Søgeresultater: 5

På jernbanestationen i Antwerpen – sådan begynder denne fortælling – står en mand: ung, lyshåret, med kraftige vandrestøvler, blå arbejdsbukser og en gammel rygsæk. Austerlitz hedder han; engelsk og arkitekturhistoriker af profession. Skridt for skridt afdækkes denne melankolske omrejsendes livshistorie. Austerlitz, der har levet i England i mange år, er ikke englænder. Som jødisk flygtningebarn kom han i 1940’erne fra Prag til Wales. Her vokser han som enebarn op i en calvinistisk præstefamilie i en lille landsby uden at vide, hvem han er, og uden at kende til sine forældres endeligt i henholdsvis Theresienstadt og det besatte Frankrig.

Den tysk-engelske forfatter W.G. Sebald er en samler med et arkiv af livsberetninger. Hans romaner er en slags erindringens og mindernes arkæologi. De er båret af viljen til at komme glemslen og fortrængningen af fortiden til livs – og til at generobre og genskabe det tabte. I den henseende blev Austerlitz – Sebalds sidste roman – det absolutte højdepunkt.

W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland, Schweiz og England, og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980’erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk, men oversat til engelsk, og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i en bilulykke.

På dansk er udkommet de tre skønlitterære værker De udvandrede (1995), Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012), samt essayet Luftkrig og litteratur (2014). Campo Santo, der kombinerer fragmenter af et større prosaværk med en række essays om litterære emner, udkommer 22. september 2016.

Da Austerlitz første gang udkom på dansk i 2003, skrev pressen:

”Austerlitz af W.G. Sebald er en smuk og rystende bog om smertefuld erindring.” (fem stjerner) Berlingske

”Den tyske forfatter W.G. Sebald skrev før sin død romanen Austerlitz, som meget vel kan tænkes at blive stående som et mesterværk.” Weekendavisen

”Men har man først fundet vej gennem Sebalds sproglabyrint og ind til centrum af hans litteraturunivers, så venter der læseren en fantastisk spændende historie om en mand, der forsøger at finde sig selv og komme til bunds i sit eget liv.” Kristeligt Dagblad

HUNDEÅR er fabulerende og satirisk, men også en alvorlig og stadig vedkommende bog, om det samfund der fostrede og fornægtede det tredje rige, og den sidste bog i Günter Grass’ såkaldte Danzig-trilogi, der også tæller BLIKTROMMEN og KAT OG HUND. Denne udgave er en revideret oversættelse af Mogens Boisens oprindelige oversættelse fra 1965. Per Øhrgaard har forestået revideringen.

Forfatteren er Gunnar Dyrberg (1921-2012), der først og fremmest er kendt som modstandsmand under besættelsen. Bogen Ulvenes tuden handler om en medløber, en svag karakter, en af dem, der altid redder deres skind, fordi intet andet har værdi. Bogen udkom oprindeligt i 1992.

I bogen bliver en ældre mand brutalt overfaldet i Ørstedsparken i København og bragt på hospitalet. Her ligger han syg og forslået, ude af stand til at røre sig; ingen ved, hvad han fejler, og han nægter at sige, hvem han er, og hvor han kommer fra.

Det har han sine gode grunde til. Læseren har lejlighed til at følge hans tanker, mens han ligger i sin hospitalsseng og lader sit liv passere revy. I sommeren 1938 er hovedpersonen nybagt student på en måneds studieophold i München. Her bliver han forelsket i en pige fra nazi-aristokratiet, bliver selv nazist og senere SS’er med opgaver for Gestapo. Efter krigen havner han i Østberlin, hvor der også var beskæftigelse for en mand af hans støbning.

Tre kvinder, alle hjemsøgt af fortidens hemmeligheder.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning vender Marianne von Schneesingen tilbage til det forfaldne slot, hvor hun før krigen afholdt store fester for den tyske overklasse. Marianne er enke efter en modstandsmand, og hun har lovet at samle andre enker efter modstandsfolk på slottet. Men Marianne opdager snart, at verden har ændret sig i en grad, hun ikke troede mulig.

Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Romanen giver et dramatisk og nuanceret portræt af krigen og dens menneskelige konsekvenser.

"Hvis du elsker historisk fiktion, er denne roman et must." - Newsweek Den amerikanske forfatter Jessica Shattuck har både skrevet skønlitteratur, der er blevet udgivet i bogform såvel som i anerkendte tidsskrifter som The New Yorker og The Tampa Review, og artikler, der er blevet trykt i The New York Times og The Boston Globe. Hendes historiske roman "Kvinderne på slottet" har længe ligget på New York Times’ bestsellerliste.

"Jeg bor alene i en garage med en bærbar computer og en gammel håndgranat. Det er rigtig hyggeligt."

Herbjørg Maria Bjørnsson, også kaldet Herra, har levet et rigt liv og boet både i Island, Danmark, Tyskland, Argentina, Brasilien og New York, hvor hun har oplevet mange store begivenheder og mødt mange store personligheder.

Men nu har ensomheden og sygdommen indhentet Herra, og derfor har hun besluttet, at hun vil dø inden jul. Hun har bestilt tid på det lokale krematorium, og mens hun venter på, at hendes ovn når op på 10000, fortæller hun sin livshistorie og gør sine sidste forberedelser på at forlade denne verden.



"Velkommen til en vild roman med en vild forhistorie. Vild som i utrolig, vild som i utæmmet, vild som i hæmningsløs og grænseløs."
Weekendavisen

★★★★★★
"Magisk og morsom kynisme i absolut særklasse."
Ekstra Bladet

★★★★★
"En eksplosion af en roman."
Berlingske

★★★★★
"En formidabel historie."
Fyens Stiftstidende

★★★★★
"En kolossal læseroplevelse."
Nordjyske Stiftstidende