Søgeresultater: 21

På det gamle, smukke Ørnebo sidder den rige enkefru Mille Hagen. Alder og sygdom har gjort den gamle dame svag, men hendes intelligens og åndsmod fejler intet. Da hun og hendes mand, direktør Hagen, ingen børn har, skal hun nu vælge sine arvinger blandet en broget skare af nevøer og niecer. Desværre for tante Mille er ingen af disse mennesker, der kredser så glubske omkring hende, i hendes øjne værdige til at overtage det elskede Ørnebo. Kun enken efter Direktør Hagens nevø, Gustav, har ben i næsen, men Agnes Hagen har selv sit at slås med. Gustav har efterladt hende og deres unge datter Lissi i dyb gæld, og Agnes er for stolt til at bede sin tante om hjælp. Nu er det op til sagfører Beck at hjælpe de to kvinder …

Johanne Sofie Korch (1882-1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og hendes romaner opnåede høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin bror, Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og raffinerede psykologiske overvejelser og overgik hun ham ofte som forfatter og i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Handlingen i denne store slægtsroman er henlagt til slutningen af 1700-tallet, hvor Danmark havde nogle mindre kolonier i Asien, Afrika og Vestindien. Med besk realisme føres læseren ind bag kulisserne i de store handelshuse og regeringskontorer, hvor idealismen og import af slaver til Dansk Vestindien hjerteligt rækker hinanden hånden. Gyldne kæder kan både læses alene og som en spændende fortsættelse af Huset med det grønne træ.

„Lysttonede tidsbilleder og skæbner er atter et vidtspændt spil mellem Danmark og den store verden – formet af en på én gang fast og let hånd – Kelvin Lindemanns dygtighed har verdensmandens elegance.“

– Jacob Paludan

„Kelvin Lindemann er en fremragende epiker. Hans fremstilling har mod, kraft og lidenskab. Gyldne kæder er en fordømmelse af dansk overklasses mangel på store tanker, store gerninger, stort sind. Nedskrevet og kundgjort af en rigtig vovehals. Hvad mere er: af en herold for æren og retten med en røst som en basun.“

– Hans Brix

Kelvin Lindemann vandt i 1942 Hasselbalchs forlags jubilæumskonkurrence med Huset med det grønne Træ. Roman om de danske Tropekolonier. Bogen blev en international succes og blev oversat til en halv snes sprog. Fortsættelsen, Gyldne Kæder fra 1948, opnåede nordisk udbredelse. De to historiske romaner bringer livfulde billeder fra vort 1700-tals sidste, florissante periode, hvor danske købmandsslægter drev handel på Ostindien og Vestafrika. Nederlag og død giver den første roman en tragisk grundtone, trods heroisk indsats af Thomasine Isert, en central skikkelse, der lever videre i den senere bog. Her står hun i kraft af sin rolle som negerslavernes forsvarer i skarp kontrast til Ernst Schimmelmann, der i slavespørgsmålet praktiserer en uhyggelig dobbeltmoral.

"Huset Jacoby" er den amerikansk-jiddische forfatter Isaac Bashevis Singers fortælling om en polsk-jødisk families brogede liv fyldt med kærlighed og had, håb, drømme, sejre og nederlag. Historien foregår i sidste halvdel af 1800-tallets Europa og USA, en tid hvor industriel vækst og sociale forandringer, gjorde det muligt for det jødiske samfund til at flytte fra ghettoen til mere fremtrædende lokationer.

