Søgeresultater: 7

Året er 1957, og kunstnerparret Unica og Hans har trukket sig tilbage fra livet i Paris og Berlin til et hus i den franske landsby Ermenonville. Da Hans en dag modtager et brev fra en kunsthandler, der vil købe et nyt værk, går han og Unica i gang med at skabe værket: en dukke i menneskestørrelse. Mens Unica tråder nålen og syr dukkens frakke, trækkes trådene tilbage til hendes tilværelse i Berlin før og efter krigen.

Jeg, Unica er en litterær fantasi om historiske personer, om tegneren og forfatteren Unica Zürn (1916-1970) og hendes partner, billedkunstneren Hans Bellmer (1902-1975). En roman om nye ritualer og hvirvlende tid, om et Berlin bombet i stykker efter Anden Verdenskrig, om kærlighed og en lysende, stillestående ensomhed. En roman om en kvinde, der vil forsvinde og blive til.

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

"Kuglepennen svæver frit i luften, vil ikke skrive, vil ikke føres, vil ikke. Det er for tungt at tænke tilbage, men hun har besluttet sig, selv om hun må kæmpe med sig selv og erindringens forskydninger [...] Hun har brug for at tænke og sone"

Den 90-årige Sif sidder på plejehjemmet med et tomt kladdehæfte foran sig. Sif beslutter sig for at gennemleve sit hårde liv ved at skrive det ned. Et liv, der er præget af seksuelt misbrug, svigt og ikke mindst skam. Kladdehæftet bliver den gamle kones måde at forvandle skam til skyld.

Romanen giver et levende indblik i et ældre menneskes mod til at se fortiden i øjnene. Og at det aldrig er for sent at sætte sig selv fri.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Elsa kom oprindeligt til Danmark som krigsflygtning i 1945 sammen med sin mor. Egentlig skulle hendes far følge trop, men han kom aldrig. Som 64-årige og et langt voksenliv i Danmark, beslutter Elsa sig for at tage tilbage til Letland, for at finde ud af, hvad der blev af hendes far. Men sandheden er både en lettelse og en byrde, og Elsa skal tage en vigtig del af hendes livsfortælling op til revision. Peder Hove (f. 1939) er en dansk forfatter, folkeskolelærer og jagerpilot. Peder Hove er vokset op på Boddum, der er en lille halvø i Limfjorden. Den tyske besættelse og særligt de mange overflyvninger over Boddum gjorde stærkt indtryk på Peder Hove. Disse indtryk har sammen med det Grundvigsk-inspirerede barndomshjem haft en betydelig indflydelse på Peder Hoves livsvalg og ikke mindst hans forfatterskab. Anden Verdenskrig og flyvning udgør således centrale temaer i flere af hans bøger.nPeder Hove modtog Thit Jensens Forfatterlegat i 1988. n

Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker.

I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine.

Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig.

Pressen skriver:

»Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!«
***** – Femina

»Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne. […] udmærket underholdning«
– Weekendavisen

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.

Pressen skriver: 

»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Weekendavisen

»[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.«
***** – Politiken

»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Information

»Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Helsingør Dagblad

»Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.«
– Kristeligt Dagblad

»Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.«
– Litteraturmagasinet StandArt