Søgeresultater: 120

Foruden indblik i forholdene i Sovjetunionen før og under krigen skildrer romanen en meget dramatisk kærlighedshistorie mellem en dansk-russisk kvinde og den ene af romanens hovedpersoner, den unge kaptajn Pavel Kotinjusjin. De mødes, fordi han af ren livslyst er svømmet for langt ud og i det halvkolde havvand er kommet i problemer, da der til alt held dukker en kvinde op i en robåd. Kvinden er født i St. Petersborg, hendes far var officer i de hvide styrker og deltog således i borgerkrigen, hvor han blev dræbt af de røde. Deres kærlighedsforhold er smukt - og tragisk.

Medrivende roman om de skæbnesvangre og dramatiske hændelser den 20. juli 1944, da en gruppe tyske officerer og embedsmænd forsøgte et kup imod Hitlerstaten og et attentat på Adolf Hitler. I nogle timer denne dag balancerede historien på en knivsæg, og udfaldet af kupforsøget, der ville betyde slutningen på Anden Verdenskrig, var ikke givet på forhånd.

Stig Dalager kortlægger det menneskelige og politiske drama på selve kupdagen, men giver også gennem sine karakteristikker af Claus v. Stauffenberg og Adolf Hitler et billede af den betændte mentale og moralske atmosfære, der herskede i datidens Tyskland.

"Stig Dalagers dokumentar-fiktion er dybt fascinerende og medrivende...." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

"... en velskrevet og letlæst udstilling af en af de bedste og værste dage i det forrige århundrede." - Thomas Bredsdorff, Politiken

"Det er en stærk og tæt og meget rystende skildring af krigens farligste person, Adolf Hitler, Dalager leverer... De hudnære, psykologisk indsigtsfulde skildringer af Stauffenberg og Hitler skal Dalager have megen tak og ros for." - Carsten Clante, Kulturnyt DR P1

"Dalager portrætterer Hitler meget indtrængende og rejser et vidunderligt mindesmærke for de mennesker, der kæmpede forgæves imod det onde." - Der neue Tag Stig Dalager, født 19. oktober 1952, debuterede som forfatter i 1980 og har siden skrevet bøger fordelt på alle litterære genrer.

Marts 1918. Tvillingerne Kaj og Ib Gottlieb rejser til Finland for at deltage som frivillige i borgerkrigen der netop er brudt ud deroppe, og deltager i stormen på byen Tampere.

Efter dette møde med krigen følger vi dem, hver for sig og sammen, i den lange fredstid, op gennem 20’ernes og 30’ernes tiltagende nazificering og uroligheder i Danmark og Tyskland, med afstikkere til Mellemøsten og USA.

Og med ét er de tilbage i krigen, i besættelsestid og modstandskamp, hvor de balancerer på en knivsæg i deres legen kispus med Gestapo i Københavns gader. Men hvor er afgrunden; er den i krigen eller i freden, eller er den et helt tredje sted?

Afgrunden er en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.

Moder Ruslands tapre soldater har med stor dygtighed taget ophold ved en tilbagetrukket frontlinje for at omgruppere til et knusende modangreb, meddelte radioen en oktoberdag i 1941.

Andet bind af Danmarksfortællingerne handler om Danmarks unge år – fra den tidlige middelalder, over magtkampene mellem kirken og kongen og frem til stavnsbåndet i 1700-tallet. Hvem er vi, os der bor i det her lille nordlige hjørne af verden, vi kalder Danmark? Hører vi sammen? Og betyder det overhovedet noget? De færreste kan i vore dage kongerækken, og selv de store linjer i Danmarkshistorien står uklare for mange. Men den fælles fortælling, der skaber sammenhæng mellem nogle tilfældige mennesker og gør dem til et folk, kan vi slet ikke undvære, mente Ebbe Kløvedal Reich. Derfor insisterede han på at genfortælle den, så vi alle kunne være med. Ebbe Kløvedal Reich gør Danmarkshistorien så levende og nærværende, at man som læser uundgåeligt føler sammenhæng og tilhør med konger såvel som trælle. Han fortæller, så det er en fryd, om alle dem, der var her før os. De, som skabte det Danmark, der kun eksisterer, så længe historien om det lever iblandt os.

Historisk roman fra enevældens opståen om en ung jøde fra et af Europas store bankierfirmaer, som hvirvles ind i datidens spegede politiske forhold. Kløvedal fører med suverænt overblik bogens hovedperson Lazarus (og læseren) gennem hele datidens verden: Rembrandt, Molière, Dronning Kristina af Sverige, Corfitz Ulfeldt, Christoffer Gabel - de er der allesammen. Astrologi, alkymi, begyndende rettroenhed, jødisk kabbala - det er der også altsammen, i en skæbnestruktur, som nok kan forvirre læseren - men på den frugtbare måde, at man nysgerrigt læser videre.

