Søgeresultater: 18

Norsk succesroman. Et stærkt familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1946 begik selvmord, da russerne indtog byen.

Maj 1942. En sælfanger og en isbryder i allieret krigstjeneste er på vej nordover for at gennemføre en dristig operation: De skal generobre Svalbard fra tyskerne. Om bord på et af skibene er en mand med en dyster fortid. Med sig har han en kostbar genstand, som han under ingen omstændigheder vil give slip på.
Næsten 60 år senere mødes norske, engelske og tyske veteraner til en mindeforsamling på Svalbard for at læge gamle sår. I stedet afsløres blodige hemmeligheder i forbindelse med fortidens krigshandlinger, og sysselmandsbetjent Knut Fjeld befinder sig pludselig i en hektisk kamp for at forhindre en kynisk morder fra Anden Verdenskrig i at dræbe igen. Den norske forfatter Monica Kristensen (f. 1950) har ikke ligget på den lade side i forhold til en evig jagt på uddannelse. Hun har således studeret både fysik, matematik, plasmafysik, polarforskning og glaciologi. Monica Kristensen er særligt kendt for sine krimier, og her kommer hendes ekspertiseområder særligt til sin ret, når hun blandt andet beskriver den norske øgruppe Svalbards isolerede og kolde natur. Kristensen fik sin litterære debut i 2007 med krimien "Hollændergraven", der blev oversat til dansk og udgivet i 2010. Sidenhen har hun udgivet tre krimier: "Kulungen" (2008), "Operation Fritham" (2009) og "Den døde i Barentsburg" (2011). Alle tre er oversat og udgivet på dansk.

I 1942 bliver den jødiske kurer Ester Lemkov forrådt og undgår kun med nød og næppe at blive arresteret af Gestapo. I al hast flygter hun til Sverige og redder dermed livet. I Stockholm møder hun modstandshelten Gerhard Falkum, som har efterladt sin lille datter i Oslo og er flygtet fra tyskerne og mis­tanken om at have dræbt sin kone, Esters veninde. Deres gryende forhold får en brat afslutning, da Gerhard tilsyneladende omkommer i en brand. I 1967 dukker Gerhard op i Oslo igen efter at have været erklæret død siden 1943. Han ønsker at genoptage kontakten med datteren. Men hvorfor kommer han først nu? Og hvad er den egentlige grund til, at han kommer tilbage? Ester er flyttet tilbage til Oslo og lever et stille liv. Nu får hun nye oplysninger om Gerhard, oplysninger som gør, at hun må gribe tilbage i sin fortid og hente kamperfaringer frem, hun ikke har brugt længe.

Roy Jacobsens smukke trilogi om Ingrid fra Barrøy, den yderste ø i Norskehavet, har fanget læsere over hele verden. Nu kommer sidste bog i trilogien, og den udspiller sig i tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Ingrids datter, Kaja, er blevet ti måneder, og Ingrid begiver sig ud på en vandring gennem fredens Norge for at finde Kajas far, russeren, som drev i land på Barrøy, da det tyske skib Rigel forliste i den sidste krigsvinter. Hun følger det spor, som hun tror, at han har fulgt, da han flygtede for at finde hjem til Rusland. En vandring med Kaja i et sjal på maven, over fjeldene, ind i Sverige og mod syd. Hun finder husly undervejs og fremfører sig ærinde: Om nogen kan huske en russer med forkullede hænder. Andre viser hun datterens øjne, lykkelig uvidende om, at sandheden er fredens første offer. På sin søgen efter kærligheden møder hun mennesker og skæbner, som hun aldrig vil glemme. Rigels øjne er en stærk roman om et land og et folk lige efter en krig - og krig gør noget ved mennesker. Det samme gør freden. Den gør noget ved hukommelsen. Ingrid får vendt op og ned på sit verdensbillede.

Pressen skriver:

»…lejrer sin suveræne prosa i et stabilt malende, poetisk og landskabsnært sprog.«
–Weekendavisen

» Roy Jacobsen mestrer med enkle virkemidler at male monumentale landskabsscener, fremkalde knivskarpe tidsbilleder og blotlægge invaliderende hensigter skjult bag stenhjertede facader.«
– Ekstra Bladet

»Denne trilogi er på alle måder væsentlig i sin fortælling, sit sprog og sit skarpe blik for menneskene, og jeg misunder dig, hvis du har den til gode. Læs, læs, læs! «
– Elle

»Jacobsen er god til at beskrive det mentalt krigshærgede samfund, hvor folk lever i al deres mistro og meningstab. «
– Information

I jødisk tradition hedder det, at mennesket dør to gange. En gang, når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen, når den dødes navn siges, tænkes eller læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv.
Da Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie en tid boede i et hus som tidligere havde tilhørt en af Norges mest frygtede nazibødler, Henry Rinnan, beslutter han sig for at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne. Det bliver til en medrivende fortælling om Komissar-familien, om den berygtede Rinnan-bande, om ydmygelse og overlevelse, sammenhold og slægt og de fortællinger, vi giver videre til kommende generationer.
"Leksikon om lys og mørke" blev Simon Strangers store gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse over hele verden og til filmatisering, og sikrede ham blandt andet den norske boghandlerpris.
"Intens, med et stærkt drive, samtidig med at sproget er næsten svævende let. Helstøbt" - VG
"Fuldtræffer om smerte og tilgivelse" - Dagbladet

