Søgeresultater: 31

December 1138, England. Borgerkrigen raserer på de sydlige bredder, og på Shrewsbury kloster slikker man stadig sårene efter krigens hærgen. Broder Cadfael bruger sine dage på at studere helbredende medicin, mens han sirligt passer sin velholdte urtehave.
Da den hovedrige godsejer Gervase Bonel forgiftes af en stormhatteolie falder mistanken på Cadfael selv. Stormhatten gror nemlig i Broder Cadfaels urtehave, og olien er hans egen urtemedicin. Han må med livet som indsats finde sandheden om den forbandede olie. Hvem stjal den? Og hvem ønskede godsejeren død?

Kyrie Lex handler om slaget ved Chira - leș i Transsylvanien i 1068. Flavia Teocs fortælling kredser om tre geografiske områder og én eneste begivenhed, som foregik i bjergene ved Cserhalom. De tre områder er Transsylvanien, Byzantium og Jylland omkring år 1000, i en tid hvor Aros (i dag Aarhus) var beskrevet som vikingernes hjemsted. Kyrie Lex er ikke en historiebog, men en fiktionalisering af slaget og en bog, der kombinerer historisk fakta med stærke personskildringer og dragende fortælling. Den veksler mellem tiden omkring slaget ved Chiraleș, som det tager sig ud i nutiden, og tiden efter det kommunistiske diktatorstyre.

En sand Romeo og Julie-historie og en fantastisk rekonstruktion af en utrolig rejse gennem middelalderens Europa til Egypten. I den provencalske landsby Monieux, hvor forfatteren Stefan Hertmans har sin sommerbolig, har folk gennem århundreder talt om en jødepogrom og en gemt skat. En usædvanlig samling af jødiske dokumenter, fundet i en synagoge i Cairo, fører Hertmans på sporet af den fascinerende historie om den unge, kristne adelskvinde, Vigdis Adelaïs – senere Hamoutal, der af kærlighed til en rabbis søn forlod alt. Med udgangspunkt i de historiske kilder følger Hertmans de elskendes fodspor gennem Frankrig, på flugt fra korsridderne og farens hævntørst, og fortæller om den unge Hamoutals liv, der er fuld af kærlighed og modgang, menneskelighed og had.

Eskildsø, Roskilde fjord, 1100-tallet.

Der er noget galt på Eskildsø kloster. Munkene lever ikke længere efter klostertugten og de er begyndt at dyrke omgang med lokalbefolkningen. Det vækker bekymring og bestyrtelse i de kirkelige kredse rundt om i landet. Men hvorfor er munkene pludseligt begyndt at bryde med klosterets asketiske og beskedne liv? Og hvordan tør de at trodse den Gud, de selv har viet deres liv og tjeneste til?

"Herrens vilje" er en historisk roman om en række mystiske begivenheder på et munkekloster i middelalderens Danmark, hvor den katolske kirke holdt samfundet i et jerngreb. Historien er baseret på virkelige hændelser og efterfølges af et efterskrift om de virkelige personer og begivenheder, der tager del i handlingsforløbet. Søren Mogensen (f. 1955) er en dansk forfatter og forhenværende konsulent og skoleforstander. Han debuterede i 2011 med den historiske roman "Herrens vilje", der foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord i middelalderen. I 2020 udgav Mogensen "Munken" som en selvstændig fortsættelse til "Herrens vilje".

Året er 1180, og Absalon er blevet indsat som ærkebisp – det højeste kirkelige embede i Norden – med sæde i Lund, Skånelandets vigtigste by.

Gennem mere end to årtier har fosterbrødrene Absalon og Valdemar den Store – som henholdsvis bisp i Roskilde og konge over Danmark – gjort sig store bestræbelser på at knytte hidtil usete bånd mellem kirke og rige. Målet er at befæste både kirke og kongemagt som urørlige bastioner i en fælles og særdeles effektiv magtudøvelse.

Opgaven synes at lykkes over al forventning, og med Absalon placeret som ærkebisp, er det nu endelig også muligt at udrulle magten over Danmarks mest genstridige landsdel.

Men først skal en munk flygte fra et lille kloster på Eskildsø allerede 14 år tidligere ...

"Munken" er en fortsættelse af "Herrens vilje" fra 2011. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.

