Søgeresultater: 56

To kvinder er på flugt. På hver deres tid og på hver deres vilkår. For oversygeplejerske Louise er parcelhuset og ægteskabet i Valby for stramt. Væk, væk. Hun har sin oldemor Olgas pistol gemt på loftet. I april 45 – Det tredje Riges sidste, smuldrende dage – har malkepigen Olga travlt. Den kvindetørstige Røde Armé nærmer sig det preussiske gods. Væk, væk gennem afsvedne byer og landskaber, mens kanonerne buldrer bag skovene. Begge kvinder skal vove et tydeligt nej, selv om hjerteblod flyder. Og rigtigt blod flyder, når patronerne er skarpe. Løjtnant Wolf går imod sine ordrer og tager Olga med på sin motorcykel. De flygter trods forbud, feltgendarmer og forrædere. For at Louise kan skrive sin egen historie, må hun kende Olgas. Hun kan se på Google Satellite, at godset stadig findes. Pistolen tager hun med for en sikkerheds skyld. Hun rejser den modsatte vej i Olgas fodspor. Tilbage, som kan være fremad, hvis man tør. Askedage er en spændingsroman om to kvinders skæbnevalg. Om opbrud, fejhed og mod i en verdenskrig og i valbysk fred. Om hadere og hjælpere. Tyskere mod tyskere. Kvinder mod mænd. Om at sige et tydeligt nej.

En voksen søn finder sin fars gamle dagbøger fra dengang, han selv var en ung mand i 1920'ernes og 1930'ernes Berlin. Romanen går helt tæt på, hvordan livet føltes for en nyudklækket og sandhedssøgende journalist i en tid, hvor ideologiernes ulmende kamp brød ud i lys lue for til sidst at blive vundet af nazismen...

Bent William Rasmussen (1924-2010) var en dansk skønlitterær forfatter og dramatiker. Bent William Rasmussen var oprindeligt uddannet jurist og arbejdede i flere år i bankvæsenet, inden han debuterede i 1963 med romanen "Karruselrejsen". Sidenhen fulgte adskillige romaner, novellesamlinger og skuespil. Han fik sit litterære gennembrud i 1970 med den anmelderroste "Til venstre for Virum".

Bent William Rasmussen modtog Henrik Pontoppidans mindelegat i 1981 og Weekendavisens litteraturpris 1986.

En ganske særlig himmelseng udgør rammen for Erik Mortensens roman "77001 nat", der med udgangspunkt i sengens naive og troskyldige oplevelser fortæller historier om alle de folk, der, på tværs af forskellige lande, igennem 200 år har benyttet sig af himmelsengen. Erik Mortensen (1926-1998), dansk modeskaber og forfatter. Mortensen kom som bare 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon, men tog allerede i 1948 springet fra København til Paris. Her blev han videreuddannet hos Pierre Balmain. Fra 1960 og herefter fulgte et liv i centrum af modeindustriens bankende hjerte. Erik Mortensen udgav i 1987 erindringsværket "Ej blot til pynt" og i 1990 romanen "77001 nat".

Som barn blev Karine Volden brutalt vold taget to gange. Selv om dettil en vis grad lykkedes hende at undertrykke de grusomme oplevelser,blev hun stadig mere indesluttet og bange for kontakt med andre. Under krigen blev hun udsat for et nyt overgreb, og reaktionen varvoldsom. Endnu værre blev det, da hun følte, at det var overfaldets– og dermed hendes – skyld, at broderen Jonathan blev sendt til enkoncentrationslejr i Tyskland … Dette er 38. bog i Sagaen om Isfolket – om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Handelsmanden"er tredje del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

På begge sider af Flensborg Fjord er storbyudviklingen i fuld gang, og velfærdssamfundet blomstrer. Del af drivkraften bag er flere generationer af familien Sunesen-Schleswiger. Men det bliver tydeligt, hvor store veksler de nye strukturer og samfundsværdier trækker på individet – og dermed også familien.

