Søgeresultater: 22

‘Frihed og ære’ er en handlingsmættet roman, som beskriver et spændende stykke Danmarkshistorie. Den handler om Christian Fries af vore ukendte helte under 2. verdenskrig, som spionerede for englænderne.

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

Harald Dirks er født i 1936 – i Flensborg. Han var 5 år, da krigen brød ud. Hans far var viceskoleinspektør på den dansksindede Duborgskolen. "Over stregen" er en dramatisk slægtshistorie, en Flensborg-krønike, der viser, hvor forskelligt livet formede sig nord og syd for den grænse, som overmagten og tilfældighederne havde trukket.
Bogen spænder over tiden fra 1912 til 1945 og tager sin begyndelse i Tysk Østafrika, det nuværende Tanzania, hvor en missionærfamilie gennemlever tiden umiddelbart før udbruddet af 1. Verdenskrig samt selve krigen, fordrivelsen og fangenskabet i Frankrig. Tilbagekomsten til et ydmyget Tyskland var svær at tackle, specielt da en begyndende genrejsning blev slået tilbage af den globale krise. Senere følger næste generation og en kaotisk tid med nazismens fremmarch. Vi er i Flensborg men med afstikkere blandt andet til det, der blev det Tredje Riges massegrav i Stalingrad.
Bogen veksler mellem de store linjer i folk og landskab, om danske patrioter, der må trække i den forhadte uniform, og de små fortællinger, om dengang gasværksdirektørens kone smugler en julegås over grænsen.
Harald Dirks’ rigt illustrerede værk er et stykke enestående dansk kulturhistorie. Det Tredje Riges endegyldige kollaps sker, som det vil være bekendt, netop i den dansk-tyske grænseby, Flensborg. Harald Dirks er født 1936 i Flensborg, i en dansksindet familie. Faren var viceskoleinspektør på Duborgskolen, hvor Harald startede som 5-årig, og hvorfra han blev student, i 1955. Senere uddannet som civilingeniør, cand. polyt. fra København. Erhvervskarrieren er forløbet med ansættelser i en række større virksomheder, også i Tyskland og på Færøerne. Var i en årrække selvstændig med et rådgivende ingeniørfirma i Sønderborg. Harald Dirks debuterer med "Over Stregen".

Romanen skildrer en sønderjyde, der i sin rolle som embedsmand opholder sig i København natten til den 9. april, og hvordan han sammen med en flok andre sønderjyder deltager i modstandsbevægelsen.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var en dansk forfatter, der havde sin forfatterdebut i 1939. Linnemann var sydslesviger, og han var særligt kendt for sin samfundskritik, som han ofte havde som centrum for sine værker. Det var særligt tilfældet for hans senere romaner.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

De to sønderjyske venner Karl og Andreas får begge vendt op og ned på livet efter nederlaget i 1864. Karl vender hjem som krøbling, mens Andreas er fast besluttet på at komme frem i verden. Romanen følger de to venner og deres familiers indbyrdes forbundne skæbne frem til i dag. Mens mændene kæmper ved fronten i verdenskrigene, slås kvinderne på hjemmefronten med at klare hverdagen og samtidig realisere sig selv i et dramatisk århundrede præget af store omvæltninger. Historien slutter i nutiden, hvor Karls tipoldebarn Ditte deltager i krigen i Afghanistan. Hårdt såret bringes hun tilbage til Danmark, hvor hun under sin tilbagevenden til livet bliver klar over, hvordan krigen gennem generationer har sat sit aftryk, hvordan den store og den lille historie er vævet uhjælpeligt sammen.

"Krigsdøtre" er historien om to danske kvinders liv og skæbne. Karen Jeppe der har viet sit liv til at hjælpe det forfulgte armenske folk, mens Johanne er til udlandet i jagten på en karriere. Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

Da Jens Peter under første verdenskrig bliver tvunget i tysk militærtjeneste, forfærdes han over krigens rædsler, og under et kort rekreationsophold beslutter han at desertere. For ikke at bringe sin dansksindede familie i Slesvig i fare søger han tilflugt hos slægtninge i Danmark. Her gør man alt for at bringe ham på fode igen, men han kan ikke ryste de grusomme oplevelser af sig, og han bliver aldrig som fætteren Jep og andre medlemmer af sin store slægt fænget af tidens nye politiske bevægelser som arbejderkamp og kommunisme.Efter krigen fortsætter familien i Slesvig den mangeårige kamp for at blive danske igen, og glæden er stor, da genforeningen finder sted i 1920. Det eneste skår i glæden er, at Jeps forældre på grund af deres politiske standpunkt vælger at forblive tyske. Men slægtens stærke sammenhold består på trods af alt, og den dag den voksende nazisme truer sikkerheden syd for grænsen, er hjælpen parat.