Søren Mogensen er en dansk forfatter. Han står blandt andet bag de historiske romaner "Herrens vilje" og "Munken", der begge er inspirerede af virkelige historier fra danmarkshistorien.

Mikkeldagsmorgen 1486 styrter en mand fra et byggestillads ned på gulvet i karmeliternes klosterkirke i Helsingør. - Død. Kirken er helt ny og næsten færdig. Et hold malere er i gang med de sidste hvælvinger, og træskærere fra Lybeck arbejder med at opstille det nye alterskab. I klosterets bibliotek sidder Johan Bygmester, gammel og dødtræt af alderdommens plager. Han lider af søvnløshed og burde se og høre alt, hvad der sker i kirken. Ølboden på torvet har fået ny ejer. Elle har solgt sin mormors købmandsgård for at blive værtshusholder i ølboden. Hendes datter Eline er i puberteten og sur. Hun vil selvfølgelig hellere være købmand. Når hun har fri, besøger hun Johan for at blive undervist. Hele byen kommer i ølboden på torvet, og hele byen har en mening om den helt nye slags maleri som Giovanni, en af træskærerne, maler på en af ølbodens vægge. Det ligner ikke det, de maler oppe i kirken, men det ligner, og midt i billedet står ølkonen. Det er ikke Elles eneste problem. Aftenen før Mikkelsmarkedet kommer gæsterne op at slås og smadrer ølboden, og ham der startede det og skylder hende erstatning, kan ikke betale, og nogen stjæler den beskedne opsparing hun skulle have brugt til at brygge øl for. Hovmod har gode tider, og misundelsen blomstrer. De grådige rager til sig, og gnierne vogter over det de har. De forfængelige glimrer, og de mismodige tvivler. Men dødeligst er vreden. Dødssynder hænger sammen med tre andre titler af Birgitte Jørkov, nemlig Vor frues sorte søndag (2001), Når himmelen falder ned (2003) og Vesten for øret (2006). De fire titler kan læses uafhængig af hinanden, da der er et stort tidsspring imellem bøgernes handlinger. I de første tre romaner er hovedpersonen Elne Jeps, i Dødssynder er det Elnes barnebarn Elle og oldebarn Eline. Birgitte Jørkov, cand.mag i dansk, historie og filosofi, har været gymnasielærer og har været underviser på universitet, teknisk skole og handelsskole. Der til har hun været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. Hun fik et gennembrud med Den skønne Helene (1997) som hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris for.

Gregorius synes fra fødslen dømt til en uhellig skæbne: Han er nemlig barn af et incestuøst søskendeforhold og ender, trods sine forsøg på at hæve sig over sit ophav, med selv at reproducere samme synd. Ganske uvidende om deres familieforhold, bliver han gift og får børn med sin biologiske mor. Men selv denne grotesk-nedarvede, skyldløse synd ændrer ikke ved, at Gregorius er den guddommeligt udvalgte, der ad de mest snørklede stier som pave skal føre kirken ind i en ny højtid.

Den Udvalgte er et sent mesterværk af den aldrende Mann. Her gennemspiller han i et lystigt, til tider nærmest komisk tonefald, forfatterskabets grundtema: Skæbnens og de hylende drifters evige triumf over det civiliserede liv. Men også det enestående individs mulighed for med sin charme og kløgt at puste moral og fremskridt ind i verden.

Den Udvalgte er en stor og kompleks fortælling om skyld og nåde, synd og tilgivelse. Romanen er skrevet med Manns eminente psykologisk indsigt og skarpe filosofiske blik for at skildre eksistensens brudflader. Bogen er et stilistisk kunststykke i sin sproglige transformation af middelaldereposset til moderne prosa  – mesterligt nyoversat af Per Øhrgaard, der også har skrevet bogens efterskrift.

Laurits Bogbinder får nok at se til, da en spansk karavel i det tidlige forår 1535 løber på grund ud for Helsingør. Størstedelen af besætningen er omkommet af en mystisk sygdom, der hensætter byen i panisk angst for djævelsk pestilens og andre mørke kræfter. I en by plaget af mere og mere uro indleder Laurits med hjælp fra sin bedste ven Didrik og husholdersken Lilje jagten på sandheden. Endnu engang må den ærekære bogbinder indse, at hans stædige nysgerrighed kan få katastrofale konsekvenser.