"Helbrederen" er fjerde del af Willy-August Linnemanns store slægtskrøniken om grænselandet, moderniteten og familien Sunesen-Schleswiger.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag. Fra 1968 til 1974 skrev Willy-August Linnemann Sunesen-Schleswiger-serie, en familiekrøniken om en højt begavet søskendeflok i det moderne grænseland mellem Danmark og Tyskland.

I stålstormen er et uomgængeligt værk om krig og om 1. verdenskrig i særdeleshed. Hvad krigen gør ved mennesket. I stålstormen er et hovedværk i tysk og europæisk litteratur fra det 20. århundrede, krigens århundrede.
Bogen er på højde med og modstykket til Remarques Intet nyt fra Vestfronten.

En kærlighedserklæring til klodens liv. En episk historie om den altopslugende passion hos en kvinde, der først famlende, siden selvsikkert finder sin egen stemme og vej. På samme vis som insekter undergår gådefulde metamorfoser, forandres Maria gennem 370 år og bliver undervejs et betagende billede på kvindens frigørelseshistorie "Kvinden der elskede insekter er som et japansk træsnit, der folder sig langsomt, blidt og eksotisk ud. Gådefuld og fantastisk fascinerende" – Helsingin Sanomat

Vintermænd er en roman om krigens gru. En historie om grænsen mellem det gode og det onde, om livet, om døden, om samvittigheden og om at tage uniformen af igen for at forsøge at blive den, man var. Efterhånden som Hitler strammer grebet om landet, begynder jorden dog at skride under brødrene. De bliver begge ufrivilligt involveret i nazistbevægelsen og kastet rundt i et spil, som de hverken kan acceptere eller kæmpe imod. Karl bliver forsyningsofficer ved fronten i både Frankrig og Rusland, mens Gerhard bliver medansvarlig for jødetransporter og senere kommandant i en koncentrationslejr. Begge tvinges de derud, hvor grænsen mellem godt og ondt bliver diffus, og sindet slår dybe revner.

Året er 1943. Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehr­machts Krigsforbrydelseskontor i det krigshærgede Berlin.  Der har længe floreret rygter om en massegrav skjult i Katyn­skoven, og da rygterne bliver bekræftet af en ulvs fund af menneskeknogler, kræver både Wehrmacht og den tyske propagandamaskine med Goebbels i spidsen at få svar på spørgsmålene: Hvilken nationalitet har ligene i graven, og hvilket land står bag forbrydelsen?  Et nagelfast bevis for, at det er russernes værk, vil være perfekt propaganda for Tyskland, og Gunther bliver beordret til det vestlige Rusland for at skaffe dette bevis. EN MAND UDEN ÅNDEDRÆT er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie. Denne gang er det Katynmassakren, der danner rammen for Kerrs veldrejede krimiplot.

"Kætteren fra Eisleben" er en historisk roman om Martin Luther og hans vej fra at være en ung, katolsk præst til at blive ophavsmand til den reformation, der rystede ikke blot Tyskland, men hele i Europa de næste århundreder.

Marcus Lauesen (1907-75) var en dansk forfatter og digter. Marcus Lauesen voksede op på Aabenraa-egnen i Sønderjylland inden genforeningen. Den sønderjyske identitet er et genkommende tema i Marcus Lauesens forfatterskab.

Det nytter ikke at tage tre par underbukser på og gemme sig på et loft. Den røde Hærs stålfingre lukker kvælertaget om Berlin. April 1945, forårssolen skinner, mens byen smuldrer under granatregn. Det er ildtid. Romanens fire unge piger skal UD i tide. Med snedighed, mod og rå brutalitet, der chokerer dem selv, kæmper de sig væk fra Hitler-rigets dødsleje. Og undervejs vokser menneskeligt overskud ud af pres. Skranker brydes. Stærke fællesskaber bliver vindere i krigslotteriets sidste timer. Romanen har ingen kærlighedshistorie. Men den handler alligevel om kærlighed – skabt af kaos.