Vi har de døde med os' handler om de sidste halvandet år af besættelsen. Forfatteren og historikeren Paul Smith lader de små historier træde frem, komiske og underfundige. De små og større fortællinger væves sammen og en af de vigtigste epoker i Danmarkshistorien bliver fortalt på en ny og vedkommende måde.
Et eksempel: den unge Viggo Kampmann fulgte tit med statsministeren, den 62-årige Vilhelm Buhl, hjem fra Finansministeriet, når de skulle med linje 5 til Amager. De var blevet venner og ifølge Kampmann var der opstået en slags far-søn-forhold. På bagperronen med maskinstøj og rystelser kunne de tale frit om det meste uden at vække opmærksomhed. På Amagerbrogade stod Buhl af, mens Kampmann fortsatte 4-5 stoppesteder til villaen på Luganovej som også var mødested for Frit Danmark og i resten af krigen blev der med Wilhelm Buhls viden trukket store beløb fra Finansministeriets kasse, som finansierede modstandsbevægelsens arbejde.
Sådanne velfortalte historier fra dagbøgernes inderste mørke er typiske for Smiths tre bøger, der tilsammen tegner et forrygende og uundværligt billede af det danske liv og en danske måde under det som historikerne kalder de fem forbandede år.