Isaac Bashevis Singer, 1904-1991, amerikansk-jiddisch forfatter, født i Polen, udvandrede i 1935 til USA. Hans værker er nok bedst kendt på engelsk, men er skrevet på jiddisch først. Centralt i forfatterskabet står livet i jødiske landsbyer i Central- og Østeuropa før holocaust. Stilen er realistisk med et islæt af mystik. Persongalleriet udspringer af jødisk folklore og byder på alt fra synske personer, troldmænd, tåber, vise, ludere, bodfærdige, fanatikere til djævle, dæmoner og intellektuelle. I tråd hermed afspejles indholdsmæssigt kampe mellem tradition og modernitet, godt og ondt og moral og liderlighed. De mandlige hovedpersoner er Don Juan-typer, der pines af samvittighedsnag, mens de drives frem af deres lidenskaber. Kvindeskikkelserne lider under Singers tvetydige eller ligefrem fjendtlige holdning. Forfatterskabet, både romaner, noveller, børnefortællinger og erindringer, indbragte i 1978 Singer Nobelprisen.

"The Manor is an epic of Polish Jewry and of the mystery of human hope . . . a great book." The Boston Globe

Libby Slater vender hjem til den solbeskinnede kystby Lighthouse Bay i Australien efter mange år i Paris. Hendes gifte elsker er netop død, og hun har sagt sin magtfulde stilling op i håb om, at hun nu kan forsone sig med sin søster, Juliet, der slog hånden af hende 20 år tidligere. Dengang gjorde Libby noget forfærdeligt, som Juliet aldrig har tilgivet.
Libby flytter ind i et lille hus på stranden i nærheden af det faldefærdige og forladte fyrtårn – men er det nu også helt forladt, eller prøver nogen at skjule sig?

Mere end hundrede år tidligere er et skib sunket ud for den australske kyst. Den eneste overlevende er en ung kvinde, Isabelle Winterbourne, på flugt fra sin mand og svigerfamilie, Om bord var desuden en yderst værdifuld gave fra det engelske kongehus til det australske parlament. Alt på skibet er gået tabt – det er i hvert fald, hvad de fleste tror …
Havets hvisken er en gribende kærlighedsroman om lidenskab, dunkle hemmeligheder og to kvinder på tværs af et århundrede hjemsøgt af fortidens tragedier.

Tredje og sidste del i romanserien om familien Bertrams oplevelser i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Oplevelser, som viser sig at være skelsættende og ikke mindst ødelæggende for de fire familiemedlemmer. Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Hun debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler, hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. rnrnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. rn

"Arvtagerne" er en roman om en dansk families historie fra århundredskiftet og frem til 1983 set og oplevet i England, Frankrig og Danmark af fire generationers kvinder og med de to verdenskrige som centrale begivenheder.

Historien om familien Bertram og de fire familiemedlemmers liv i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Måneder, der skal vise sig skelsættende for dem hver især og familien som helhed.

Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Ebba Torstenston debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. nnEbba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat. n

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

I anden del af Ib Michaels slægtskrønike føres læseren fra sydsjællandske godser over københavnske saloner til et borgerkrigshærget Mexico.

Fodspor er tredje bind i trilogien om Maja Niemann og hendes families liv under og efter Anden Verdenskrig. I efterkrigstiden lever Majas tyske kærlighed og Annas far, Hermann, et trivielt og udsigtsløst liv i DDR. Et kort tilbageblik fører os tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945 og Hermanns tilbagetrækning til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. I 1961 får Hermann, ved sin fasters dødsleje, for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. I det øjeblik ændres perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser mod Vest. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens. 
En genforening vil indebære en næsten umulig flugt og et uforudsigeligt liv, formet som de alle er, af historiske og traumatiske oplevelser under de 17 års adskillelse.

1870’ernes Nordjylland, nærmere bestemt Vendsyssel. Folk er forarmede. Sult, overtro og vold hører til livet i denne naturskønne del af Danmark.
En magtfuld godsejer har gjort sig upopulær blandt egnens folk, da han i sin egenskab af birkedommer har udstedt en streng dom for selvtægt. Skæbnen vil det, at godejerens egen søn findes myrdet. Retsassessor von Håge sendes i området fra København for at opklare sagen. Men von Håge er ikke så optaget af at opklare sagen som at pine de implicerede.

"Norden for lands lov" er en grusom roman om det danske retsvæsens brutalitet og om kulturel ulighed på tværs af landet i 1800-tallet.