Søgeresultater: 62

Jofrid er den svenske konges uægte datter, som må gifte sig med storbonden Ture Bengtsson af familiepolitiske årsager. Da hun møder krigeren Sten Algotsson opstår et passioneret kærlighedsforhold, som får blodige følger for dem selv og deres familier.

Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" udspiller sig i middelalderen i årene mellem 1292 og 1324, en tid hvor selv de rigeste og mest magtfulde levede et primitivt liv. Et liv, hvor lidenskaberne skal udleves før det er for sent – for mange døde unge. Mændene i kamp og kvinderne i barselsseng.

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

En international organisation, der jager krigsforbrydere, kontakter uventet og på mystisk vis retsmedicineren Ella Andersson. De har brug for en second opinion omkring en sag om to ældre mænds dødsfald i New York. Sagen har tråde helt tilbage til koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, og det viser sig, at den også har forbindelser til Ellas egen fars historie. Efterhånden som sagen udvikler sig, må Ella indse, at hendes anonyme tilværelse ved obduktionsbordet er ovre, idet nogen overvåger hvert eneste skridt, hun tager. Og de er villige til at gå meget langt for at nå deres mål … I Causa Mortis flettes begivenheder i nutidens Sverige, krigstidens Tyskland, Ellas egen familiehistorie og hendes fars forsvinden sammen. Det tvinger Ella til at stille spørgsmål, der ryster hele hendes tilværelse. Hvem er hun selv? Hvem er hendes far? Og hvad skete der med Ellas mormor, den iskolde kvinde, under krigen?

Da besættelsen tvinger en ung jødisk mand til at flygte til Sverige, bliver han konfronteret med en meget dybereliggende personlig flugt. En flugt fra sorg, rædsler og frygtelige minder, som han forsøger at begrave dybt i sin bevidsthed. Mens han kæmper med kærligheden og selvforståelsen, opslider det tilsyneladende endeløse flygtningeliv ham.

Mens verdenskrigen sætter rammen for de ydre omstændigheder, udkæmpes en skelsættende indre krig i hovedpersonen. En sjælden personlig overlevelsesfortælling fra en historisk tid. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

9. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Mikael Lind af Isfolket er en ensom og dybt ulykkelig ung mand. Krige føres overalt i Europa men Mikael har ingen militære ambitioner, selv om hans plejefamilie ønsker ham er militærkarriere. I hele sit liv har han lært at føje sig efter andres beslutninger. Også dan han skal giftes med en ung kvinde, som han næsten ikke kender. Anette er fra Sydfrankrig og strengt katolsk opdraget. Hendes mor har lært hende, at man kun bør føje sin mand, indtil der er kommet børen ud af ægteskabet. Nedbrudt og svækket drager Mikael til Norge, hvor han finder sine rødder og sig selv.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Uvejr raser overalt i verden. Solen er forsvundet, og menneskene sulter. Freja må bruge alle midler for at frelse sit folk, men en skånselsløs fjende er i anmarch. Hun bliver stillet over for det vanskeligste valg af alle - at tåle ødelæggelsen af Valhal eller at ofre sit dyrebare barnebarn: Saga.

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

Englemagersken er nr. 5 i Saga Borgs serie Blodbrødre.

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem. Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. I Hjem afløser den ene kvindes fortællingen om livet på den svenske ø Åland den næste. Altid må nogen begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, lettelsen, begæret, tvivlen- og selvstændigheden. Karin Erlandsson beskriver i ti livskapitler, der strækker sig fra 800-tallet og op til nutiden, Ålands historie fortalt fra nye perspektiver, nemlig kvindernes og børnenes. Livet på Åland er hårdt, men ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Hjem med en næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. “Kan den bære?” spørger han, og får datteren Ragnhilds beroligende svar: “Ja, hvis isen kan bære mig, så kan den også bære dig.” Karin Erlandsson (f. 1978) er en finsk forfatter, som skriver på svensk. Hun bor i Mariehamn på Åland. Hendes værker har både modtaget og været nomineret til flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for kalenderhistorien Natekspressen, som udkom på dansk ved Straarup & Co i 2021.

Anna Maria Olsdatter kom til det lille minesamfund Ytterheden i Sverige for at undervise arbejdernes børn. Men ikke alle var lige begejstrede for at se hende der, og til sidst prøvede nogen endda at slå hende ihjel. Anna Maria skrev til sin slægtning Heike Lind og bad om hjælp. Da Heike kom, var det på høje tid - for nu var endnu flere mennesker i fare... Dette er 24. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.