Søgeresultater: 15

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Roman fra korstogenes tid.

Året er 1199, det er korstogenes og krigenes tid. Valdemarerne tager på togter i syd og øst, men hjemme i Danmark er hungersnøden aldrig langt væk, sygdom har stor magt, og på samfundets bund må man leve med angsten for herremandens voldsomme straffe og kirkens trusler om skærsild og helvede. Karen og Kirsten er døtre af rigmanden Agge Nielsen fra Kvesborg. Karens hu står til fromhed og fordybelse, mens Kirsten er forlystelsessyg og gerne vil giftes rigt. Da herre Iver fra Osborg foreslår ægteskab mellem de to familier, bliver det derfor Kirsten, der troloves med hans søn og arving. I nogle år får Karen lov at prøve klosterlivet og fordybe sig i læren om helbredende planter, men da den tid kommer, hvor hun ikke længere kan afvise giftermål, accepterer hun en trolovelse med Magnus, arving til den velhavende Laustgård og som Karen tiltrukket af religionen. Moderen og søsteren foragter hende for at gifte sig under sin stand, men Karen går glad i gang med at lære de færdigheder, der kræves af en husfrue i disse kår. Som årene går, vokser gårdens velstand, og Karen bruger flittigt sin viden om lægeurter til gavn for høj som lav. Laustgårdens fremgang og Karens gode virke bringer hende dog kun på dårligere fod med moderen og søsteren. Samtidig kommer hendes forhold til kirken i krise, da det går op for hende, at klostrene frem for at vise næstekærlighed i en tid, hvor hungersnøden rammer den fattige befolkning uden nåde, kun skiller sig af med deres rigelige forråd mod god betaling i sølv og guld.

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

Englemagersken er nr. 5 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

Matrix er en sanselig og visionær roman fra et middelalderkloster og en fortælling om skaberkraft, begær og kvindelige fællesskaber. Den prisbelønnede forfatter Lauren Groff tegner et lyslevende og dybt originalt portræt af en for længst glemt historisk kvindeskikkelse, Marie de France. Marie de France er af adelsslægt, men egner sig hverken til hofliv eller ægteskab: Hun er for høj, for virkelysten og ikke tilstrækkeligt køn. Som syttenårig sendes Marie væk fra dronning Aliénor af Aquitaines hof til et ludfattigt kloster i England. Her skal hun som priorinde lede klosteret. Klosterets nonner er plaget af sult og sygdom, men Marie er fast besluttet på at udstikke en ny og modig kurs for de kvinder, hun nu skal lede og beskytte. Med sin handlekraft får Marie sat skik på klosteret og sætter sig i respekt i lokalområdet. På magtfuld vis formår hun at skabe rammerne om et blomstrende, driftigt og kreativt fællesskab af hellige kvinder i en brutal og konfliktfyldt verden. Matrix er en sanselig og visionær roman om middelalderen. Det er både et portræt af den historiske person og digter Marie de France og en overbevisende moderne hyldest til kvindelige fællesskaber og kvindeligt begær. "En enestående roman fuld af sprudlende liv og mod … en overbevisende moderne fortælling om lederskab, ambition og skaberkraft og om individers fælles liv." The Guardian "Groff har skrevet en smuk bog helt uden for kategori, en queer fortælling, som genfinder en stor digter fra fortiden og vækker hende pragtfuldt og sanseligt til live." The Observer "En helt og aldeles strålende roman … Marie de France er en karakter, som er blændende kompleks." The Times "Matrix og skildringen af Marie de France giver Groff et litterært springbræt til en fortid, hvis temaer spejler vores tidsalder." The New York Times Book Review

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

HUSFRUE er andet bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

I Gunhilds kamp følger vi stamfaderen Valdemar Danes barnebarn, Gunhild, og hendes kamp for at vinde respekt og fodfæste i en mandsdomineret verden. Hun er dog ikke helt som andre kvinder, eftersom hun er blevet opdraget som en dreng og trænet som en mand. Da Gunhilds far, Svend, dør og hendes fremtidsudsigt er et arrangeret ægteskab med en forhadt fætter, flygter hun stolt sammen med barndomsvennen Toke og den unge prælat, Absalon - den senere ærkebiskop, kendt som Københavns grundlægger.
Trekløveret slutter sig hurtigt til kredsen omkring Valdemar den Store, søn af Knud Lavard, som Gunhilds far både var knyttet til gennem sin fortid og sit blod. Og da slaget skal stå, om hvem der skal være Danmarks konge, støtter også Gunhild Valdemar i kampen mod rivalerne Sven og Knud.

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar