Søgeresultater: 38

En voksen søn finder sin fars gamle dagbøger fra dengang, han selv var en ung mand i 1920'ernes og 1930'ernes Berlin. Romanen går helt tæt på, hvordan livet føltes for en nyudklækket og sandhedssøgende journalist i en tid, hvor ideologiernes ulmende kamp brød ud i lys lue for til sidst at blive vundet af nazismen...

Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum".

Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.

En ganske særlig himmelseng udgør rammen for Erik Mortensens roman "77001 nat", der med udgangspunkt i sengens naive og troskyldige oplevelser fortæller historier om alle de folk, der, på tværs af forskellige lande, igennem 200 år har benyttet sig af himmelsengen. Erik Mortensen (1926-1998), dansk modeskaber og forfatter. Mortensen kom som bare 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon, men tog allerede i 1948 springet fra København til Paris. Her blev han videreuddannet hos Pierre Balmain. Fra 1960 og herefter fulgte et liv i centrum af modeindustriens bankende hjerte. Erik Mortensen udgav i 1987 erindringsværket "Ej blot til pynt" og i 1990 romanen "77001 nat".

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er "Håndbog for kirkegårdsgravere". Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel.
"Bogtyven" er fortalt af Døden. Det er en historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde.
Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe. Markus Zusak (f. 1975) er en australsk forfatter. Han blev født i Tyskland og er især blevet kendt for den prisbelønnede ungdomsbog "Bogtyven", der skildrer en ung piges liv i en lille tysk by under krigen.

Roman, der følger to unge og deres skæbne alt imens den sociale og politiske uro bliver værre og værre i takt med at forholdene ved grænsen mellem Tyskland og Danmark forværres.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var en dansk forfatter, der havde sin forfatterdebut i 1939. Linnemann var sydslesviger, og han var særligt kendt for sin samfundskritik, som han ofte havde som centrum for sine værker. Det var særligt tilfældet for hans senere romaner.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Karl Gjellerups skuespil om Brynhild tager os tilbage til middelalderens Tyskland, hvor helten og dragedræberen Sigurd og hans elskede valkyrie Brynhild ved trolddom og svig bliver adskilt fra hinanden og narret til at gifte sig med andre. Sigurd er endda blevet lokket til at muliggøre Brynhilds ægteskab. Da hun vågner af sin fortryllelse, blander hendes kærlighed til ham sig med had mod ham for det, han har gjort …

Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.

" – Renata, siger hun og ser op, idet hun stryger et par sorte lokker bort fra panden – når nu hushovmesteren bringer os den efterretning, at det virkelig er den sorte død, går du så også ned til de syge? – Visselig. – Så går jeg med dig. – Nej, Gertrud, du bliver her. Du kunne alt for let blive smittet, for du er bange. – Er da mod sådan et tryllemiddel, som de siger heksesalven er, der afværger smitte?"

"Guds venner" er en historisk roman, der handler om en kristen sekt i middelalderens Tyskland. Romanen ser kristendommen i et buddhistisk lys og er et tydeligt udtryk for Karl Gjellerups livssyn, der var præget af mystik frem for modernitet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Året er 1945 og 2. verdenskrig er netop afsluttet. Men for en stor gruppe mennesker venter en ny kamp for overlevelse, da de flygter mod vest i frygt for de russiske tropper. Helene befinder sig på en lille banegård i Vorpommern, da hun foretager det mest skæbnessvangre valg i sit liv: Hun forlader sin syvårige søn uden at se sig tilbage. Julia Franck (f. 1970) er en tysk forfatter, hvis værker blandt andet behandler den tyske historie op igennem det tyvende århundrede. Francks bøger er blevet oversat til mere end 30 sprog, heriblandt spansk, kinesisk og engelsk. Hun fik sin litterære debut i 1997 og sit internationale gennembrud i 2007 med romanen "Middagsfruen"; en roman, som hun blandt andet fik Deutscher Buchpreis for.

Gennem skildringen af lokalpolitiske og personlige intriger i en tysk lilleby i 1890'erne søger forfatteren at karakterisere og pege på farerne ved blind underkastelse og magtdyrkelse.

Man ved i Danmark alt for lidt om, hvad der gjorde det muligt for en Hitler at komme til magten i Tyskland. Heinrich Mann (1871-1950) vidste det allerede, da han i 1914 skrev sin roman "Undersåtten" - og fik offentliggørelsen standset, så den først så dagens lys i Weimar-republikkens år: Nationalsocialismen blev båret frem af den kombination af underdanighed og aggresivitet, der skabte småborgeren, for hvem den brune skjorte var som skræddersyet.

