Søgeresultater: 11

Familien Borgia blev allerede i deres samtid omkring år 1500 udsat for ondskabsfulde og udokumenterede angreb, hvor især Cesare blev anklaget for diverse voldsomheder, men de senere års forskning har vist, at familien ikke var mere kriminel eller voldsom end andre højtstående familier på dette tidspunkt. Imidlertid er det tydeligt fremgået, at der ved ensidigt at beskæftige sig med voldsomhederne er tale om en ukorrekt skildring af Cesare Borgias væremåde i forhold til den almindelige befolkning, der viser sig at have sat ham meget højt grundet de positive reformer, han indførte for dem i deres dagligdag. Hans nydannede hertugdømme blev et mønster for bønderne, men adelen hadede ham, og da det er adelen og overklassen, der har skrevet historien, har sandheden ladet vente på sig. Denne bog fortæller Cesare Borgias liv og den måde, han er blevet opfattet på i sin samtid. Uddrag af bogen Hans venner søgte at dæmpe ham. ”Tag det roligt,” sagde. ”Han hedder Michelotto og er den bedste mand til nærkamp i hele Italien. Han er lejemorder for Cesare Borgia og uhyre farlig, så dæmp dig.” ”Du skal ikke få problemer med mig,” sagde Michelotto roligt og rejste sig. Det, han havde hørt, skulle straks bringes videre til Cesare og paven. Han vendte ryggen til bordet og kantede sig forsigtigt forbi de fyldte bænke, men før han nåede ud ad døren, fik han pludselig en fornemmelse af fare. Han vendte sig hurtigt om og blev med fuld kraft ramt i panden af en karaffel fyldt med vin. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.

Tag med på en enestående rejse 1000 år tilbage i tiden — til en periode med kærlighed og ære, vold og ambitioner, drømme og håb.

ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.

I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.

For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i JORDENS SØJLER. Med AFTENTID OG MORGENGRY tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før JORDENS SØJLER.

Pressen skriver: 

»Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.«
***** – Politiken

»En fortælling om at vælge kærligheden og forfølge sine drømme.«
**** – Femina

»Solid underholdning ... formidabel at lade sig opsluge af«
**** – Kristeligt Dagblad

»Follett er en fortæller, der har styr på sit håndværk. (...)  Et forsvar for demokrati, uddannelse og retfærdighed.«
– NORDJYSKE

»Endnu engang har Ken Follett skabt et mesterværk inden for historisk fiktion ... Det er ganske enkelt fremragende!«
– Bogblogger.dk

»Endnu en gang beviser Ken Follett, at han er vores tids mest eminente historiefortæller – der på glimrende vis formår at blande drama og historie.«
****** – Cats, books and coffee

»I Ken Folletts fiktionsrum får vi et godt billede af, hvordan det var at leve og være menneske i vikingetidens England".«
– Arkæolog Jeanette Varberg

»Både en bog til de historieinteresserede og spændingshungrende læsere. Tempoet er højt fra starten, og man fyldes med spænding, så man næsten holder vejret.«
**** – Fuglsangforoven

En sand Romeo og Julie-historie og en fantastisk rekonstruktion af en utrolig rejse gennem middelalderens Europa til Egypten. I den provencalske landsby Monieux, hvor forfatteren Stefan Hertmans har sin sommerbolig, har folk gennem århundreder talt om en jødepogrom og en gemt skat. En usædvanlig samling af jødiske dokumenter, fundet i en synagoge i Cairo, fører Hertmans på sporet af den fascinerende historie om den unge, kristne adelskvinde, Vigdis Adelaïs – senere Hamoutal, der af kærlighed til en rabbis søn forlod alt. Med udgangspunkt i de historiske kilder følger Hertmans de elskendes fodspor gennem Frankrig, på flugt fra korsridderne og farens hævntørst, og fortæller om den unge Hamoutals liv, der er fuld af kærlighed og modgang, menneskelighed og had.

