Søgeresultater: 13

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.Alle sagaerne i dette bind tilhører den undergruppe af islændingesagaer, som kaldes skjaldesagaer. Skjalden er en særlig mennesketype i sagaerne.Gisles saga foregår i Vestfjordene, kredser om den fredløse helt Gisle, som også er skjald, men som er konsekvent og trofast over sin familie og kone.Kormaks saga - hovedpersonen Kormak er en elskovssyg og utilpasset ung mand med et rodet kærlighedsliv.Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal handler om skjalden Bjørn og hans livslange ulykkelige kærlighed.Gunløg Slangetunges saga indledes med en drøm, der forudsiger de tragiske hændelser, og handler om den unge, iltre og fremadstormende skjald, Gunløg med den giftige tunge, der forlover sig med Helga den Skønne, samme dag han drager udenlands.Halfreds saga – han er uregerlig og dameglad, forelsker sig tidligt i pigen Kulfinna, men ønsker ikke at gifte sig med hende, da hendes far beder ham om det, hvorfor faren skaffer hende et andet giftermål. Halfred sendes til Norge, hvor han kommer i Olav Trygvessøns tjeneste.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register.Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk.Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt.Grettes saga handler om den fredløse Grette og er en af de længste islændingesagaer. Den har en grovkornet og ironisk tone i stil med senmiddelalderens sagaer. Grette er på den ene side en kraftkarl, der kæmper mod gengangere, trolde, bersærker, åbner gravhøje og har erotiske eventyr. Men han er på den anden side en tragisk skikkelse. Da han slår den værste genganger i Vandsdal ihjel, rammes han samtidig af en forbandelse: Han bliver mørkeræd, hans gerninger bringer ikke lykke og han kan ikke holde ud at være alene. Som konsekvens af forbandelsen dømmes han fredløs og flakker i årevis om på flugt på Island. De sidste tre år tilbringer han på en utilgængelig klippeø, Drangø, hvor han bliver offer for sort magi, og da hans fjende til sidst hugger hovedet af ham, er han allerede halvdød af betændelse i foden.I Sagaen om Bård Snefjeldsas myldrer det med trolde. Den falder i to dele: Første del handler om landnamsmanden Bård, mens anden del kredser om dennes søn Gæst. Bård nedstammer fra trolde, men forlader Norge, da han har drømt om kristendommens komme. På Island slår han sig ned på Snefjeldsnæs, hvor han nærmest påkaldes som en hedensk afgud, fordi han hjælper de lokale mod onde væsener. Men Bårds egen brutalitet er også uden sidestykke: Undervejs i fortællingen dræber han sine nevøer, som pervers hævn gør han sin datters elskers datter gravid, og til sidst slår han sin egen søn Gæst ihjel, fordi denne har ladet sig døbe. Sagaen handler også om Bårds smukke datter Helga, en kvindelig skjald, og hendes uforløste kærlighedsliv.Kølnæssingernes saga handler om konflikten mellem hedenske og kristne landnamsmænd på Island og er en af de islændingesagaer, der indeholder flest overnaturlige elementer.Totten om Jøkel fortsætter historien om Bues søn, Jøkel, efter at denne har dræbt sin far i slutningen af Kølnæssingernes saga.Flomændenes saga - i den er hovedpersonen Torgils en tapper kraftkarl. Som lille går han ikke af vejen for at dræbe en hest for at få lov at deltage i lege med de større drenge, og som ung gør han det af med en genganger og vikinger og tager på togt, hvor han dog skåner kvinder. Da kristendommen kommer til Island, er Torgils en af de første, der omvendes, men udsættes herefter for en række prøvelser.

