Søgeresultater: 7

Krigen raser, og overalt i Europa sidder bange kvinder tilbage, efter at deres ægtemænd, sønner og brødre er blevet sendt ned i Europas skyttegrave. Sille håber at hendes mand, Traugott, er glemt af den tyske krigsmaskine, men det er han ikke, og først på vinteren 1916 må Traugott tage den tunge vej og omkommer i skyttegravene. Et par soldaterkammerater sørger for, at han bliver begravet på den nærliggende kirkegård. Men hjemme i Danmark går hans familie i stykker. Hans kone synker hen i sorg og melankoli, og børnene bliver taget fra hende og sat i pleje.Teglværksejeren, stedets matador, viser sig imidlertid fra sin bedste side og finansierer en ekspedition til kirkegården, hvor Traugott ligger, og med store omkostninger lykkes det at få transporteret liget hjem til Sønderjylland, hvor der finder en genbegravelse sted. Det er i korte træk bogens handling, men det er sammenholdet i den lille by og sammenholdet blandt soldaterne, der er bogens omdrejningspunkt og grundlaget for romanens positive livsholdning.

En ganske særlig himmelseng udgør rammen for Erik Mortensens roman "77001 nat", der med udgangspunkt i sengens naive og troskyldige oplevelser fortæller historier om alle de folk, der, på tværs af forskellige lande, igennem 200 år har benyttet sig af himmelsengen. Erik Mortensen (1926-1998), dansk modeskaber og forfatter. Mortensen kom som bare 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon, men tog allerede i 1948 springet fra København til Paris. Her blev han videreuddannet hos Pierre Balmain. Fra 1960 og herefter fulgte et liv i centrum af modeindustriens bankende hjerte. Erik Mortensen udgav i 1987 erindringsværket "Ej blot til pynt" og i 1990 romanen "77001 nat".

I 1882 blev en af Danmarks store kvindeskikkelser, Maren Sørensen, født i Ål, Vestjylland. Hun var på mange måder forud for sin tid og kunne smykke sig med titler som sygeplejerske, frihedskæmper, frimenighedspræst og kvindesagsforkæmper. I 1952 blev hun belønnet med ridderkorset for sin enestående indsats i grænselandet.

En litterær roman om kunsten og kreativiteten som en frelsende kraft og et dybt eksistentielt værk med bl.a. apokalyptisk tematik hentet fra Johannes’ Åbenbaring (10,6), hvor en regnbueklædt engel træder frem over hav og jord og erklærer tidens ophør.

Günter Grass modtog i 1999 Nobelprisen i litteratur. Denne bog er hans personlige statusværk over det 20. århundrede med et kapitel viet til hvert år. Historierne beretter om stort og småt, men altid sådan at selv de små begivenheder afspejler noget større, og ofte sådan at de store begivenheder viser sig i det små. Århundredet oplevet og fortalt med charme, vid og elegance.

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar. Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aavenraa. Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger. Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

Romanen om det mægtige handelshus, ejet af familien Buddenbrook, der første gang udkom i 1901. Den fortæller om en borgerskabets verden, der er blevet gammel, men endnu udfolder en sidste sælsom skønhed og charme, holdt sammen af årelange traditioner. Historien er en slags nekrolog - den viser ikke borgerskabets opkomst, men begynder på højdepunktet og viser forfaldet, fra biedermeiertiden til gründertiden, og den skildrer dette forfald, så det fremstår mere levende end de fleste beretninger om succes og fremgang.