Søgeresultater: 20

København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.

Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.

MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.

Året er 1942 og Eva Adami tvinges ombord på fragttoget mod Auschwitz. Presset fra de mange menneskekroppe gør det næsten umuligt at trække vejret og kun én tanke holder Eva oprejst: Muligheden for et gensyn med hendes mand, Michal, som blev sendt til lejren seks måneder tidligere. Men da Eva ankommer til Auschwitz, er der ingen Michal at finde, kun lejrens grusomme virkelighed.
En nat, da hun ligger på sin tynde madras, med barberet isse og ru hænder, hører hun en hvisken. Sofie, som ligger over hende, rækker hånden ud. Som dagene går, lærer de to kvinder hinandens drømme og forhåbninger at kende – Eva drømmer om at finde Michael i live, mens Sofie håber at kunne genforenes med sin søn, Tomas, som befinder sig på et børnehjem i Østrig. Ved skæbnens mellemkomst får Sofie chancen for at arrangere et sidste rendezvous mellem Eva og Michal – men hun ved, hun må overgive sig til fjendens vold, hvis det skal lade sig gøre.
Et barn af Auschwitz er en fortælling om overlevelse og om et lille glimt af håb i de mørkeste tider.

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

"Nogle vender tilbage fra krigen som helte, andre frataget deres værdighed. Tommi Kinnunens roman brænder sig fast i læserens bevidsthed og efterlader et varigt indtryk."
– Finlandia-prisens jury

Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er ’tyskertøser’ og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. De vandrer til fods gennem det krigshærgede Lapland, hvor befolkningens uvilje mod dem ulmer – for det, der blev tolereret under krigen, bliver nu betragtet som en forbrydelse.

Kvinderne taler ikke indbyrdes om, hvorfor de hver især valgte at følge de tyske tropper. Nogle gjorde det af frygt for sovjetterne, andre af kærlighed, mens andre igen nærede nationalsocialistiske sympatier. Men nu er kvinderne tavse. Tavse af skam og frygt for, hvad der venter dem derhjemme nu, hvor krigen er tabt, og de stod på den forkerte side. Kan kvinderne finde trøst og fællesskab hos hinanden? Og hvordan vender man hjem, når man er uønsket?

Ingen vej tilbage er en rørende og skræmmende skæbnefortælling om mod og udholdenhed, krig og kærlighed, skam og fejlslagne drømme. Romanen giver stemme til de kvinder, der valgte at holde med krigens tabere, og som konsekvens mistede alt.

Pressen skriver:

“Ingen vej tilbage er en tankevækkende øjenåbner af en roman. Bogens budskab er vigtigt og dens indlevelse dybt rørende.”
— Avisen Savon Sanomat

”Kinnunens roman fik så mange stærke følelser frem i mig, at tårerne vældede frem i mine øjne. Ingen vej tilbage er en markant og rørende roman.” 
— Avisen Kaillissanomat

“Kinnunen får alle sanser i spil: Man lugter de rygende ruiner og smager den tynde suppe, føler kvindernes smerte, forfærdelse og glimt af håb … Det er den bedste finske hjemstavnsroman nogensinde.”
— Avisen Ilta Sanomat

Firenze 1545. Lucrezia de' Medici kommer til verden som femte barn af byens mægtige storhertug. Da hendes ene storesøster dør kort før sit bryllup med hertugen af Ferrara, bliver Lucrezia ufrivilligt kastet ind i rampelyset: Hertugen er hurtig til at anmode om hendes hånd, og hendes far er lige så hurtig til at slå til.

Det er 35 år siden, Kathleen forlod sit barndomshjem – uden at se sig tilbage. Lige siden har hun kæmpet for at vriste sig fri af skammen over barndommens fattigdom. Det er tilsyneladende lykkedes, lige indtil den dag, hvor hun bliver fyret fra sit arbejde, hendes datter, Joelle, kommer i problemer og hun samtidig modtager en uventet invitation fra sin søster.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

Uddrag fra romanen: 

Den unge kvinde Folkví og hendes bror Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens beskyttende hegn. De to har altid været tæt fortrolige og spejlet hinanden, så da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt og lader sig forlove med den femtenårige Gerd, overmandes Folkví af en rasende frygt for at skulle stå alene. I romanens hovedspor snubler Folkví sig ulykkeligt og hovedkulds vej gennem sommeren, hvor Áslakr bliver forlovet og skal giftes. Som midaldrende ser Áslakr tilbage på de dramatiske begivenheder i tiden omkring sit bryllup og prøver at begribe, hvad der egentlig skete. Og ved foden af et gammelt træ sidder nornerne og forsøger at holde styr på menneskernes besynderlige liv. Det er en fortælling om en grænseløs søskendekærlighed, om tilfældigheder og tegn, og om med al magt at ville fastholde en tid, mens man uvægerligt bliver ældre. Om forfatteren: Maria Hesselager (f. 1984) er uddannet fra Forfatterskolen og debuterer med dette portræt af en ung kvinde, sat i en fri fortolkning af vikingetiden.

Tredje selvstændige bind i sagaen om Estrid Ulvfare I 958 udspiller sig en blodig kamp mellem kristendommen og de gamle guder. Vi ved hvordan det endte, men hvordan har det været at løfte sværdet eller bøje nakken i de tider? Estrid Ulvfare følger sin eventyrlyst og drager med Harald Blåtand i krig mod kong Otto, der vil kristne danerne om så det kræver hans liv. Men danerne kæmper for mere end deres tro; de kæmper for retten til at nyde livet og følge sin skæbne. De kæmper for deres livsstil og frihed. Og i kampens hede dukker den mand op, der vil udfordre Estrids magt og kærlighed og teste tilliden fra hendes folk. Hvilken pris må hun betale for at forfølge sin eventyrtrang? Estrid Ulvfare sagaen er historiefortælling når den er bedst; fængslende og lærerig.

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Bogen om Helvig Pedersdatter.