I sommeren 1163 drager den italienske maler Antonio Fornaio til Skåne for at arbejde for dan danske konge. Men ved et af skæbnens luner bliver han slået ud af kurs og havner i den lille sjællandske by Stenager. Her møder han den smukke Ingegerd, som er datter af den lokale herremand, og da herremandens kirke netop står for at skulle males, tilbyder han sin assistance. I dybeste hemmelighed indleder han et forhold til Ingegerd, mens han ustandselig finder på nye billeder, så han længst muligt kan blive i hendes nærhed. Men i en natlig samtale belærer gudinden Venus ham om, at det ikke er så lige til at forene kunsten og kærligheden.

I 1300-tallet rejser den smukke Maria til Visby. Hun skal giftes med den flotte Magnus. Han er søn af en rig købmand i Visby. Men den danske konge og hans hær er på vej mod Visby. Krigen flår brutalt de to unge fra hinanden, og nu begynder en kamp mod soldater, bødler, røvere og sygdom. Vil Maria og Magnus nogensinde se hinanden igen?

Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg. I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.

I bogen fødes Germand Gladensvend, Aage og havmandens Agnete i samme lille middelalderlandsby. Præcsis som i folkeviserne har de alle en forudbestemt skæbne, og uanset hvad, så ender de, som skæbnen vil.

Anne Marie Têtevide vandt i år 2000 Gyldendals og Det Kongelige Biblioteks Middelalderromankonkurrence med denne roman. Romanen sammenskriver på original vis de to kendte folkeviser GERMAND GLADENSVED og AGNETE OG HAVMANDEN.

"En overbevisende middelalderskildring. Folkemotiverne forløses poetisk til en vedkommende og bevægende skildring af mennesker mellem tro, skæbne og kærlighed i et miljø, der fremtræder troværdigt og sanseligt overskueligt."
- fra dommerkomiteens motivering.

I første del af bogen foregår under reformationen. Her møder vi Broder Søren, der er endt på det lille Gråbrødre Kloster på Fyn, hvis liv væves ind i en moderne kærligheds- og kriminalhistorie, da mordet på organisten ved Sct. Nicolai Kirke fører tilbage til fortiden.

Bendt Gammeltoft-Hansen (1932-2008) var opfostret i et kirkeligt miljø som søn af en sognepræst, og han blev ved det kirkelige resten af livet. Både som komponist, organist og kantor i forskellige kirker, men også som en berømt dansk klokkenist. Han skrev tolv bøger af både skøn- og faglitterær art, og et tilbagevendende tema i de historisk orienterede værker var klokkespillet i dets mange varianter fra middelalderen og frem. Det gælder, hvad enten vi taler hans fagbøger, romaner eller mange artikler i tidens løb.

"Rejsen er nødvendig. Et valg havde bønderne ikke til sidst. De er på flugt og på rejse. Det giver ingen mening at spørge, om de to mest er på flugt eller mest er på rejse. De er på vej til Købffenhavn med dokumenter livsvigtige for dem og deres by. Dokumenterne er to kongelige breve. De har begået et mord, eller rettere …” I 1533 kom en gruppe bønder til at slå herremandens foged ihjel (alle stak de ham, så skylden ikke kunne pålægges en enkelt), og det er udgangspunktet for denne både litterært velskrevne og elementært spændende historiske 'road-roman’ om kampen for retfærdighed mod overmagten.

"Bålet" er en middelalderroman om en barsk tid i pavekirkens historie. Den fortæller i fortættet spænding om katharernes endeligt, da pavekirken og den franske konge belejrede katharernes vigtigste tilholdssted, borgen Montségur, og 215 af dem frivilligt gik på bålet.
Centralt i romanen står dominikanermunken broder Guillaume og borgherrens unge datter Esclarmonde - to mennesker med hver sin tro, som de ikke vil fravige, koste hvad det vil... Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber.  Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner.  Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. DE SIDSTE TIMER er en medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter.

Ragnhild Hestehov er en fortælling om kvindeliv i slutningen af vikingetiden – en brydningstid, hvor nordiske guder afløses af Hvidekrist.

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks. Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.