Søgeresultater: 38

Med udgangspunkt i den unge Clara, der giftes ind i Sparre-familien, skildres her tiden omkring Grevefejden i Danmark. En medrivende fortælling om en turbulent tid i Danmarks historie med både drama, blodige opgør og intriger. Hans Frederik Ewald (1821-1908) var en dansk forfatter, der blandt andet skrev en lang række historiske romaner. Han udgav blandt andet romanen "Svenskerne på Kronborg" i 1867 efter et ophold i Helsingør og vandt ligeledes stor anerkendelse for sine sociale romaner. H.F. Ewald er far til forfatterne Theodor og Carl Ewald.

Dværgens Bog er en filosofisk eventyrroman om overvindelse af ulykkelig kærlighed.

Dværgen Ludvig Ambrosius Larsen ankommer til slottet i Pløn, hvor han på mystisk vis kommer i berøring med den gamle Rosenkreuzerordens vejledninger. Gennem sit kunstneriske arbejde når han frem til erkendelser om mennesket, som synliggøres i billedet på det livstæppe, han bringer med sig gennem sit liv. Hans skabende arbejde og en alkymisk bog sætter ham på sporet af en højere åndelig indsigt: en erkendelse af det hele menneske.

Omkring dværgen lever et farverigt galleri af personer: en frigiven slavinde – hans livs kærlighed - en cirkusabe, et tårnspøgelse, en oplysningsfyrste og mange flere.

Dværgens Bog er en eventyrlig roman om kunstens og kærlighedens afgørende kraft.

"Vibeke Arndal maler et meget farverigt billede frem af adelens husførelse, skikke og kulturelle interesser, som alt sammen spejles i den reflekterede og distancerede dværgs blik."
- Jyllands-Posten

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.

Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.

Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Da den syttenårige Orkidé i 1852 ankommer til Den Forbudte By som en af kejserens nye konkubiner, installeres hun i et palads, hvor hun skal afvente at blive hidkaldt til kejserens sovegemak. På overfladen er det en hverdag i pomp og pragt, men nedenunder lurer intriger, bestikkelse og evig frygt, for de andre konkubiner vil tage alle midler i brug for at blive den, der føder kejseren en søn og dermed ophøjes til kejserinde.

Orkidé forstår, at hvis hun vil overleve, må hun tage sagen i egen hånd. Resolut lader hun sig oplære i kunsten at forføre en mand og skaffer sig ved bestikkelse adgang til den svagelige kejsers seng. De forelsker sig lidenskabeligt i hinanden, og hun føder ham en søn, men deres lykke bliver kort. Kejseren dør, og Orkidé overtager på sin søns vegne regeringsmagten over Kina, der efter opiumskrigene med Europa er et land i dyb krise.

"Kejserinde Orkidé" er baseret på den sande historie om enkekejserinde Cixi af Kina. Bogen efterfølges af romanen "Den sidste kejserinde".

"Letlæst og læseværdig" Niels Brunse, Politiken 17. august 2004

**** Else Cornelius, Berlingske 4. September 2004 Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter, der har opnået stor international anerkendelse for sine historiske romaner. Hun er særligt kendt for sine anmelderroste biografiske romaner om Jiang Qing, formand Maos kone, og enkekejserinde Cixi, Kinas sidste kejserinde. Anchee Min har endvidere udgivet to erindringsbøger om sine grusomme oplevelser som barn i Kina under kulturrevolutionen, det nedslidende arbejde på en kollektivfarm og vejen til succes og frihed.

Kina i anden halvdel af 1800-tallet er præget af store omvæltninger og begivenheder. Landet bliver angrebet af udenlandske magter og interne opgør truer med at vælte systemet indefra. I magtens centrum sidder den unge, viljestærke kejserinde Tzu Hsi, også kendt som kejserinde Orkidé. I fire årtier holder hun landets rivaliserende fraktioner sammen, men livet som politisk leder kræver store personlige ofre.

"Den sidste kejserinde" er en historisk roman om kejserinde Orkidés dramatiske liv og regeringstid, der i sidste ende medførte Ching-dynastiets undergang. Anchee Min (f. 1957) er en kinesisk-amerikansk forfatter. Hun blev født i Shanghai og voksede op under Mao Zedongs kulturrevolution, der medførte uhyrlige levevilkår for kineserne. Med hjælp fra en amerikansk veninde, flygtede Min først til Singapore og derefter til USA, hvor hun lærte engelsk og uddannede sig på universitetet. I 1994 debuterede hun med erindringsbogen "Røde Azalea" om sin opvækst i Maos Kina. Siden har hun udgivet flere romaner og en opfølger til erindringsværket.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

I 1506 bliver prins Christian sendt til Norge som vicekonge. Under et ophold i Bergen, som er landets vigtigste handels- og søfartsby, møder den unge prins den smukke Dyveke, som bor sammen med sin mor, Sigbrit Willums.