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem. Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. I Hjem afløser den ene kvindes fortællingen om livet på den svenske ø Åland den næste. Altid må nogen begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, lettelsen, begæret, tvivlen- og selvstændigheden. Karin Erlandsson beskriver i ti livskapitler, der strækker sig fra 800-tallet og op til nutiden, Ålands historie fortalt fra nye perspektiver, nemlig kvindernes og børnenes. Livet på Åland er hårdt, men ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Hjem med en næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. “Kan den bære?” spørger han, og får datteren Ragnhilds beroligende svar: “Ja, hvis isen kan bære mig, så kan den også bære dig.” Karin Erlandsson (f. 1978) er en finsk forfatter, som skriver på svensk. Hun bor i Mariehamn på Åland. Hendes værker har både modtaget og været nomineret til flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for kalenderhistorien Natekspressen, som udkom på dansk ved Straarup & Co i 2021.

En forfatter finder et gammelt pergament, der pirrer hans nysgerrighed. Indeholder det svaret på, hvor tempelridderne gemte deres skat? Under jagten på skatten bliver han ført gennem en verden, han ikke kender. Fra tempelriddernes endeligt til nutidens Etiopien.
I sin søgen efter svar på, hvad der faktisk skete med tempelridderne og deres skat, opstår spørgsmålet, om religion er et falsum. Rejsen bliver både historisk og personlig og ender, hvor han ikke forventer det. Lars Ørlund (1948) har gennem mere end tredive år arbejdet og boet i Asien, Afrika og Sydamerika. Han
har deltaget i tre krige og som journalist produceret artikler, samt mere end 250 radio- og tv-programmer fra verdens brændpunkter. Han har desuden skrevet flere end 20 bøger bl.a. afrikaromanen Himlens klare stjerne og ikke mindst trilogien Kapring over Kairo, Blackjack og Den Serbiske Forbindelse.
Han har ernæret sig som gamewarden og storvildtjæger på de afrikanske savanner og gennem længere perioder boet blandt nogle af klodens sidste naturfolk. Privat er han ivrig dykker, jæger og fisker og opholder sig i både Danmark, Storbritannien og Sydafrika.

Den stærkeste er den, der tør lukke kærligheden ind. I anden bog i Johannastad-trilogien møder vi Sigun som har slået sig ned i Johannastad, men føler sig ensom. En dag kommer en flot og stærk ridder til byen, og hun glemmer sin utryghed og åbner sit hjerte for ham.

Matrix er en sanselig og visionær roman fra et middelalderkloster og en fortælling om skaberkraft, begær og kvindelige fællesskaber. Den prisbelønnede forfatter Lauren Groff tegner et lyslevende og dybt originalt portræt af en for længst glemt historisk kvindeskikkelse, Marie de France. Marie de France er af adelsslægt, men egner sig hverken til hofliv eller ægteskab: Hun er for høj, for virkelysten og ikke tilstrækkeligt køn. Som syttenårig sendes Marie væk fra dronning Aliénor af Aquitaines hof til et ludfattigt kloster i England. Her skal hun som priorinde lede klosteret. Klosterets nonner er plaget af sult og sygdom, men Marie er fast besluttet på at udstikke en ny og modig kurs for de kvinder, hun nu skal lede og beskytte. Med sin handlekraft får Marie sat skik på klosteret og sætter sig i respekt i lokalområdet. På magtfuld vis formår hun at skabe rammerne om et blomstrende, driftigt og kreativt fællesskab af hellige kvinder i en brutal og konfliktfyldt verden. Matrix er en sanselig og visionær roman om middelalderen. Det er både et portræt af den historiske person og digter Marie de France og en overbevisende moderne hyldest til kvindelige fællesskaber og kvindeligt begær. "En enestående roman fuld af sprudlende liv og mod … en overbevisende moderne fortælling om lederskab, ambition og skaberkraft og om individers fælles liv." The Guardian "Groff har skrevet en smuk bog helt uden for kategori, en queer fortælling, som genfinder en stor digter fra fortiden og vækker hende pragtfuldt og sanseligt til live." The Observer "En helt og aldeles strålende roman … Marie de France er en karakter, som er blændende kompleks." The Times "Matrix og skildringen af Marie de France giver Groff et litterært springbræt til en fortid, hvis temaer spejler vores tidsalder." The New York Times Book Review