Søgeresultater: 13

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2.Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

"[Historien] lever i kraft af alle disse fint sansede detaljer omkring Thyra og hendes hårde, gode tilværelse. Hun er en prægtig kone, stærk og snu i kampen for sig og sine, en Mutter Courage med kolossale reserver." - Edel Hildebrandt, Politiken.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Elsebeth Dissing har skrevet en seriøs ”folkekomedie” fuld af humor, underfundighed – og dyb alvor.

En fattig landbofamilie i 1930’erne forsøger at klare sig gennem landbrugskrisen. Gården brænder, og de voksne børn ser sig nødsaget til at søge væk fra fattigdommen. En af dem, Iben, ender i København, hvor hun træffer en musiker, Tobias, som hun bliver kæreste med. Som sangerinde i hans kvartet føler hun, at hendes drøm om en meningsfuld tilværelse er gået i opfyldelse. De får datteren, Rosanna, som Iben imidlertid føler, står i vejen for hendes musikkarriere. Derfor skal Rosanna bo hos bedsteforældrene, indtil hun bliver lidt ældre. Ibens ugifte søster på gården knytter sig stærkt til Rosanna, og da Iben vil hente hende, nægter søsteren at give hende fra sig. Hun ophidser familien mod Iben, og efterhånden er alle enige om, ”at Rosanna ikke skal ind på stenbroen til et liv blandt ludere og alfonser.” Vanskelighederne er dog ikke slut. 2. verdenskrigs mørklægningskrav og udgangsforbud gør Iben og Tobias arbejdsløse.

Adelheid skriver jævnligt til den datter, som hun fik som ugift 41-årig, men med den klausul, at datteren først må læse de mange papirer, når Adelheid er død.
De mange siders optegnelser viser sig at være et testamente, hvori Adelheid gør sit liv op og forsøger at forklare sine handlinger og hemmeligheder.

Klokken slår er en selvstændig fortsættelse af I det skjulte om den nu 87-årige Adelheid Schildt.

"Kuglepennen svæver frit i luften, vil ikke skrive, vil ikke føres, vil ikke. Det er for tungt at tænke tilbage, men hun har besluttet sig, selv om hun må kæmpe med sig selv og erindringens forskydninger [...] Hun har brug for at tænke og sone"

Den 90-årige Sif sidder på plejehjemmet med et tomt kladdehæfte foran sig. Sif beslutter sig for at gennemleve sit hårde liv ved at skrive det ned. Et liv, der er præget af seksuelt misbrug, svigt og ikke mindst skam. Kladdehæftet bliver den gamle kones måde at forvandle skam til skyld.

Romanen giver et levende indblik i et ældre menneskes mod til at se fortiden i øjnene. Og at det aldrig er for sent at sætte sig selv fri.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Adelheide er en virkelig god lærer i starten af tyverne, hun er fra Sønderjylland, og så er hun nazist. I krigens første år får hun arbejde på en skole, men skjuler sine politiske standpunkter. Imidlertid får hendes oplevelser med bl.a. jødedeportationerne hende til at indse, at Hitlers tropper ikke er en befrielses- men en besættelsesmagt, og hun beslutter sig for at engagere sig i modstandsbevægelsen.

Uddrag fra romanen: 

København, efteråret 1944. De tre sabotører, Moskva, Pim og Spot får besked på at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer. Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet. De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder. Koste hvad det vil … En historie om at rejse sig og kæmpe for det man tror på. Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.