Søgeresultater: 4

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

I jødisk tradition hedder det, at mennesket dør to gange. En gang, når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen, når den dødes navn siges, tænkes eller læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv.
Da Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie en tid boede i et hus som tidligere havde tilhørt en af Norges mest frygtede nazibødler, Henry Rinnan, beslutter han sig for at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne. Det bliver til en medrivende fortælling om Komissar-familien, om den berygtede Rinnan-bande, om ydmygelse og overlevelse, sammenhold og slægt og de fortællinger, vi giver videre til kommende generationer.
"Leksikon om lys og mørke" blev Simon Strangers store gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse over hele verden og til filmatisering, og sikrede ham blandt andet den norske boghandlerpris.
"Intens, med et stærkt drive, samtidig med at sproget er næsten svævende let. Helstøbt" - VG
"Fuldtræffer om smerte og tilgivelse" - Dagbladet

Året er 1768, og Drakenberg sidder i Aarhus og er gammel og halvblind, men han kender stadig til kunsten at sælge sine historier dyrt – for vin, god mad og bekendtskab med rigets mægtigste folk. Han beretter om sit liv til Peder Mønster, forvalter på Bygholm Gods, som har fået til opgave at producere en levnedsbeskrivelse om verdens ældste mand og hans eventyrlige liv – inden det er for sent. Men den historie, Mønster tror han skal have, er ikke den, han får… Morten Leth Jacobsens nye historiske roman om Drakenberg tager ikke udgangspunkt i de mange skrøner om manden, men snarere i manden bag skrønerne. Bogen tegner et portræt af en kompleks person i en indviklet livssituation og er også et kærligt og skævt tidsbillede af en nation og et rige, der famler sig frem til den tidlige moderne stat – med alt, hvad dertil hører af sømænd, grever, konger, slaver og bønder. På den måde er romanen også et portræt af nutidens Danmark, set gennem et langt, historisk perspektiv.

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.