En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014.

Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Pressen skriver:

»Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« 
*****  –  Lars Handesten, Kristeligt Dagblad 

››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹
  ?  Marie Louise Kjølbye, Information 

»Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« 
– Birte Weiss, Weekendavisen 

››Det er en usædvanligt flot debut… Anna Elisabeth Jessen har en sjælden evne til at skrive både medrivende drama og ægte følelser frem.‹‹ 
*****  ?  Jyllands-Posten

››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« 
*****  – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis 

»Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.«
***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau 

Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50. Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk. Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati. De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.

Januar 1945. Millioner af tyskere er på vej mod vest på flugt fra den russiske hær. Erika er en 18-årig pige, der sammen med sine forældre er på flugt fra Königsberg. Efter en måned ankommer Erika til Danmark. På vejen har hun og moderen måttet sige farvel til faderen og broderen, der er blevet taget til den afsluttende folkestorm. Udmattede ankommer de til Sønderborg en eftermiddag i februar. Her bliver de indkvarterede på en af byens skoler. Cirka 250.000 mennesker svarende til en stor del af befolkningen i Sønderjylland, og alle fra den tyske besættelsesmagt er flygtninge som Erika og hendes mor. Myndighederne står med et gigantisk problem og anmoder det tyske mindretal om at åbne deres døre for flygtningene. Erika og hendes mor bliver tilbudt husly hos værnemager Verner Ernst, der med sine nazistiske sympatier står stærkt i det tyske mindretal og i øvrigt arbejder for den tyske sag. Under opholdet i Sønderborg forelsker Erika sig i hjemmetyskeren Karl, men i sommeren 1945 bliver de tyske flygtninge interneret i Oksbøl i Vestjylland. Efter få måneder vokser lejren og det samme gør afstanden mellem Erika og Karl. Kan Erika og Karls kærlighed holde? Tilsyneladende ikke, men måske dog alligevel. Karsten Skov er en forrygende, folkelig fortæller, der endnu en gang beviser sit værd efter succesromanerne 'Enkeland' og 'Knacker', der i 2018 blev filmatiseret af Kasper Torsting under titlen 'I krig og kærlighed'. 'Under samme måne' er baseret på virkelige begivenheder fortalt til Karsten Skov af Karl selv. Erika er død, men Karl lever endnu

Verden er ikke altid god og retfærdig. Sommetider kan den være så ondt et sted, at den kan knække et menneske. Det er tilfældet for mange af hovedpersonerne i Christian Skovs novellesamling "Majaften". Novellerne udspiller sig i Sønderjylland under og efter Anden Verdenskrig, og hvor nogle oplever krigen helt tæt på, ligger den for andre som noget fjernt enten i tid eller rum. Alle har dog deres at kæmpe med, og de færreste slipper billigt.

"Titlen ’Majaften’ er blød og lys. Men de ti noveller, der her er samlet, er meget langt fra bløde og lyse. Det er ti mesterstykker i skildringen af dødens tilstedeværelse i den menneskelige bevidsthed, mesterværker, der skånselsløst afdækker sindets dæmoniske afkroge ...
De Skov’ske personer er midt i fornedrelsen eller midt i katastrofen, men samtidig har de både passeret den og er på vej mod den. Det er en mester, der fortæller.
Disse noveller er som resten af Skovs ikke særligt omfangsrige, men ubændigt ærlige forfatterskab, umulige at komme udenom." – Johs. Nørregaard Frandsen, Fyens Stiftstidende Christian Skov (f. 1922) voksede op på øen Als i Sønderjylland. Efter konfirmationen fik han plads på sin onkels gård, men han stak af og blev uddannet lærer og har siden 1968 ernæret sig som fuldtidsforfatter. Christian Skov har modtaget mange hæderspriser, heriblandt Kritikerprisen, og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Gamle Terkel Abrahamsens lig findes slemt tilredt i hans hus i Damgade i landsbyen Vrangkær uden for Aabenraa. Det står hurtigt klart at der er tale om mord, men hvem der står bag er det ikke så nemt for efterforskerne at finde ud af. Først da landsbyboerne begynder at åbne op og fortælle, træder relationer og historier fra det lille samfund frem, og de kan finde frem til den skyldige.
"Den rene satan" er en kriminalroman fra grænselandet, der trækker tråde tilbage til krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden, og denne splittelse kom til at fylde meget i det senere forfatterskab.