Søgeresultater: 7

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

Krigsfaren skildrer livet under Anden Verdenskrig i et lille provinsmiljø i Nordjylland, hvor en meget ung Adam møder uretfærdigheder, som han ikke kan acceptere og derfor gør modstand mod. Hans indædte uvilje mod uretfærdigheden og indignationen over tyskernes besættelse, bringer ham ind i modstandsbevægelsen, hvor hans engagement mere og mere bringer ham i tvivl om det rigtige i at tilsidesætte sine egne og teenagekærestens interesser, til fordel for kampen mod tyskerne. Dette dilemma forstærkes dramatisk, da Adam pludselig skal være far og derfor må påtage sig et ansvar for sin kæreste og deres ufødte barn. Han drages mere og mere ind i alvorlige begivenheder under sin deltagelse i kampen mod tyskerne, og skismaet opstår, skal han vælge ansvaret for familien eller påtage sig ansvar for kampen mod tyskerne? Uden at sige noget gik Nikkelsen om bag Adam, der ikke registrerede, hvad der skete i rummet. Alt var tåget og flød ud i et. Nikkelsen ramte ham pludselig med et knytnæveslag på højre øre, som forårsagede et brag i hjernen. Det lød, som om der skete en eksplosion inde i hovedet. Adam skreg af smerte. "Slå ikke mere," råbte han ud i mørket til bødlen, der besvarede råbet med et kraftigt slag på tindingen, som straks forplantede sig til hjernen. Adam mærkede under en ulidelig smerte, at hjernemassen bevægede sig. Smerten forsvandt, da han bevidstløs faldt ned af stolen, ned på gulvet. Adam mærkede, at to soldater havde fat under hans arme og med besvær forsøgte de at sætte ham op på stolen igen.

Anita Gerholdt lander i Kastrup lufthavn en kold og klam senvinterdag i marts 1948. Hun rejser under falsk navn, og i kufferten har hun en pistol. Siden krigen har hun været ansat ved den britiske efterretningstjeneste, og nu vender hun tilbage til Danmark for at samarbejde med den danske efterretningstjeneste om en opgave.  Modsatrettede interesser, florerende paranoia og personlige konflikter forplumrer imidlertid billedet, og Anitas hjemkomst bliver ikke et varmt gensyn med Danmark. Gamle minder og venner dukker op – men nye fjender er der også rigeligt af i et betændt politisk klima, hvor alle mistænker alle og er opsatte på at hytte deres eget skind. Det er en simpel opgave, Anita er sendt ud på, men snart bliver besøget i Danmark en kamp for hendes egen eksistens. ANITAS HJEMKOMST er en roman om kold krig og storpolitik, men også om kærlighed og de mennesker, der kommer i klemme i det politiske spil. “Dirrende spænding fra start til slut ... dramatisk kulisse for et begivenhedsforløb, der både bliver råt og kynisk. Johansen skriver stramt, professionelt og veloplagt. Kom bare i gang!” /Kristeligt Dagblad

En dansk friheds-kæmper redder en engelsk pilot fra tyskerne under Anden Verdenskrig.

Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager var centrum for en modstandsgruppe, der opstod i marts 1943. Gruppen blev ledet af kroejer Marius Fiil, og opgaven var at modtage våben og sprængstoffer nedkastet fra engelske fly. Hvidstengruppen bestod af 15 mænd og kvinder, heriblandt kroejerens søn og svigersøn samt to af hans døtre. Som familien var fælles om at drive kroen, blev den også fælles om modstandsarbejdet. Og deres indsats blev et symbol på modstandskampen, som en folkelig dansk bevægelse i samarbejde med de allierede. Mustard Point er navnet eller rettere kodeordet for nedkastningsstedet. Erik Knoths roman er baseret på faktiske hændelser. Det er historien om jævne danskere midt i en mørk tid, om helt almindelige menneskers væmmelse over, hvad der skete i Danmark under besættelsen, og om deres store mod i en ualmindelig tid.

Jørgens krig er fortællingen om den unge Jørgen Røjel, der under besættelsen ikke kunne lade være, men måtte blande sig. Beslutningen om at gå til modstand traf han, mens han gjorde tjeneste som underlæge på en minestryger. I roklubben lærte han Kronprins Frederik at kende, og på Amalienborg drøftede han en sen aften over en øl Danmarks situation med Kronprinsen: Samarbejde og pragmatisme eller modstand og idealisme? For Jørgen var der ikke noget valg. Og måske derfor blev han snart en af modstandsbevægelsen store skikkelser.

De to sønderjyske venner Karl og Andreas får begge vendt op og ned på livet efter nederlaget i 1864. Karl vender hjem som krøbling, mens Andreas er fast besluttet på at komme frem i verden. Romanen følger de to venner og deres familiers indbyrdes forbundne skæbne frem til i dag. Mens mændene kæmper ved fronten i verdenskrigene, slås kvinderne på hjemmefronten med at klare hverdagen og samtidig realisere sig selv i et dramatisk århundrede præget af store omvæltninger. Historien slutter i nutiden, hvor Karls tipoldebarn Ditte deltager i krigen i Afghanistan. Hårdt såret bringes hun tilbage til Danmark, hvor hun under sin tilbagevenden til livet bliver klar over, hvordan krigen gennem generationer har sat sit aftryk, hvordan den store og den lille historie er vævet uhjælpeligt sammen.