Søgeresultater: 33

Berlin er en by, der er gået fra ilden i asken i løbet af det 20. århundrede. Fra bombardementerne under 2. Verdenskrig til opdelingen i øst og vest. "Fra ilden i asken" er en roman om, hvordan livet tager sig ud for en række mennesker i efterkrigstidens Berlin.

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.

Året er 1941, og Bernie Gunther vender tilbage fra Østfronten til et krigsplaget Berlin. Men hurtigt kaldes han til Prag af sin gamle chef, general Reinhard Heydrich, som har brug for en livvagt til at sikre sig imod den ulmende folkelige vrede i Böhmen-Mächen. På Heydrichs slot uden for Prag møder Gunther nogle af regionens ledende nazister og oplever fra første parket et kompliceret magtspil i nazisttoppen. Et magtspil, som Gunther ufrivilligt bliver en del af, da en af Heydrichs adjudanter bliver myrdet på sit værelse. Døren til værelset er låst indefra, og vinduerne forsvarligt haspet til. Bernie Gunther står over for en klassisk mordgåde, hvor morderen skal findes i den sluttede kreds af gæster. MANDEN MED ET HJERTE AF JERN er ottende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang finder handlingen sted midt i Anden Verdenskrig, hvor nazisterne stadig er i offensiven, og forfølgelsen af Europas jøder tager fart.

EFTERÅRET 1944

Peter og Kassandra befinder sig i den argentinske ambassadør Flavio Zanettis villa i Köpenick nær Berlin. Han er gift med Augusta, Erich Ehrlichs tvillingesøster, der sidder i kørestol efter et biluheld. Krigen synger på sidste vers, og alle ved, at det blot er et spørgsmål om tid, før Nazityskland er besejret. Mange højtstående tyske officerer frygter for deres skæbne, når krigen er tabt. Eksempelvis Otto Ehrlich, Augusta og Erichs far. Han er chef for SS-Totenkopfverbände, og han har sat to SS-officerer til skjult at opbygge en flugtrute, en såkaldt rottelinje.

ROTTELINJEN er ottende og sidste bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45.

Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien udkommer i mere end 20 lande. Med VENNER OG FJENDER har duoen skiftet spor og kastet sig over den historiske roman i en storstilet, episk serie i otte bind, der udspilles under Anden Verdenskrig.

Berlin 1938.

Det er højsommer, og Tyskland er på randen af krig. Da den nyuddannede journalist Georgie Young sendes til Berlin sammen med en anden londoner, Max, ved hun, at de træder direkte ind i begivenhedernes centrum.
De ankommer til en by indhyllet i røde flag og vrimlende med nazister, og Georgie føler sig som en hjælpeløs tilskuer til, at uskyldige mennesker bliver fjernet fra deres hjem. Verden uden for Tyskland tager ikke journalisternes opråb alvorligt, og nazisterne kigger dem over skulderen.

Ved hjælp af kreativitet og ironi bliver Georgies uskyldigt udseende artikelserie ’Postkort fra Berlin’ hendes måde at formidle de ubehagelige begivenheder til publikummet i Storbritannien på – og for næsen af nazisterne. Mens den spændte stemning i Berlin stiger, indser Georgie, at hun og Max er nødt til at handle – også selvom det kan betyde, at de sætter deres egne liv på spil.

Efterhånden som hun trænger længere ned under overfladen, begynder Georgie at afdække den modbydelige sandhed om Hitlers Tyskland, og de to journalister bliver trukket ind i en verden, der er endnu mere dyster, end Georgie nogen sinde kunne have forestillet sig.


Mandy Robotham har betragtet sig selv som forfatterspire, lige siden hun var 9, men journalistik kom i vejen og efterfølgende blev hun mor. Hun er nu tidligere jordemoder og skriver om fødsler, død, kærlighed og alt derimellem. Hun er cand.mag. i Creative Writing fra Oxford Brookes University. Postkort fra Berlin er hendes tredje roman, men den første på dansk.

Fiktion om den kontroversielle danserinde Mata Haris liv – dømt og henrettet som spion i 1917 •Historien er skrevet som en jeg-fortælling om en fascinerende, selviscenesættende og modig kvinde I sin nyeste roman puster Paulo Coelho nyt liv i en af verdenshistoriens mest gådefulde kvinder, Mata Hari, og historien om hendes berømte og samtidig gådefulde liv som danser og kurtisane og hendes kontrover-sielle henrettelse som spion under 1. verdenskrig. Ifølge Coelho var Mata Haris eneste forbrydelse at være en uafhængig og selvstændig kvinde: “Jeg ved ikke, om eftertiden vil huske mig, men hvis den gør, ønsker jeg, at ingen nogensinde må opfatte mig som et offer, men som en, der modigt kæmpede for sine værdier og betalte prisen.” I hundredåret for Mata Haris henrettelse for spionage i 1917, tager Paulo Coelho hendes liv op til fornyet overvejelse i denne fiktive biografi. I en række breve skrevet i fængslet om aftenen før sin død, reflekterer Mata Hari over de valg, hun har truffet i sit liv for altid at forfølge sin egen sandhed – fra sin barndom i en lille hollandsk landsby til ulykkelige år gift med en alkoholisk diplomat på Java til sin opstigning til berømmelse i Paris og rundt i Europa som stripteasedanserinde og fortrolige med de fleste af tidens magtfulde mænd.

