Søgeresultater: 4

VILLA SPADA er en munter, humoristisk og dramatisk dannelsesroman om italienske Paolos veje ind i voksenlivet via dramatiske begivenheder mod slutningen af Første Verdenskrig. Romanen er samtidig en melankolsk svanesang a la Lampedusas LEOPARDEN over en svunden tids klassebevidsthed og stærke idealer. De gamle værdier om loyalitet og tilhørsforhold står for fald - kun det ansvarlige individ står tilbage. 
 

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

En gribende slægtsroman om en families skæbnesvangre bånd på tværs af generationer i første halvdel af det 20. århundrede.

Onsdag den 14. oktober 1942 bliver en dreng født i Budapest. Han vokser op i en verden bestående af sin bedstemors søndagsmiddage, sin mors munterhed og sin fars sære kropsduft og forunderlige forklaringer af verdens fænomener. Men han vokser også op i en verden i voldsom forandring og i en by, som er flænset og knust, hærget af to verdenskrige. Omkring de varme barndomsminder er der skamskudte træer, islagte bombekratere, sprængte broer og sammenstyrtede huse.

I dette erindringsværk bruger Péter Nádas sin egen og sin jødiske families historie som afsæt til at fortælle om Ungarn og Europa op igennem det 19. århundrede og frem til den Ungarske Opstand i 1956. Dufte, lyde, følelser, alle sanseindtryk og detaljer samles op, analyseres og væves sammen med de større kollektive erfaringer og de historiske begivenheder, der formede den tid, Nádas voksede ud af.

"Lysende fragmenter" er en undersøgelse af, hvordan individer formes, når ethvert personligt minde er uløseligt sammenflettet med verdens gang.

”Et hovedværk, ikke kun i erindringslitteratur, men i litteratur generelt.” Der Standard