Søgeresultater: 2

Tyskland, 1942. Første dag på München Universitet møder Sophie Scholl Alexander med det ravnesorte hår og de dybe øjne. Hun genkender ham straks som en åndsfælle. Ligesom hende er han villig til at gøre oprør mod nazisterne. Villig til at risikere sit eget liv for modstandskampen.
Deres had til Hitler forener dem, og snart etablerer Sophie og Alexander modstandsgruppen Den Hvide Rose og begynder en farlig leg. Det er umuligt at vide, hvem de kan stole på, hvem der er villig til at risikere deres liv, og hvem der ville forråde dem for at bevare deres frihed. Deres liv hænger i en tynd tråd, da Gestapo udsteder en dusør til enhver, der kan angive informationer om Den Hvide Rose. Det er et spørgsmål om tid, før Gestapo fanger dem. Da Sophie står ansigt til ansigt med en naziofficer i et afhøringsrum, må hun tage et umuligt valg: Vil hun ofre sin frihed i kærlighedens navn?
Den Hvide Roses sidste ord er den sande historie om Sophie Scholl – en af historiens modigste kvinder – der risikerede alt for at lede en revolution mod nazismens tyranni.

Hvide Rose var navnet på en modstandsgruppe, der opstod i foråret 1942 blandt en kreds af studerende ved universitetet i München. Gruppen trykte og omdelte illegale flyveblade med opfordring til det tyske folk om at gøre oprør mod Hitlers krig og det nationalsocialistiske regime. Med ikke-voldelige midler ville de udbrede det frie ord og bekæmpe diktaturet.Det var selvsagt en farlig vej, de unge mennesker var slået ind på. At udbrede sig kritisk om Hitlers regime, var med livet som indsats. Og det vidste de. Alligevel var de parate til at sætte livet på spil. To af gruppen mest fremtrædende medlemmer var søskendeparret Hans og Sophie Scholl. Det er først og fremmest om dem, bogen handler. Romanen, der bygger på faktiske hændelser, beretter om de valg, de unge studerende traf. Fra de ubekymrede år som medlemmer af Hitlerjugend i barndomsbyen Ulm, over en spirende politisk bevidsthed til det store nej til de nazistiske ideer, og frem til den skæbnesvangre dag i februar 1943, da en Gestapo-stikker på universitetet i München satte en lavine i gang, der skulle få katastrofale konsekvenser, ikke kun for de to søskende, men for hele gruppen. Det er en tankevækkende beretning, først og fremmest om idealisme og mod. Deres gerning er tidløs og udtrykker en evigt aktuel problemstilling om forholdet mellem magten og de modstandere, den undertrykker. Erik Knoth, f. 1946. Udover at være forfatter er han også turguide og fordragsholder. Han har tidligere fået udgivet S.O.S. Wilhelm Gustloff (2006) og Eva Brauns hemmelighed (2008).