Søgeresultater: 4

”En stor og vidunderlig europæisk roman.” – Information

Giuseppe Tomasi di Lampedusas klassiske værk er en både morsom og tragisk skildring af 1860'ernes Sicilien, der samledes med det øvrige Italien, og historien om en adelsslægts storhed og fald. En stor fortælling om et land og en familie i forandring.

Fyrsten af Salina, eller Leoparden, som han også kaldes, er en mægtig mand på Sicilien. I familiens våbenskjold er det stærke rovdyr leoparden – og sådan er fyrsten også. Men i revolutionsåret 1860 er den sicilianske adels nedtur begyndt, og det gamle aristokrati frygter for sine privilegier og bakker instinktivt op om kong Ferdinando mod Garibaldis revolutionære styrker. Der er dog også interne stridigheder i de gamle familier, og Don Fabrizio fra den stolte Salino-slægt forstår ikke, hvorfor hans elskede nevø, Tancredi, kæmper på den modsatte side.

Leoparden er en stor europæisk fortælling, der genudgives i Rosinantes klassikerserie i Thomas Harders roste oversættelse og med nyt forord af Mikkel Fønsskov.

VILLA SPADA er en munter, humoristisk og dramatisk dannelsesroman om italienske Paolos veje ind i voksenlivet via dramatiske begivenheder mod slutningen af Første Verdenskrig. Romanen er samtidig en melankolsk svanesang a la Lampedusas LEOPARDEN over en svunden tids klassebevidsthed og stærke idealer. De gamle værdier om loyalitet og tilhørsforhold står for fald - kun det ansvarlige individ står tilbage. 
 

I 1292 bliver Cæcilie Dane voldtaget af sin onkel Janus og forlader slægtens hovedsæde Daneborg i skam. Bruddet med familien bliver begyndelsen på en vanskelig personlig færd. Hun efterlader sin nyfødte søn i kloster og tvinges til at opretholde livet gennem mænds gunst. På Søborg Slot møder hun den karismatiske ærkebisp Jens Grand, der ligger i bitter strid med kong Erik Menved i en magtkamp, som må afgøres af pave Bonifacius i Rom. Som ærkebispens frille følger Cæcilie med på lange rejser til fjerne egne, men savnet efter sønnen nager hende. Hun plages samtidig af en konflikt mellem kroppens erfaringer og en stærk religiøsitet og skyldfølelse. Misbrugt af mænd og knuget af anger må Cæcilie foretage en række svære valg, før Daneborg endnu en gang er sikret en arving.

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af. – The New Yorker Goliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde. – Chris Krauss Modesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende. – Le Monde Socialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt. Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive. Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.