Vinder af Bogforums Debutantpris 2018. Anita Furu debuterer med romanen Mit halve liv. Det er i den grad en god historie og en stor fortælling om Ruth: Fra hun i 1906 bliver forældreløs i Rusland i en jødisk ortodoks familie og adopteret af en velhavende jødisk kvinde i København, via ægteskab med en norsk forretningsmand med base i San Sebastián i Baskerlandet i Spanien til ægtemanden dør, og til Ruth omkring 1950 er tilbage i København og endnu engang skal begynde på en frisk.

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter. Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”.

En voksen søn finder sin fars gamle dagbøger fra dengang, han selv var en ung mand i 1920'ernes og 1930'ernes Berlin. Romanen går helt tæt på, hvordan livet føltes for en nyudklækket og sandhedssøgende journalist i en tid, hvor ideologiernes ulmende kamp brød ud i lys lue for til sidst at blive vundet af nazismen...

Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum".

Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.

Tyskland, 1945. Med bankende hjerte flygter Hannelore Foss fra togstationen og ind i den første bil hun ser. Gennem mange grusomme år har hun bekæmpet sin far, en højtstående og berygtet nazist, og efter hun er blevet taget på fersk gerning i et forsøg på at redde de familier, som i stuvende fulde togvogne havde kurs mod koncentrationslejrene, må hun nu flygte til Berlin, for at genoptage sin kamp for frihed.
Et år senere. Hanni har taget sig et nyt navn og bor nu alene i en lille lejlighed i udkanten af Berlin. Hun arbejder på at indsamle beviser mod sin fars forbrydelser, som hun kan overlevere til de britiske myndigheder. Men hendes plan trues, da hun finder et lig gemt i en sønderbombet bygning og møder Freddy, en ung efterforsker med et plaget sind.
Mens Hanni og Freddy opklarer den ene chokerende sandhed efter den anden, forelsker de sig håbløst i hinanden. Men de skjuler begge hemmeligheder fra krigen, og Hanni ved, at en fremtid med Freddy er tabt, hvis hun ikke konfronterer sine egne dæmoner.
Kommandantens datter er første bind den storslåede serie om Hanni Winter. En hjerteskærende fortælling om nazismens grusomheder og menneskes magt til at ændre kursen for sin egen skæbne.

Er bøgernes magt stor nok til at sejre over krigen?

Mellem 1933 og 1944 flettes tre kvinders liv sammen i hver deres kamp mod den bølge af fascisme, der rejser sig i hele Europa. Den amerikanske forfatterdebutant Althea James inviteres til Berlin af selveste Joseph Goebbels, hvor en smuk kvinde inddrager hende i modstandsbevægelsen.

Hannah Brecht er flygtet til Paris men opdager, at hun ikke kan flygte fra den antisemitisme, som ødelagde hendes familie. Med et knust hjerte begraver hun sig i arbejdet ved det tyske bibliotek for brændte bøger.

Siden amerikanske Vivian Childs mand døde i kampen mod nazisterne har hun ført sin egen krig: at modsætte sig censuren af det læsestof, som sendes til millioner af oversøiske soldater. Vivs kamp for historierne åbner fortidens store hemmeligheder og bliver livsomvæltende for alle tre kvinder.

BRIANNA LABUSKES er en amerikansk forfatter, som har skrevet en række anerkendte romaner. De brændte bøgers bibliotekar er hendes første historiske roman og hendes debut på dansk. I de første 10 år af hendes karriere arbejdede hun som politisk journalist for nationale nyhedsorganisationer. Hun bor i Asheville, North Carolina, USA, med sin hund, Jinx.   
 

Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehr­machts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin.  Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katyn­skoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen?  Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis. EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.

Romanen begynder i 1944,  nazidiktaturets næstsidste år i Tyskland, og slutter med de sidste dage i Berlin,  hvor de allierede bomber hovedstaden sønder og sammen,  og Hitler tager sit liv i Førerbunkeren. Vi følger to personer,  som begge er regimets mænd,  men også gør deres eget oprør.