Søgeresultater: 62

Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra fødsel til død i middelalderens Norge, et liv præget af stor kærlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, født med et usædvanligt varmt, krævende og gavmildt sind.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftemålet må Kristin på grund af sin unge alder tilbringe et år i kloster i Oslo. Her møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine forældre og bryder sit ægteskabsløfte til Simon.

Kristin og Erland gifter sig og får sammen otte sønner. Men hele sit liv kæmper Kirstin med en stor skyldfølelse overfor både sine forældre og Gud.

Fortællingen om Kristin Lavransdatter skildrer slægten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring år 1300 som fængslende baggrund.

KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun modtog nobelprisen i litteratur i 1928.

Det skrev anmelderne om Kristin Lavrandsdatter:

"De tre bind er på tilsammen næsten 1000 sider – men romanen taber ikke på noget tidspunkt højde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende kærlighed – mellem kvinde og mand, mellem forældre og børn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og død. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte – de er overbevisende beskrevet som mennesker på godt og ondt." - Litteratursiden

"Kristin Lavransdatter er en lyst for læseren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i så høj grad også er styret af det moderne menneskes - især den moderne kvindes - længsler." - Forfatterweb


"historien om Kristin Lavransdatter er et af de smukkeste kvindeportrætter i verdenslitteraturen." - Gitte Raaschou, bibliotekar

Isfolkets lange og farlige kamp mod den onde Tengel var forbi. Tan-ghil, jordens svøbe og skræk, var borte for altid. Men dermed var der ikke garanti for, at alt ville blive godt i fremtiden. Stadig var der mange ubesvarede spørgsmål, og Isf olkets medlemmer havde spændende år foran sig … Dette er 47. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Norsk succesroman. Et stærkt familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1946 begik selvmord, da russerne indtog byen.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Maj 1942. En sælfanger og en isbryder i allieret krigstjeneste er på vej nordover for at gennemføre en dristig operation: De skal generobre Svalbard fra tyskerne. Om bord på et af skibene er en mand med en dyster fortid. Med sig har han en kostbar genstand, som han under ingen omstændigheder vil give slip på.
Næsten 60 år senere mødes norske, engelske og tyske veteraner til en mindeforsamling på Svalbard for at læge gamle sår. I stedet afsløres blodige hemmeligheder i forbindelse med fortidens krigshandlinger, og sysselmandsbetjent Knut Fjeld befinder sig pludselig i en hektisk kamp for at forhindre en kynisk morder fra Anden Verdenskrig i at dræbe igen. Den norske forfatter Monica Kristensen (f. 1950) har ikke ligget på den lade side i forhold til en evig jagt på uddannelse. Hun har således studeret både fysik, matematik, plasmafysik, polarforskning og glaciologi. Monica Kristensen er særligt kendt for sine krimier, og her kommer hendes ekspertiseområder særligt til sin ret, når hun blandt andet beskriver den norske øgruppe Svalbards isolerede og kolde natur. Kristensen fik sin litterære debut i 2007 med krimien "Hollændergraven", der blev oversat til dansk og udgivet i 2010. Sidenhen har hun udgivet tre krimier: "Kulungen" (2008), "Operation Fritham" (2009) og "Den døde i Barentsburg" (2011). Alle tre er oversat og udgivet på dansk.

Fjerde bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket Yrja Matiasdatter var ung, klumpet og misdannet af sygdom. Folk lo af den fattige pige og kaldte hende onde navne. Men Yrja bar på en stor sorg: Hun var ulykkelig forelsket i den rige Tarald, søn af baron Dag Meiden og Liv af Isfolket. Men Tarald havde et godt øje til sin kusine Sunniva og på grund af den onde arv kunne forholdet mellem blive skæbnesvangert. Serien Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde

Silje og Tengel fandt et fredeligt sted i Isfolkets dal, og Silja var lykkelig som Tengels hustru. Alligevel havde hun udlængsel, følte sig indelukket i den trange dal med dens mærkelige, snævertsynede mennesker. Hun var især bange for Hanna, den ældgamle heks, der villigt gav sine kneb og hundskaber videre til lille Sol, Tengels Niece. Og så hvilede truslen om en kommende katastrofe over dalen. Hanna havde forudset den, og hun tog aldrig fejl... Dette er anden bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