"Her er den tyske mand i sin helhed: i sin sygelige lyst til at befale og adlyde, i sin råhed og religiøsitet, i sin blinde succestilbedelse - og navnløse fejhed."
- Kurt Tucholsky

Madalina er 17 år, da hun i 1942 forlader det krigshærgede Tyskland sammen med sin danske mand, Jens. Jens har malet et billede for hende af et Danmark, hvor der er masser af mad, glade søde mennesker, ingen nazister, tvang eller undertrykkelse. Men da den unge pige kommer til Danmark, hvor hun skal tage sig af Jens’ treårige søn, møder hun et land, hvor der ikke er megen hjælp at hente for en ung tysk pige, der ikke kan et ord dansk. Hun må selv finde ud af, hvordan man klarer sig i det nye samfund, der viser sig at være langt fra det paradis, Jens har beskrevet.

Nyhederne om tæppebombningerne af hjembyen Stettin, hvor hele hendes familie endnu befinder sig, rammer hende hårdt, og i takt med at krigen går sin gang og efterhånden lakker mod enden, bliver Madalina mere og mere splittet mellem sin tyske familie og sin danske.

"Overbevisende roman af Britta Helbek. Kursen må ligeledes være sat mod en ny roman. Og den skal være velkommen. Helbek skriver med autentisk virkende og atmosfæreladet realisme. Historien, der fortælles, er nærværende og befolket af personer, der har umiddelbarhedens liv i sig." – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Flødeskumsfronten var Adolf Hitlers navn for mønsterprotektoratet Danmark. Peter H. Fogtdals bestseller er baseret på en virkelig historie.

Andreas Spiess er en østrigsk soldat, der er udstationeret på den jyske hede under besættelsen, hvor han er en tilsyneladende venlig og humanistisk kommandant i en lille tyskerforlægning. En dag møder han byens eneste jøde, David Huda (forfatterens morfar, der var hovedperson i Drømmeren fra Palæstina). Der opstår et venskab mellem den østrigske løjtnant og den jødiske bonde - en venskab, der kan få alvorlige konsekvenser for dem begge.

Men er Spiess så fin i kanten, som vi tror? I en lang række tilbageblik følger vi østrigeren i Berlin, hvor han skrev propaganda for Det Tredje Rige. Dertil kommer, at han har arbejdet for en af de mest frygtede nazister, Reinhard Heydrich, og været en brik i Gestapos forfølgelser af jøder, katolikker og astrologer - og langsomt ændres billedet af den unge løjtnant.

Flødeskumsfronten veksler mellem Danmark, Det Tredje Rige og Østfronten og er en tankevækkende roman om, hvordan almindelige mennesker kan blive indfanget af ondskab og begå afskylige handlinger - en fortælling om propaganda, opportunisme og kampen for at bevare sin menneskelighed i en hård tid.

Peter H. Fogtdal har skrevet 12 romaner (bl.a. Zarens dværg, Drømmeren fra Palæstina, Flødeskumsfronten og Skorpionens hale), to tv-spil og massevis af satiretekster til radio og tv. Han er uddannet dramatiker og har før arbejdet som skrivelærer, astrolog, radiovært og satiriker. Peter H. Fogtdal vandt i 2005 den frankofone litteraturpris for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten), som ydermere er udkommet i Portugal og fire andre lande. Zarens dværg er solgt til bl.a. USA, Frankrig og Portugal.

"Temaet, som behandles i en suveræn balance mellem historicitet og fiktion, er det uopslidelige spørgsmål om det ondes opkomst. Velskrevet, velunderbygget, vedkommende." Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, Årets bedste bøger, 2001

"Så gribende og hjerteskærende, at det er lige før man tror, at Fogtdal har været til stede ... Flødeskumsfronten er et grumt læsestykke i, hvordan et diktatur kan erobre folkesjælen indefra og korrumpere moralen." Holger Ruppert, BT Peter H. Fogtdal (f. 1956) er forfatter til en lang række romaner, bl.a. bestsellerne Zarens dværg, Flødeskumsfronten, Drømmeren fra Palæstina og Lystrejsen. Flere af dem er udkommet i udlandet. Han vandt den frankofone litteraturpris i 2006 for Le Front Chantilly (Flødeskumsfronten). Er uddannet dramatiker, har skrevet to tv-spil til DR og har arbejdet som satiriker på P3 samt som skrivelærer på Portland State University i Oregon, hvor han har boet siden 2005.