Med moderens billigelse indleder Dyveke et forhold til prinsen, og da Christian rejser til Oslo, tager han både mor og datter med og lader et hus bygge til dem lige over for slottet.

Samtidig med sin forelskelse i Dyveke er Christian imponeret af Mor Sigbrit, som er hollænder og har en solid viden om handel, og da kong Hans dør i 1514, tager Christian Dyveke og Sigbrit med til Danmark og installerer dem på Hvidovre Kongsgård.

I Christian og Elisabeths ægteskabskontrakt står, at kongens forhold til Dyveke skal ophøre. Ikke desto mindre har Dyveke fortsat et værelse på slottet; men stærke kræfter vil have hende fjernet …

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.

Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund.
tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA.

Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner.



"Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA."
- Litteratursiden
Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

"Arvtagerne" er en roman om en dansk families historie fra århundredskiftet og frem til 1983 set og oplevet i England, Frankrig og Danmark af fire generationers kvinder og med de to verdenskrige som centrale begivenheder.

Pæon lever et beskyttet og privilegeret liv som datter af den velhavende Chen-familie. I dagene op til hendes 16 års fødselsdag lader faderen en lille teatertrup opføre kærlighedsoperaen Pæonpavillonen i familiens have. Moderen er imod, at Pæon får lov til at overvære operaen: "Ugifte piger bør ikke ses i det offentlige." Men de unge piger bliver placeret bag en beskyttende skærm, så de er skjult for mændene under forestillingen. Ikke desto mindre får Pæon et glimt af den smukke og elegante mand Ren og forelsker sig øjeblikkeligt. Operaen handler om kærligheden mellem to unge mennesker, der mødes i en drøm. Pæon selv er lovet væk til en mand, hun aldrig har mødt, og operaens tragiske kærlighedshistorie bliver det fuldendte udtryk for hendes egne længsler og drømme.
Da faderen ved operaens afslutning pludselig annoncerer Pæons bryllup og udpeger brudgommen, ser hun væk. Hun kan ikke bære tanken om at skulle giftes med en anden end Ren. Brylluppet nærmer sig, men Pæon nægter at spise og drikke. Hendes eneste glæde er at læse Pæonpavillonen og nedskrive sine kommentarer. På sit dødsleje erfarer hun, at hendes brudgom faktisk er Ren. Men da er det for sent, og Pæon drager til de dødes verden.
Da Ren gifter sig med den forkælede og kolde Tan Ze, forsøger Pæon at tale til ham fra de dødes verden ved at "overtage" den nye hustrus krop. Det lykkes hende at få Tan Ze til at interessere sig for litteratur og ligeledes nedskrive sine tanker om Pæonpavillonen. Operaen bliver således det univers, hvor Pæon og Ren forenes, og hvor kvinder spejler sig i hinandens skæbner og henter selvindsigt gennem deres fælles lidenskab for poesien.

Lisa Sees roman er et enestående indblik i kvinders beskyttede liv i 1600-tallets Kina. Den er baseret på autentiske kvindeskæbner, der har nedfældet deres friheds- og kærlighedstrang inspireret af den klassiske kinesiske opera Pæonpavillonen.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid.
Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang.
SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus.

Reformationen er gennemført, men tiden er endnu præget af striden mellem katolikker og protestanter og kampen mellem religionen og et nyt verdensbillede.
Johanne Dane bliver tidligt fascineret af stjernerne og astronomien, og et møde med den karismatiske astronom Tycho Brahe ændrer hendes liv. De to indleder et arbejdsfællesskab, hvor lidenskab og videnskab drives frem af hinanden.
Samtidig er Johanne enearving, og videreførelsen af Dane-slægten hviler derfor ene og alene på hendes skuldre. Hun lader sig gifte og får to børn, men drages af det videnskabelige liv på øen Hven, som Tycho Brahe har fået af kong Frederik II. Hvad Tycho Brahe ikke ved, er, at Johanne også er betroet en hemmelig mission af kongen, som har et storpolitisk mål med at etablere et astronomisk observatorium på Hven.

Efter Tycho Brahes død i Prag i 1601 står Johanne over for det sidste valg mellem kærligheden til astronomien og loyaliteten over for Tycho Brahe.