I 1942 bliver den jødiske kurer Ester Lemkov forrådt og undgår kun med nød og næppe at blive arresteret af Gestapo. I al hast flygter hun til Sverige og redder dermed livet. I Stockholm møder hun modstandshelten Gerhard Falkum, som har efterladt sin lille datter i Oslo og er flygtet fra tyskerne og mis­tanken om at have dræbt sin kone, Esters veninde. Deres gryende forhold får en brat afslutning, da Gerhard tilsyneladende omkommer i en brand. I 1967 dukker Gerhard op i Oslo igen efter at have været erklæret død siden 1943. Han ønsker at genoptage kontakten med datteren. Men hvorfor kommer han først nu? Og hvad er den egentlige grund til, at han kommer tilbage? Ester er flyttet tilbage til Oslo og lever et stille liv. Nu får hun nye oplysninger om Gerhard, oplysninger som gør, at hun må gribe tilbage i sin fortid og hente kamperfaringer frem, hun ikke har brugt længe.

Tre af Isfolkets slægt drog ud på den lange rejse nordpå til Isfolkets glemte dal. Det var den unge Dan Lind og hans to "ramte" slægtninge: Ingrid Lind og Ulvhedin Paladin, der begge var født med overnaturlige evner. Dans formål med turen var videnskabelig, mens de to andre ville have den mægtige trolddomsrod, som de mente, befandt sig der: Alrunen - også kaldet galgeblomsten, fordi man sagde, at den voksede på galgebakken Dette er 16. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Håbets år er en historisk roman, der handler om Gertrud Rask, Hans Egede og deres familie. Det er en roman, der rummer både kulturhistorie, religionshistorie, danmarkshistorie og samtidig er en kærlighedshistorie. Første del af Håbets år omhandler Gertrud Rasks liv (f. 1673) i Kvæfjord i Nordnorge, hvor hun voksede op. Som 33 årig møder Gertrud den 13 år yngre Hans Egede. Romanens anden del starter med familien Egedes ankomst til Håbets Ø, Grønland. Fortællingen om Gertrud og Hans Egede, Grønlands missionær, er fortalt af familiens yngste datter, der fortæller både om familiens liv og forældrenes forhold til grønlænderne. Samtidig med at hun fortæller om sine oplevelser, følger læseren hendes udvikling fra barn til voksen. Petronelle er 5 år i 1721 da familien ankommer til Grønland, og 22 år, da de rejser derfra, Det er på mange måder svært at fastholde familien Egedes mission i Grønland som en succes. En af myterne om Hans Egede går på, at han var en hård mand, der pryglede grønlænderne og ødelagde deres kultur. Denne myte lever i bedste velgående i Grønland i dag. Myten om Gertrud Rask siger, at hun var kærlig og opofrende, og at hun sled sig op under koppeepidemien i 1933-34, hvor hun, Hans Egede og de voksne børn plejede de syge og døende grønlændere dag og nat. Håbets år er således en historie om, hvad der driver mennesker til at forfølge en ide, de tror på. Var Hans Egede fantast, besat af en fiks ide, eller et menneske med en passion? Var Gertrud Rask gjort af et særligt stof, siden hun holdt ud og formåede at blive lige så tydelig som sin mand? Håbets år bygger på omfattende research og også på samtaler og diskussioner med historikere fra Danmark, Norge og Grønland, for at få belyst hvad der rørte sig af religiøse, filosofiske og politiske strømninger, mens Gertrud Rask og Hans Egede opholdt sig på Grønland. Linda Lassen, f. 1948, er uddannet lærer og psykolog. Hun boede og researchede på Grønland (Nuuk) i to år (2007–2009) i forbindelse med, at hun skrev Håbets år. Linda Lassen er forfatter til mere end 20 bøger, både til børn og voksne.

I jødisk tradition hedder det, at mennesket dør to gange. En gang, når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen, når den dødes navn siges, tænkes eller læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv.
Da Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie en tid boede i et hus som tidligere havde tilhørt en af Norges mest frygtede nazibødler, Henry Rinnan, beslutter han sig for at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne. Det bliver til en medrivende fortælling om Komissar-familien, om den berygtede Rinnan-bande, om ydmygelse og overlevelse, sammenhold og slægt og de fortællinger, vi giver videre til kommende generationer.
"Leksikon om lys og mørke" blev Simon Strangers store gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse over hele verden og til filmatisering, og sikrede ham blandt andet den norske boghandlerpris.
"Intens, med et stærkt drive, samtidig med at sproget er næsten svævende let. Helstøbt" - VG
"Fuldtræffer om smerte og tilgivelse" - Dagbladet