Den purunge vampyr Sonia Bagatova fortæller med rapkæftet galgenhumor om sine oplevelser i hendes foreløbigt kun 600 år lange liv. Om Europas og Sovjetunionens brutale og blodige historie og om de to store verdenskrige. I Sonia Bagatovas optegnelser er omdrejningspunktet menneskets forhold til døden og dets kamp for magt og evigt liv. Siden sin fødsel omkring år 1400 har Sonia med undren iagttaget, hvordan den voldelige menneskeslægt paradoksalt nok konstant ofrer menneskesblod i forsøget på at opnå udødelighed. Bogen er en humoristisk og underholdende roman om historiens alvorligste begivenheder.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

Roman fra korstogenes tid.

Dekameron er en milepæl i verdenslitteraturen. Den er en grundsten i den europæiske prosatradition og i novellegenren som sådan. Og ikke mindst er den et skatkammer af gode historier.

Fornem nyoversættelse af et af den europæiske litteraturs absolutte hovedværker, første del af Goethes tragedie Faust fra 1808. Den bygger på en gammel tysk folkebog om den berømte videnskabsmand Faust, der i sin utæmmelige søgen efter erkendelse stræber efter at blive klog som Gud, en historie, der er blevet en myte, som mange andre forfattere har givet deres fortolkning af.

Dekameron er en milepæl i verdenslitteraturen. Den er en grundsten i den europæiske prosatradition og i novellegenren som sådan. Og ikke mindst er den et skatkammer af gode historier.

Hun er ud af en magtfuld adelig familie, Hvideslægten. Faderen dør, moren gifter sig igen. Datteren Kirstine bliver anbragt på det nærliggende Stubber Kloster mellem Holstebro, Skive og Viborg.
Romanen foregår i tidsrummet 1275 til 1287 og sætter med stor kyndighed den dramatiske handling på plads i danmarks¬historien.
Efter den første svære tid i klostret dør priorinden, Dagmar, og Kirstine vælges som hendes afløser.
Lars Frederiksens debutroman om den unge Kirstine fortæller fint om hverdagene i og udenfor klostret og gengi¬ver levende middelaldersamfundet og dets mange spændinger mellem adelen og kirken, storbønderne og kongemagten – og klostrene.
Kirstine leder klostret med omtanke og vestjysk handelsta¬lent, og, uden at ville det, bliver hun og klostret inddraget i den lange kæde af dramatiske hændelser, der leder frem til mordet på Erik Klipping.
Den myrdede konge bliver fundet ved Finderup lade, men der er ikke langt til Vinderupgård, hvor rigets tidligere marsk Jens Kalf og hans søn spiller en hovedrolle i kampen om konge-magten, men også i forhold til den unge priorinde, Kirstine, fra Stubber Kloster.

Lars Novrup Frederiksen har været beskæftiget med lokalhistorie i en menneskealder. Arbejdet med at researche og skrive "Kirstine" har stået på i over fem år. Lars Novrup Frederiksen er født i 1952, gift med Ingrid og bor i Sevel i Nordvestjylland.rnI over 40 år har han arbejdet, fortrinsvis i finanssektoren, bl.a. i Grønland og som områdedirektør i et landsdækkende pengeinstitut. De sidste 13 år var han admin. Han har også været direktør for en lokal, grøn bank i København. Udover i finanssektoren har Lars Novrup Frederiksen været beskæftiget med kartoffelavl, og han har sejlet på Nordatlanten ved Færøerne og Grønland.rnHan har dyrket lokalhistorie i en menneskealder og er bl.a. i bestyrelsen for den lokale egnshistoriske forening. Arbejdet med at researche og skrive "Kirstine" har stået på i over fem år.

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Året er 1293. Den unge Arnar Vilhjalmson deltager i sin første hvalrosjagt. Efter jagten stiller en ung pige sig foran ham. Hun kaster et blik på dyret, han har fældet. Hendes blik er trodsigt, ordene hårde og hånende. Hun vender sig og løber sin vej uden at se sig tilbage. Hun hedder Eir.