved sin side forsøger han herfra at få landet til at forenes.

Priorinden er desuden en kærlighedshistorie, der handler om længsler og farlige intriger indenfor kirkens mure.

I sommeren 1163 drager den italienske maler Antonio Fornaio til Skåne for at arbejde for dan danske konge. Men ved et af skæbnens luner bliver han slået ud af kurs og havner i den lille sjællandske by Stenager. Her møder han den smukke Ingegerd, som er datter af den lokale herremand, og da herremandens kirke netop står for at skulle males, tilbyder han sin assistance. I dybeste hemmelighed indleder han et forhold til Ingegerd, mens han ustandselig finder på nye billeder, så han længst muligt kan blive i hendes nærhed. Men i en natlig samtale belærer gudinden Venus ham om, at det ikke er så lige til at forene kunsten og kærligheden.

Tvet Pode er søn af storbonden Smert Pode fra Blåthested. Han lever et dejligt liv, tæt knyttet til munken Anselm, der tager ham med ud i skoven at samle helende urter og med på sygebesøg, når han spreder ordet om Hvide Krist.

Men Tvets liv ændrer sig uigenkaldeligt, da han forelsker sig i pigen Hvidelil. De to unge mødes i skjul, men efter et stykke tid beslutter Tvets far for at gifte sig igen, og han har udset sig Hvidelil som sin brud. Tvet kan ikke håndtere situationen, og inden længe ender det med, at han må flygte fra gården…

Den tredje roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Kongen Valdemar Atterdag og dronningen Helvig har med fast hånd samlet det danske rige, men de bliver ramt af en tragedie, da kongeparrets søn og tronarving Christoffer dør, og der dermed ikke er nogen til at overtage styringen af landet.

Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.

Den fjerde og afsluttende roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Thit Jensen afslutter den smukke kærlighedsberetning om Valdemar Atterdag og hustruen Helvig og beretter om, hvordan de, efter at have samlet Danmark som rige, til stadighed står over for magtfulde fjender. Især må de tage kampen op mod den despotiske pengemagt Hansaen, som forsøger at så ny splid i landet.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel. Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogen Jeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil? Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue. Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Den anden roman i Thit Jensens store og nærmest episke fortælling om Valdemar Atterdag og hans hustru Helvig, som strækker sig over fire romaner under fællestitlen En kærlighedshistorie. Drotten, eller herskeren, er netop Valdemar Atterdag, som, med dronning Helvig ved sin side, forsøger at samle det splittede land, han regerer over. Det er både fortællingen om den ideelle og romantiske kærlighed mellem kongen og dronningen og om landets udvikling i en turbulent periode af historien.

Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

At gå pilgrimsvandring på caminoen er i dag en oplevelse mange opsøger. Men i middelalderen var ruten ikke en fornøjelsestur – tværtimod – det var en bodsgang. I Pilgrimme på verdens veje får vi den medrivende historie om nogle af dem, der gik den i 1300-tallets slutning. En tur, der skal vise sig at blive en rejse i menneskesindet såvel som i en vanskelig religiøs brydningstid. Omkring 1370 kontrollerer den katolske kirke Europa med hård hånd. Den har sin helt egen dagsorden, der handler mere om verdslig magt og økonomisk vinding end om at udbrede Guds ord. Det kommer den veluddannede stormandsdatter til at erfare bittert, da hun af sin formynder fratages sit gods Assekilde efter farens død og sendes i kloster, meget mod sin vilje. Derimod synes lykken at tilsmile biskoppens væbner Thyge, der indsættes som foged på godset. Intet kommer til at gå som forventet, og personerne hvirvles ind i en lang række dramatiske begivenheder. Misforståede løfter, forræderiske løftebrud og æreskrænkelser sender dem hver sin vej ned gennem Europa. Den ene på hovedløs flugt og den anden på bodsvandring sammen med en munk, der har mistænkeligt mange kætterske idéer. En færd, der skal vise sig at blive en nødvendig pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i Galicien.