Søgeresultater: 39

Om så det gælder  er en underholdende roman om idealers lidenskabelige kræfter, om uforløst længsel og tilfældets grumme indblanding.

Det er en besættelsesroman i dobbelt forstand. Romanens centrale del foregår under besættelsen i København, hvor to af hovedpersonerne, Vita og Max, involveres i modstandskampen. Sideløbende med krigen besættes de to også af kærligheden. Historien griber over to generationer fra 1930 - hvor søskendeparret Viggo og Vita flytter til Brønshøj fra Nørrebro med deres forældre, Viggo bliver ven med den tænksomme og velhavende Max, som fra første færd har et godt øje til drengepigen Vita - til nutiden, som danner rammen om fortællingen, hvor Max' datter Milly har opsøgt Viggo for at opspore de penge, som den nyligt afdøde Max burde have efterladt hende.

Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker.

I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine.

Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig.

Pressen skriver:

»Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!«
***** – Femina

»Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne. […] udmærket underholdning«
– Weekendavisen

En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.
I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.
I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.
Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.
Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.

Historien om en ung frihedskæmper, som under den tyske besættelse hjælper jøder over Øresund fra Nordsjælland til Sverige og begår sabotageangreb mod værnemagerfabrikker. Han må have et øje på hver finger for ikke at blive fanget, for det viser sig hurtigt, at de største fjender sjældent er tyskerne men de danske medløbere og opportunister, som vil benytte enhver lejlighed til at stikke modstandsfolk og fedte sig ind hos værnemagten.

"Efterhånden som vi kom nordpå, gik vi ud fra den svenske kyst, og lysene gled bort bag os. Nu stod de og så ud i mørket, hvor vi andre var forsvundet. Og på den danske kyst stod andre og ventede ..."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-1949), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-1977), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-1981) og sad i Dansk Kunstråd (1978-1987).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Børge med tilnavnet "Kran" tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte. Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pose Sweet Dublin Mixture klatrer han højt til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. I tågerne fra en pibe tobak ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende her oppe under himlen, hvor han har haft nogle af sine mest lykkelige stunder.

Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, dér hvor kragerne flyver baglæns for ikke at få sand i øjnene, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet.

Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, og oppe i privaten huserer den frejdige og frimodige Tove som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Og stuepigen og den kommende kranfører bliver et par, forlovede og gift.

Sådan starter romanen om en ungdom, et samliv, et familieliv, børn og venner – og opbrudstider med rockmusik, kvindefrigørelse og diverse elskere. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Stuepigen og kranføreren forener provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.

Der er meget, der helst ikke skal tales om i syvårige Lones hjem i denne femte besættelsesvinter. Man taler fx ikke om de vildtfremmede unge mænd, der af og til overnatter i gæsteværelset. Der bliver heller ikke sagt noget om, at forholdet mellem Lones far og mor ikke er så godt, som det kunne være, eller hvorfor faderen så tit er hjemmefra i kortere og længere perioder. Men livet skal jo leves, og det gør de så, vel vidende at så længe krigen varer, kan alting ske, og at den dag, krigen er slut, vil alt blive anderledes.

Mette Winge skriver godt, sproget lystrer hende, så det er en fornøjelse at forsvinde ind i bogen. Og hun husker godt, med fotografisk præcision, så besættelsens sidste vinter aftegner sig for læserens indre øje, som var det en film, der flimrede forbi. - Johannes H. Christensen, Det fri Aktuelt

Efter Danmarks befrielse i 1945 udråbes en ung københavnsk fisker til sin store forbavselse til en af krigens store frihedskæmpere. Han har egentlig ikke gjort noget heltemodigt, men det er ikke til at komme ud af misforståelsen igen, og hans voksende status i medierne hvirvler ham længere og længere ind i et storpolitisk spil.

Tage Voss (f. 1918) er en dansk læge, forfatter og samfundsdebattør, der står bag en lang række romaner, essays og fagbøger. Han har bred erfaring inden for mange sundhedsområder og har gennem årene engageret sig i både den praktiske og den etiske side af lægegerningen.

Dagstjernen er en besættelsesroman om tiden under Anden Verdenskrig. Romanen skildrer stærkt og intenst dræberens ensomme job i en modstandsgruppe og beskæftiger sig med temaer som skyld og ansvar.

En ung dansker falder i 1941 over en mystisk installation på den jyske vestkyst og bliver en vigtig brik i Englands forsøg på at mindske tabene ved bombetogterne. Han kommer i kontakt med modstandsbevægelsen og må under en dramatisk flyvetur bringe beviserne til London.

De to samlinger Krigere uden Vaaben fra 1943 og Efterladte Digte fra 1945 er her samlet og desuden suppleret med yderligere tolv digte.
Forord af Thomas Bredsdorff.