Søgeresultater: 11

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Mogens Laugesen har i mange år haft et godt øje til Bodil, og til november er hun fri af sin plads, så de to kan gifte sig. Men i det Herrens år 1688 vrimler Åhave med fine herrer, som er her for at deltage i jagten, og rundt imellem dem går Bodil. Denne aften truer med at ødelægge det unge håbefulde pars lykke for bestandigt…

Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør hans bøger tidsløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika.

Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med.

Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper.

FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd.


"Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator Lord Jeffrey Archer, født 1940 i London, England, har solgt 330 millioner bøger verden over. Archer er en mesterlig historiefortæller og holder sine mange læsere fanget med plottwists og cliffhangers.

Nytårsnat år 1900 bliver konsul Carl August Frimann dræbt i sit hjem i Bergen. Dette gådefulde mord danner udgangspunkt for første bind i Gunnar Staalesens bredt fortalte og farverige romantrilogi om livet i det myldrende Bergen op igennem det 20. århundrede.

På baggrund af verdenshistoriens dramatiske begivenheder, opløsningen af den svensk-norske union, ubådskrig, strejker og politiske modsætninger – væver Gunnar Staalesen et tæt billedtæppe af skæbner og vanskæbner, kærlighed og ulykke, fødsel og død fra århundredskiftet og frem til begyndelsen af 1930'erne. Og bag om det hele slynger sig stadig mordgåden fra nytårsnatten 1900.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Lovgiveren" er sjettet del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Tredje og afsluttende bind i Gunnar Staalesens storslåede romantrilogi om det myldrende liv i Bergen i det 20. århundrede begynder med efterlysningen af den 11-årige Veslemøy Heggøy. Samtidig hviler skyggen af mordet på konsul Frimann nytårsnat år 1900 over de næste generationer i familierne Nesbø, Thorsen, Moland og Brandt – samt ikke mindst over privatdetektiven Varg Veum, der gør sit eget forsøg på at opklare den gamle sag. Med verdenshistoriske begivenheder som baggrund føres den farverige skildring af liv og skæbner i Bergen fra 1962 frem til den 31. december 1999, hvor den sidste brik falder på plads.

I 1870 ankommer den 18-årige Mathilde til staden for at søge lykken som koncertsangerinde. Det indre København er oversvømmet af sangerindetempler og knejper af alle slags. Thildes start er ikke nem. Hun gifter sig, men ægteskabet er trist og trælsomt. Efter en rutsjetur gennem underholdningsbranchen møder hun den store kærlighed og får en søn, hovedpersonen, Viggo, en opvakt dreng der, efter en urolig start på livet, har teatergriller i årerne. Med et teaterselskab drager han landet rundt og opnår endelig at få en rolle, men må slippe drømmen, da han forelsker sig i en pige, der ønsker sig et ordentligt liv, med et arbejde de kan leve af. De gifter sig og får en datter. Familien flytter til en lille fiskerby i omegnen, der er under forvandling, ikke mindst grundet tyskernes besættelse i 1940, en alvorlig tid med historiske begivenheder, der gør sammenholdet til en livsnødvendighed. Hun kom med diligencen er en familiesaga, der tegner et levende portræt at tiden og menneskene i perioden 1852-1953.

Andet bind i Gunnar Staalesens farverige romantrilogi om livet i Bergen i det 20. århundrede begynder med endnu et gådefuldt dødsfald, da den kvindekære prædikant Peter Paulus Hagas findes druknet i fjorden.

På et bredt historisk lærred – fra sommerolympiaden i Berlin 1936, over krigen med landsforræderi, modstandskamp og tysk terrorregime og frem til den kolde krig – følger vi igen familierne Moland, Brandt, Nesbø og Helgesen, alt imens nye slægtled kommer til og danner nye mønstre af kærlighed og svig, forventninger og savn, succes og fiasko.

Og neden under det hele ulmer stadig gåden om mordet på konsul Frimann den skæbnesvangre nytårsnat år 1900 …