Søgeresultater: 17

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Norsk succesroman. Et stærkt familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1946 begik selvmord, da russerne indtog byen.

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.

I De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

HUSFRUE er andet bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Norge, 1494: 15 år gammel indgår Ingerd ægteskab med en meget ældre mand. Ingerd skoles i både kærlighed og politik, i alle tænkelige former. Da ægtemanden dør, kastes hun ud i 1520’ernes uro: reformation, personstrid og Unionens opløsning.  Som Norges førstedame befinder Ingerd sig midt i konflikterne, med sin store formue og yderligere fem gode kort på hånden: sine fem giftemodne døtre. Bryllupsnætter, barselsenge, dødslejer og henrettelser. Flygtninge, plyndrende ærkebiskopper, oprør og en verden i hastig forandring. Og så er det oven i købet en sand historie.

Den selvstændige fortsættelse til Lone Mikkelsens gennembrudsroman Ragnilds saga handler om Ragnilds sønnesøn og trællekvinden Gerds videre færd.

Et gammelt nag i slægten sender den unge Frejlif og Gerd ud af bygden sammen med en nyfødt pige, de har fundet i skoven. De kommer til Roskilde, hvor de får en enestående tilbud om at overtage et skib og nogle af dets besætningsmedlemmer. Med det skib får Frejlif mulighed for at opfylde sin farmors sidste vilje: at han skal rejse til slægtsgården på Island og besøge de steder, som Ragnhild aldrig selv kom til at besøge. Men intet bliver, som de regner med.
 

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Benjamin vender tilbage til Reinsnes som læge. Med sig har han datteren Karna, hvis mor døde, da Karna blev født. Efter sin hjemkomst har han skrevet sammen med Anna, som han under sit ophold i København blev meget betaget af. Hun kommer til Reinsnes, hvor Benjamin frier til hende og får hendes ja. Dina har ikke været på Reinsnes i 18 år, men på Annas opfordring vender hun hjem til Norge og Karna finder i Dina en længe savnet ven og fortrolig.

Karnas arv er en selvstændig fortsættelse af bestsellerne Dinas bog og Lykkens søn.

Det skrev anmelderne:

"Man må medgive, at trilogien til sidste bind er voldsomt medrivende, at den har intense diskussioner om synd, skyld, tilgivelse og kærlighed." - Politiken

"Wassmo tør og kan tage livtag med de helt store følelser, uden at det bliver klamt føleri. I hendes stærkt sanselige verden bærer hovedpersonerne på frygtelige hemmeligheder ... medrivende læsning." Berlingske Tidende

"Hvis man ønsker sig god, underholdende romanlæsning og mange sider, så er den norske Herbjørg Wassmo et godt bud"
- Jyllands-Posten.

Året er 1768, og Drakenberg sidder i Aarhus og er gammel og halvblind, men han kender stadig til kunsten at sælge sine historier dyrt – for vin, god mad og bekendtskab med rigets mægtigste folk. Han beretter om sit liv til Peder Mønster, forvalter på Bygholm Gods, som har fået til opgave at producere en levnedsbeskrivelse om verdens ældste mand og hans eventyrlige liv – inden det er for sent. Men den historie, Mønster tror han skal have, er ikke den, han får… Morten Leth Jacobsens nye historiske roman om Drakenberg tager ikke udgangspunkt i de mange skrøner om manden, men snarere i manden bag skrønerne. Bogen tegner et portræt af en kompleks person i en indviklet livssituation og er også et kærligt og skævt tidsbillede af en nation og et rige, der famler sig frem til den tidlige moderne stat – med alt, hvad dertil hører af sømænd, grever, konger, slaver og bønder. På den måde er romanen også et portræt af nutidens Danmark, set gennem et langt, historisk perspektiv.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

"Krigens tid" er fjerde bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12.s krigsplagede regeringstid. Efter endelig at være blevet genforenet med sin familie efter mange års krig, har Pilfelt besluttet sig for at lade krigens meningsløshed høre fortiden til og fokusere på sin familie i Sverige. Men der går ikke længe, før Kong Karl 12. endnu en gang har brug for løjtnantens hjælp en sidste gang.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".