Søgeresultater: 12

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

5. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Året er 1625. I Europa raser trediveårskrigen, og også Isfolkets unge mænd er involveret i den. Cecilie Meiden, Tengels barnebarn, er stadig ansat ved Christian IV´s hof. Kongens børn, især hendes yndlinge Anna Katrine og Leonora Christina, giver hende nok at bestille, mens kongen er draget i kring. Men Cecilie er kommet i uføre. Hun er blevet gravid - med en gift mand, som oven i købet er præst. Hendes gode ven, Alexander Paladin, står også foran en katastrofe. Rygerne siger, at han har begået en utilgivelig synd, som sædvanligvis straffes med døden ...

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

HUSFRUE er andet bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Det er år 1581. Silje er kun sytten år, og pesten har slået hele hendes familie ihjel. Udsultet og forfrossen og med to forældreløse børn at tage vare på nærmer hun sig ligbålene uden for Trondheim for at få lidt varme i kroppen. Sært nok er der kun én, der hjælper Silje i nødens stund - en mand af Isfolkets slægt, som Silje finder dyrisk og skræmmende - og samtidig umådeligt tiltrækkende. Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KRANSEN er første bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Ploven og sangen er den selvstændige fortsættelse af Skibet og sværdet, fortællingen om Erik Torvaldsson. Hans samtid og eftertid kender ham som Erik den Røde.

Han er en drømmer og en slagsbror, der står på god fod med guden Tor. Men han er også ofte sin egen, sine kvinders og sine venners værste fjende, og kastes til stadighed rasende ud i nye og ukendte verdener.

I dette bind skildres hans manddomsår på Island og hans opdagelse af Grønland, som han betræder som den første europæer, og hvor han grundlægger en nation uden hverken konge eller jarl. Som bind 1 er det et storslået, detalje- og handlingsmættet panorama over Nordens tidlige historie, baseret på omfattende førstehåndsresearch og kildekendskab - og et dramatisk, blodigt og sanseligt portræt af en af vikingetidens største skikkelser.

6. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Tarjei Lind af Isfolket havde lovet sin farfar Tengel at finde en værdig arvtager til Isfolkets trolddomsmidler og hemmelige opskrifter. Tarjei beslutter­ sig for at give forrådet til Mattias, den snu Kolgrims halvbroder. Da dette, en sommerdag år 1633, kommer Kolgrim for øre, slår hans ondskab ud i lys lue ... Cecilie og Alexander Paladins datter Gabriella er sammen med sin tvillingebror Tancred født og opvokset i Danmark. En fornedrende hændelse medfører, at Gabriella må rejse til Norge for at besøge sine slægtninge dér. Gabriellas ophold i Norge får stor betydning for hele slægten. Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

I 952 bliver Erik Torvaldsson født i Norge. Da hans far dømmes fredløs, kommer han som 14-årig til Island, og senere videre ud i verden, hvor han blandt andet som den første europæer bosætter sig i Grønland. Hans samtidige og hans eftertid kender ham som Erik den Røde.

Han er en drømmer og en slagsbror, der står på god fod med guden Tor. Men han er også ofte sin egen, sine kvinders og sine venners værste fjende, og kastes til stadighed rasende ud i nye og ukendte verdener.

Romanen om ham, hvoraf Skibet og sværdet skildrer hans barndom og første ungdomsår, er et storslået panorama over Nordens tidlige historie, baseret på omfattende research og er et dramatisk, blodigt og sanseligt portræt af en af vikingetidens største skikkelser.

"... en farvestrålende historie om vikingernes liv og rejser."
- Litteratursiden

Fjerde bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket Yrja Matiasdatter var ung, klumpet og misdannet af sygdom. Folk lo af den fattige pige og kaldte hende onde navne. Men Yrja bar på en stor sorg: Hun var ulykkelig forelsket i den rige Tarald, søn af baron Dag Meiden og Liv af Isfolket. Men Tarald havde et godt øje til sin kusine Sunniva og på grund af den onde arv kunne forholdet mellem blive skæbnesvangert. Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde

Silje og Tengel fandt et fredeligt sted i Isfolkets dal, og Silja var lykkelig som Tengels hustru. Alligevel havde hun udlængsel, følte sig indelukket i den trange dal med dens mærkelige, snævertsynede mennesker. Hun var især bange for Hanna, den ældgamle heks, der villigt gav sine kneb og hundskaber videre til lille Sol, Tengels Niece. Og så hvilede truslen om en kommende katastrofe over dalen. Hanna havde forudset den, og hun tog aldrig fejl... Dette er anden bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

3. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Sol Angelika, Silje og Tengels plejedatter, er blevet tyve år og er parat til at rejse ud i den store verden. Først til København, siden til Sverige for at lede efter heksene dér. Endelig er hun fri – fri til at dyrke sine særlige evner, fri til at dyrke mørkets fyrste. Men Sol er ikke udelukkende optaget af det onde. Hun vil gå gennem ild og vand for sine nærmeste, til og med ofre sit eget liv ... Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.