Søgeresultater: 14

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Forkynderen"er femte del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Planlæggeren"er anden del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Stor fransk bestsellerroman om fem generationer af kvinder baseret på forfatterens familiehistorie.

En medrivende slægtsfortælling, hvor et anonymt postkort med fire navne sender forfatteren tilbage i tiden.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

Norsk succesroman. Et stærkt familiedrama om kærlighed og svigt i krigens kølvand. Baseret på den tragiske historie om den østtyske by Demmin, hvor hundredvis af borgere i 1946 begik selvmord, da russerne indtog byen.

I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.

For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.

Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.

Danielle Steel (f. 1947) mestrer som ingen anden kunsten at skrive spændende underholdningsromaner om romantiske forviklinger. Hun har skrevet mere end 100 bøger og er oversat til mere end 40 sprog. Med over 650 millioner solgte bøger på verdensplan og over tyve af hendes titler filmatiseret er hun elsket af læsere over hele kloden.

Fodspor er tredje bind i trilogien om Maja Niemann og hendes families liv under og efter Anden Verdenskrig. I efterkrigstiden lever Majas tyske kærlighed og Annas far, Hermann, et trivielt og udsigtsløst liv i DDR. Et kort tilbageblik fører os tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945 og Hermanns tilbagetrækning til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. I 1961 får Hermann, ved sin fasters dødsleje, for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. I det øjeblik ændres perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser mod Vest. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens. 
En genforening vil indebære en næsten umulig flugt og et uforudsigeligt liv, formet som de alle er, af historiske og traumatiske oplevelser under de 17 års adskillelse.

Herregården Helstedgaard ved Randers er omdrejningspunktet i denne roman, der er baseret på virkelige begivenheder fra 1915 til 1945.

Da Ruth vågner og spørger efter sit barn, får hun at vide, at det var dødfødt. Forslået og fortumlet forlader hun hospitalet for at gøre en ende på sit liv. Det er natten til 5. maj 1945. Kun få dage efter befinder hun sig i et sønderbombet Berlin. Her må hun skjule sin sande identitet overfor Uwe, samtidig med, at han skaffer hende en ny, som Thea Nielsen Althaus. Hans kone. Hjemme i Sundby på Amager gør familien alt, hvad de kan for at glemme Ruth. Tyskertøsen. Feltmadrassen. Stikkeren. Men var hun det? "Tavshedens Børn" er en roman om tavshed og skam i familien og de valg, kvinder må gøre, når mænd går i krig.

Jødisk familie gennem tre generationer. Problematiske far-sønforhold.

Romanen om det mægtige handelshus, ejet af familien Buddenbrook, der første gang udkom i 1901. Den fortæller om en borgerskabets verden, der er blevet gammel, men endnu udfolder en sidste sælsom skønhed og charme, holdt sammen af årelange traditioner. Historien er en slags nekrolog - den viser ikke borgerskabets opkomst, men begynder på højdepunktet og viser forfaldet, fra biedermeiertiden til gründertiden, og den skildrer dette forfald, så det fremstår mere levende end de fleste beretninger om succes og fremgang.