High-end historisk spionthriller om V2-raketten. Mod slutningen af 2. Verdenskrig retter Tyskland et nyt og uhyre farligt våben mod de allierede. En raket hurtigere end lyden - med en dødelig sprængladning i spidsen. Hvordan fik de allierede nys om planerne, før det var for sent? I centrum er Henry Storm, en ung norsk sejlsportsmand med tyskvenlig baggrund. Op til krigen drages han mod nationalsocialismen og kampen mod bolsjevikkerne og lader sig hverve til SS og Østfronten, men rædslerne på slagmarken får ham til at se nazismen, som den virkelig er. Men han har opsnappet værdifulde oplysninger om det nye våben og øjner chancen for at tjene modstandsbevægelsen. I Berlin er SS-officeren Werner Sorge på jagt efter en tysk spion, der lækker oplysninger om raketprogrammet til de allierede. Sorge mener, at Storm kan føre ham til agenten, og lægger en ulvefælde ud: en smuk polsk dobbeltagent. Scenen skifter mellem London, det besatte Oslo, Berlin og Peenemünde på østersøkysten, hvor raketten bliver udviklet. Lykkes Henry Storm med sine planer, kan han ændre krigens gang.

De to næste bind er Hurtigrute-manuskripterne og De tre store – den ukendte historie om tyskernes forsøg på at dræbe Churchill, Roosevelt og Stalin under Teheran-konferencen i 1943.

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.

I De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Krigskorrespondents erindringer fra den finsk-russiske krig (1939-1940) og den tyske invasion af Norge i 1940. Ole Juul, journalist og forfatter, virkede som korrespondent i Norge, Finland og Tjekkoslovakiet under krigen, men måtte i 1943 flygte til Sverige, hvor hans første bøger blev udsendt.

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.

Pressen skriver: 

»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Weekendavisen

»[…] her er en historisk hjemstavnsroman – næsten en opdatering af Amalie Skrams 'Hellemyrsfolket' – der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et Hvidt hav.«
***** – Politiken

»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Information

»Roy Jacobsen viser med Hvidt hav, at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Helsingør Dagblad

»Hvidt hav er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.«
– Kristeligt Dagblad

»Roy Jacobsen strøer om sig med betagende naturskildringer, både af vinter og sommer, og vi føler os hensat til alle historiens Robinson Crusoe øer.«
– Litteraturmagasinet StandArt

En af Norges mest populære krimiserier er bøgerne om tv-journalisten Kajsa Coren.

Beboerne i Losvika på Norges østkyst rystes, da deres idylliske bygd bliver omdrejningspunkt for et mord. Kajsa er tilbage i den lille by, hvor hun boede som barn, for at skrive en bog om kvinderne under Anden Verdenskrig, og hun er godt i gang med arbejdet, da liget af en ældre mand bliver fundet i en båd, der driver rundt i fjorden.

Ved Ishavet er en stort anlagt fortælling om en kvinde og hendes uægte datter lige før og under Anden Verdenskrig. De lever i en lille fiskerbygd i Nordnorge og prøver hver for sig at få et liv midt i en voldsom og ødelæggende natur og i krigens kaos. En historisk-dokumentarisk roman om begær, kærlighed, vold og om de dilemmaer, kvinder stod over for under besættelsen.

I de bitterkolde vintermåneder omkring årsskiftet 1944-45 må en lille familie på far, mor og en femårig søn tage flugten fra krigen på grund af faderens arbejde som modstandsmand.

De forlader deres hjem i en lille landsby i Nordland og begiver sig, i næsten tredive graders kulde og med en stiv kuling imod sig, ud på en heroisk og desperat vandring over de nordnorske fjelde, mod sikkerheden bag den svenske grænse.

"Vejen at gå" er historien om de enkeltmennesker, der tilsidesætter deres egen skæbne i sagens tjeneste, men ofte overses, når krigens historie gøres op.

""Vejen at gå" er historien om, hvad krigen gør ved almindelige mennesker fortalt i teknisk overlegen og påtrængende stil. Wassmo kender sine virkemidler og sine personer. En stærk og intens skildring af krigens vanvid."
- Hans Fl. Kragh, Ekstra Bladet

""Vejen at gå" bliver fortalt så mesterligt, at det er blevet til en myte om menneskets seje livsvilje. Lige så smuk, som den er uhyggelig ... en stor nordisk forfatter."
- Mogens Lyhne, Aktuelt

"Ved at gå helt tæt på en ung familie-skæbne i Nordnorge, følge dem på flugt over den svenske grænse og videregive deres frygt, deres håb og deres sammenhold, skaber Wassmo historie."
- Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten