Søgeresultater: 6

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

I 1942 bliver den jødiske kurer Ester Lemkov forrådt og undgår kun med nød og næppe at blive arresteret af Gestapo. I al hast flygter hun til Sverige og redder dermed livet. I Stockholm møder hun modstandshelten Gerhard Falkum, som har efterladt sin lille datter i Oslo og er flygtet fra tyskerne og mis­tanken om at have dræbt sin kone, Esters veninde. Deres gryende forhold får en brat afslutning, da Gerhard tilsyneladende omkommer i en brand. I 1967 dukker Gerhard op i Oslo igen efter at have været erklæret død siden 1943. Han ønsker at genoptage kontakten med datteren. Men hvorfor kommer han først nu? Og hvad er den egentlige grund til, at han kommer tilbage? Ester er flyttet tilbage til Oslo og lever et stille liv. Nu får hun nye oplysninger om Gerhard, oplysninger som gør, at hun må gribe tilbage i sin fortid og hente kamperfaringer frem, hun ikke har brugt længe.

Tre af Isfolkets slægt drog ud på den lange rejse nordpå til Isfolkets glemte dal. Det var den unge Dan Lind og hans to "ramte" slægtninge: Ingrid Lind og Ulvhedin Paladin, der begge var født med overnaturlige evner. Dans formål med turen var videnskabelig, mens de to andre ville have den mægtige trolddomsrod, som de mente, befandt sig der: Alrunen - også kaldet galgeblomsten, fordi man sagde, at den voksede på galgebakken Dette er 16. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Villemo kunne ikke glemme sin elskede Dominic, selv om familien gjorde alt for at holde dem fra hinanden. Da de endelig mødtes igen i Danmark, var længslen efter ham som en feber i hendes blod. Villemo forlod sin familie og fulgte efter Dominic ind i de sydsvenske skove, hvor de berygtede snaphaner gjorde kort proces med alle ukendte. Dette er 12. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

"Krigens tid" er fjerde bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12.s krigsplagede regeringstid. Efter endelig at være blevet genforenet med sin familie efter mange års krig, har Pilfelt besluttet sig for at lade krigens meningsløshed høre fortiden til og fokusere på sin familie i Sverige. Men der går ikke længe, før Kong Karl 12. endnu en gang har brug for løjtnantens hjælp en sidste gang.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

I de bitterkolde vintermåneder omkring årsskiftet 1944-45 må en lille familie på far, mor og en femårig søn tage flugten fra krigen på grund af faderens arbejde som modstandsmand.

De forlader deres hjem i en lille landsby i Nordland og begiver sig, i næsten tredive graders kulde og med en stiv kuling imod sig, ud på en heroisk og desperat vandring over de nordnorske fjelde, mod sikkerheden bag den svenske grænse.

"Vejen at gå" er historien om de enkeltmennesker, der tilsidesætter deres egen skæbne i sagens tjeneste, men ofte overses, når krigens historie gøres op.

""Vejen at gå" er historien om, hvad krigen gør ved almindelige mennesker fortalt i teknisk overlegen og påtrængende stil. Wassmo kender sine virkemidler og sine personer. En stærk og intens skildring af krigens vanvid."
- Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet

""Vejen at gå" bliver fortalt så mesterligt, at det er blevet til en myte om menneskets seje livsvilje. Lige så smuk, som den er uhyggelig ... en stor nordisk forfatter."
- Mogens Lyhne, Aktuelt

"Ved at gå helt tæt på en ung familie-skæbne i Nordnorge, følge dem på flugt over den svenske grænse og videregive deres frygt, deres håb og deres sammenhold, skaber Wassmo historie."
- Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten