Søgeresultater: 9

”Fortællekunst af højeste karat.”
- May Schack, Politiken

”Det er læsning, når det er allerbedst, når sproget synger gennem én, når varme og kulde møder dig på huden, når sansninger og billeder og tanker går op i en fornem enhed.”
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

Under Christian 7.´s udlandsrejse i 1768 udnævnes Struensee til kongens rejselæge. Struensee får en gavnlig indflydelse på kongen og lindrer han begyndende sindssyge. De knytter sig tæt til hinanden. Men Struensee tiltager sig magt, og inspireret af oplysningstiden begynder han at reformere administrationen. Samtidig indleder han et forhold til dronningen Caroline Mathilde. Hun besvangres, og hoffet gør oprør. Struensee arresteres og henrettes den 28.april 1772.Frederik Dane er vendt hjem fra dannelsesrejsen til Italien, hvor man også er optaget af oplysningstidens filosofi. På Daneborg forsøger Frederik at bryde med traditionerne og forny godsets drift. I København møder han Struensee, og deres tanker om fornyelse går hånd i hånd. I følelseslivet er Frederik splittet mellem sine drømme om den varme, italienske skønhed Stella og sin kølige hustru Anna, der ikke føder ham den ønskede arving til Daneborg. Hævner guderne sig? Kun én arving er tilbage - en umyndig pige.

7. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Cecilie Paladin er i København meget tæt på rigets politiske begivenheder. Efter Christian IV´s død, er Frederik II kommet til tronen. Cecilies tætte forhold til Leonora Christina medfører, at denne tilbyder hendes søn Tancred at ledsager hende og Corfitz Ulfeld til Nederlandene. Et tilbud, der ikke vækker begejstring i det Paladin bliver hvirvlet ind i både mord, mordforsøg og pengeafpresning. Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Tristan Paladin var Isfolkets mest følsomme og dybt ulykkelige mand. Han havde meget lidt at leve for, indtil han mødte Hildegard, som blev slået og hundset med af sin mand, og som led af en livstruende sygdom. Ridderlig, som han var, ville Tristan hjælpe den stakkels kvinde. Og gennem hende fik han kendskab til en ond orden, som ofrede mennesker og, som planlagde at styrte kongen ... Dette er 14. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Frederik vokser op på Als i tyskertiden. Frederiks forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni.
– Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 får chancen for at afgive deres stemme ved valget forud for Genforeningen.
Farbroren, som tager Frederik i bagerlære, stemmer dansk. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og slipper for at skulle tage stilling. På Fyn gifter han sig med Maren. Det bliver til 4 børn og egen bagerforretning. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt og rammer også dem, så måske har Frederiks søskende en pointe, når de taler om Hitler, der lover Tysklands genrejsning og arbejde til alle?
Da 2. Verdenskrig bryder ud, og Frederik får tilbudt arbejde i Tyskland, synes han ikke, han har noget valg, og Maren støtter ham. Der er jo børnene at tage hensyn til. Senere da bomberne falder over Kiel, er valgmulighederne også begrænsede, da han søger ly og varme i en ung kvindes arme.

Linda Lassens dramatiske realisme har de nationale modsætninger og Frederiks mange valg som omdrej¬ningspunkt, men bag de ydre forhold fokuserer Linda Lassen ikke mindst på den svære opgave det er at blive sig selv. Er uddannet lærer og psykolog. Debuterede i 1997. Har i årenes løb udgivet en lang række romaner for børn og unge – og de senere år voksenromaner, bl.a. Håbets år – historisk roman om Gertrud Rask og Hans Egede, 2011, Men sko må jeg ha’– roman om vandrelærerinden Henriette Gubi, 2014 og Forsvar for Martha, 2016.Linda Lassens romaner er alle karakteriseret ved en høj grad af historisk og psykologisk realisme, der bringer dem tæt på en historisk dokumentarisme. Linda Lassen bor med sin mand i Gråsten.

Da Jens Peter under første verdenskrig bliver tvunget i tysk militærtjeneste, forfærdes han over krigens rædsler, og under et kort rekreationsophold beslutter han at desertere. For ikke at bringe sin dansksindede familie i Slesvig i fare søger han tilflugt hos slægtninge i Danmark. Her gør man alt for at bringe ham på fode igen, men han kan ikke ryste de grusomme oplevelser af sig, og han bliver aldrig som fætteren Jep og andre medlemmer af sin store slægt fænget af tidens nye politiske bevægelser som arbejderkamp og kommunisme.Efter krigen fortsætter familien i Slesvig den mangeårige kamp for at blive danske igen, og glæden er stor, da genforeningen finder sted i 1920. Det eneste skår i glæden er, at Jeps forældre på grund af deres politiske standpunkt vælger at forblive tyske. Men slægtens stærke sammenhold består på trods af alt, og den dag den voksende nazisme truer sikkerheden syd for grænsen, er hjælpen parat.

Da det sidst i 1863 trækker op til krig mod Preussen om Slesvig og Holsten, er Jens Peter ikke i tvivl: De danske besiddelser skal forsvares for enhver pris. Selv vil han melde sig frivilligt, for de unge soldater må have støtte af erfarne folk, og Jens Peter var med i 1848-50. Men det går ilde. Da krigen bryder ud i 1864, bliver de danske tropper løbet over ende, og Danmark må afstå Holsten og Slesvig. Heller ikke Jens Peter slipper fra de grusomme krigshandlinger med livet i behold. Afståelsen af de to hertugdømmer efterlader dybe ar i lokalbefolkningen, og heller ikke blandt Jens Peters fire børn er der enighed om, hvordan man skal reagere på det nye tilhørsforhold. Sønnerne vælger at flytte til kongeriget, den ældste søster gifter sig med en lokal gårdmandssøn, som kæmper for Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens den yngste søster forblændes af alt tysk. Samtidig er Danmark på vej ind i en brydningstid. Landbrugssamfundet er ved at udvikle sig til et industrisamfund, indre mission er i hastig fremmarch, og dertil kommer en gryende arbejderbevægelse, kvindekampen - ikke mindst kampen for den kvindelige valgret - og den overordnede politiske indsats for at få indført parlamentarisme og egentligt demokrati. De tre ældste søskende gør deres bedste for at holde sammen på familien. Det bliver en kamp med store udfordringer, for de mange bevægelser griber ind i deres liv på kryds og tværs, ligesom tabet af Slesvig stadig trækker dybe spor helt ind i næste generation.

Romanen er historien om en ung kvinde på sporet af sine rødder fortalt i grænselandet mellem fiktion og fakta.

”Det er en traumatisk historie Julia Butschkow, født 1978, tager op. Men hun gør det suverænt.”
******
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

”Romanen har dybde i indhold, lethed i sproget og præcision i portrætterne, hvilket lover godt for fortsættelsen af et forfatterskab, der med endnu et formskift, viser en bemærkelsesværdig modning og udvikling.”
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

Johan har uventet mistet sin hustru. Han skal nu ud på sin første rejse alene. Han har valgt at opsøge sin fars fødeby Krakow for at nyde byen og blive klogere på familiens historie. Men allerede fra første færd udvikler turen sig helt anderledes, end han havde regnet med. Uden at vide det, rammer han direkte ned i en familiekonflikt, som strækker sig flere generationer tilbage. Mens han hvirvles ind i stadigt mere dramatiske begivenheder i et splittet Polen, finder Johan langsomt ud af, at den historie, han har fået videregivet af sin far, langt fra er hele sandheden. Nu er der et regnskab, der skal gøres op.