Liv og skæbne er et stort anlagt tidsbillede fra tiden omkring slaget ved Stalingrad. En moderne sovjetisk roman, der forbinder det tyvende århundredes historie med de store eksistentielle temaer.

Vi er snart i Moskva, snart i den fjerne provins, ved fronten og dens bagland, ved Stalins og Hitlers stabe, i tyske koncentrationslejre, i Ljubanka-fængslet, i laboratorier og i de russiske hjem. Fortællingen veksler mellem krigs- og fredsscener og spænder fra yndefulde kærlighedsøjeblikke til frontsoldaters grove hverdag, fra videnskabsmandens gustne overlæg til jævne menneskers umiddelbarhed.

En af hovedpersonerne er den højtbegavede fysiker Strum, der er offer for tidens forfølgelser. Vi følger hans families skæbne i flere led og kommer hele vejen rundt om det sovjetiske samfund og får et forstemmende billede af styrets ubarmhjertige greb om mennesker.

Liv og skæbne er en gigantisk historisk fresko og en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Bogen var færdig i 1960, men blev beslaglagt af KGB og nægtet udgivelse. Tragisk nok døde Grossman i 1964 uden selv at have oplevet sit hovedværk udgivet. Romanen udkom første gang i Frankrig i 1983 og i Sovjet i 1988. og forelå på dansk i 1985. Nu tilføjes den Rosinantes klassikerserie.

Pressen skriver:

»Grossmans stil er den klassiske russiske altomfattende fortællemåde med dybe indblik i sjælelivets nuancer.«
– Georg Metz, Information

»Man har talt om 'Liv og skæbne' som det 20. århundredes 'Krig og fred'; det er en sammenligning, romanen tåler. […] Sikkert er det, at der er tale om en af det 20. århundredes store og lidt oversete klassikere.«
***** – Alexander Vesterlund, Politiken

»Det er folket, der er hovedpersonerne. Det er deres liv og skæbne, der tryllebinder.«
***** – Bjarne Nielsen, Arbejderen

»I kraft af sit episke format bliver "Liv og skæbne" en fuldgyldig skildring af idelogiernes epoke og samvittighedens kalden.«
***** – Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

Året er 1941, og Bernie Gunther vender tilbage fra Østfronten til et krigsplaget Berlin. Men hurtigt kaldes han til Prag af sin gamle chef, general Reinhard Heydrich, som har brug for en livvagt til at sikre sig imod den ulmende folkelige vrede i Böhmen-Mächen. På Heydrichs slot uden for Prag møder Gunther nogle af regionens ledende nazister og oplever fra første parket et kompliceret magtspil i nazisttoppen. Et magtspil, som Gunther ufrivilligt bliver en del af, da en af Heydrichs adjudanter bliver myrdet på sit værelse. Døren til værelset er låst indefra, og vinduerne forsvarligt haspet til. Bernie Gunther står over for en klassisk mordgåde, hvor morderen skal findes i den sluttede kreds af gæster. MANDEN MED ET HJERTE AF JERN er ottende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang finder handlingen sted midt i Anden Verdenskrig, hvor nazisterne stadig er i offensiven, og forfølgelsen af Europas jøder tager fart.

Med forord af Dorthe Nors.

Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.

I et Europa opslugt af krig kolliderer tilværelser uforudsigeligt. ALT DET LYS VI IKKE SER er et studie i, hvordan mennesker mod alle odds forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og godt. En medrivende historie om mod og tvivl, en bittersød fortælling om kærlighedens væsen.

Elena Ferrantes Napoli-romaner følger forholdet mellem Elena og Lila fra deres skoletid i 1950’erne frem til nutiden. Dem der flygter og dem der bliver, som er bind 3, Bbeskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse, der medfører store forandringer i de to kvinders liv.

2. maj 1355. Pest og isvintre har i mange år forhindret skibe fra Grønland i at nå norsk havn. Helt til Rom rygtes det, at nordboerne på Grønland – efterkommere af Erik den Røde og Leif den Lykkelige – er faldet tilbage til asatroen. På kong Magnus missionsbefaling får munken Ivar Bårdson til opgave at opsøge de vildfarne. Sammen med udvalgte kirkebrødre med forstand på navigation sejler han med skibet ”Sankt Benedikt” mod Grønland. Det trækker op til en kamp om sjælene, da Ivar får uventet følgeskab af priorinde Therese Fecamp og hendes nonner fra Normandiets hovedstad, Rouen. På pave Innocens V’s bud vil de bygge et kloster til nordboerne. Men de to ekspeditioner ankommer uforberedt til de spøgelsesagtige forladte bygder ved Julianehåb og Godthåb. Munke og nonner kommer i splid – med hinanden og med sig selv. Hvem har fordrevet nordboerne? Og hvem har de fulgt – kirken eller Odin?