Søgeresultater: 27

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Året er 1939, og livet i det københavnske Adelgade-Borgergade brøler af jazz og fransk filmmelankoli, mens arbejdsløshedsprocenten stiger og stiger. Stauning er arbejdernes statsminister – men har folket demokratisk indflydelse?

Kollektivromanen "De fædrelandsløse" er den første i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren, Angelo Hjort, mulighed for at vise sin store baggrundsviden, sans for detaljer, humor og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.

„Lysttonede tidsbilleder og skæbner er atter et vidtspændt spil mellem Danmark og den store verden – formet af en på én gang fast og let hånd – Kelvin Lindemanns dygtighed har verdensmandens elegance.“

– Jacob Paludan

„Kelvin Lindemann er en fremragende epiker. Hans fremstilling har mod, kraft og lidenskab. Gyldne kæder er en fordømmelse af dansk overklasses mangel på store tanker, store gerninger, stort sind. Nedskrevet og kundgjort af en rigtig vovehals. Hvad mere er: af en herold for æren og retten med en røst som en basun.“

– Hans Brix

Kelvin Lindemann vandt i 1942 Hasselbalchs forlags jubilæumskonkurrence med Huset med det grønne Træ. Roman om de danske Tropekolonier. Bogen blev en international succes og blev oversat til en halv snes sprog. Fortsættelsen, Gyldne Kæder fra 1948, opnåede nordisk udbredelse. De to historiske romaner bringer livfulde billeder fra vort 1700-tals sidste, florissante periode, hvor danske købmandsslægter drev handel på Ostindien og Vestafrika. Nederlag og død giver den første roman en tragisk grundtone, trods heroisk indsats af Thomasine Isert, en central skikkelse, der lever videre i den senere bog. Her står hun i kraft af sin rolle som negerslavernes forsvarer i skarp kontrast til Ernst Schimmelmann, der i slavespørgsmålet praktiserer en uhyggelig dobbeltmoral.

København, efteråret 1944. Anden Verdenskrig hærger Europa. Danmark er besat af tyske tropper. Politiet er sendt i koncentrationslejr. Lovløsheden hærger. Der er mangel på alt og hurtige penge at tjene. Der er en stikker i sabotagegruppe BB. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Stikker’ er en kontant og rå krimi-noir om en af Danmarks historiens mørkeste perioder.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

København, april 1945. Krigens blodigste måned i Danmark. Man forbereder sig på tiden efter krigen, og det er ikke alt, der tåler dagens lys. Der er mange spil i gang, og det har aldrig været lettere at skille sig af med besværlige brikker. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på? ‘Panzer’ er andet bind i serien om sabotagegruppe BB, en kontant og rå krimi-noir-serie om en af Danmarks historiens mørkeste perioder. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Den 53-årige komponist Peter Vejland er kørt hjemmefra en fredag morgen for at tilbringe en uge i en bekendts sommerhus i Jylland. Han tager med katamaranfærgen fra Kalundborg, men da skibet lægger til i Århus, står hans bil tilbage på vogndækket, og han selv er ikke til at finde.

Af en eller anden grund bliver den forladte bil det stærkeste billede for kriminalreporter Jesper Lunds indre blik. Der er noget mere uheldsvangert ved det end ved synet af et smadret ulykkesvrag på en motorvej. Det er som om det ikke bare taler om en tragisk tilfældighed, men om et gådefuldt skæbneforløb.

Sammen med fotografen Madeleine Arnvad beslutter Jesper Lund sig for at forsøge at opklare mysteriet om den forsvundne mand. Er han faldet overbord, er han blevet myrdet, har han begået selvmord eller…

Hjulpet af siameserkatten Sursas fornemmelse for nærvær og menneskelige relationer - og af en “grå mand”, der måske optræder i hans drømme, måske i virkeligheden - kommer Jesper Lund på en ydre og indre rejse, der skildres i et atmosfærefyldt, medrivende sprog. Den fører ham ind i en historie, der handler om hvorfor mænd får børn, om identiteter og identitetsskred i god og ond tro.

Efter succes’en med den gotiske roman Ramoth-Bezer har Niels Brunse skrevet en psykologisk thriller, der tager pulsen på det moderne menneskes ofte klaustrofobiske tilværelse i en tilstand mellem skyld og pligt - og lysten til at leve et frit og ubundet liv.

Danmark er besat af tyskerne, men livet i Københavns Indre by går videre. På trods. "Patrioterne" skildrer livet i kvarteret Adelgade-Borgergade fra 1940-42 med alle de politiske og sociale nuancer, der prægede tiden.

Kollektivromanen "Patrioterne" er den anden i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

København i den såkaldte guldalder. Carl Otto er læge og leder af sygeafdelingen på datidens statsfængsel Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset. Han tror fuldt og fast på, at man kan aflæse et menneskes evner og karaktertræk ved at måle dets kranie. Videnskabeligt set er han naturligvis helt galt på den. Dette indser han modstræbende i 1825, da han modtager en ny patient på sin afdeling: en sølle, fordrukken, løgnagtig og dødsdømt bondekone. Dette møde truer med at vælte hele Carl Ottos livsværk og fører ham ud i en dyb samvittighedskrise ... Persontegninger og handling er baseret på historiske kendsgerninger og forfatterens fantasi. En anderledes, historisk roman.

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

En kærlighedshistorie om to unge mennesker på 20 år, som forelsker sig i månederne inden den tyske besættelse af Danmark. De to elskendes seksualitet springer ud i det spirende forår, imens krigen lige så stille nærmer sig med sin skygge.

Men det er også historien om en generation af unge mennesker, der midt i deres ungdoms uskyldighed pludselig står over for nogle store valg. For hvis de ældre generationer ikke vil kæmpe, så må de jo gøre det. Og hvad giver mere mening at kæmpe for end kærligheden ...

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.