Søgeresultater: 12

"Hjemsted" er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag.

Peter vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst, og den 9. april 1940 gør han noget uigennemtænkt, der får fatale følger for ham resten af livet.

Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste.

"Hjemsted" er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden igennem næsten et århundrede. Det er en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor.

Med "Hjemsted" vender Anna Elisabeth Jessen tilbage til det Sønderjylland og den episke fortælleform, hun havde stor succes med i romanen "Om hundrede år" (2019).

Dybbøl 1864: Feltgendarmer og tidligere overbetjent i Københavns politi Hans Bielke er typen, som med sin blotte tilstedeværelse kan få Fanden til at skide i bukserne. Da Bielkes ven, general du Plat, findes myrdet under den preussiske belejring af Dybbøl Banke, sættes Bielke på sagen. Mens preusserne dænger den hjælpeløse danske hær til med granater, må Bielke og hans medhjælpere manøvrere mellem lazaretter, skanser, Dybbøl Mølle og et sønderbombet Sønderborg for at optrevle mordgåden. Undervejs blokeres efterforskningen af korruption, Røde Kors, ambitiøse officerer, den hovmodige militære ledelse og måske endda af preussiske spioner. Opklaringsarbejdet stiller Bielke ansigt til ansigt med sin fortid og årsagen til, at han trods gamle krigsskader og et desillusioneret syn på folk i uniform atter befinder sig i begivenhedernes centrum. Tiden er knap. Mytterier i den danske hær er under opsejling. Et preussisk angreb er nært forestående. Kan Bielke nå at opklare mordet, før det uigenkaldeligt er for sent? Mordet ved Dybbøl banke er en fortættet og intrikat historisk krimi af Claus Mørkbak Højrup, der er officer af reserven ved feltartilleriet i den danske hær, og som her debuterer som romanforfatter.

“Er I aldrig bange?” spørger Adam. “For at blive opdaget?” spørger Ella. “Så længe vi er børn, er det kun vores forældre, vi står til regnskab overfor. Jeg har aldrig hørt om et barn, der skulle betale bod for at tage herud.” “Nej, det var ikke det, jeg mente,” siger han. “Er I aldrig bange for, at historierne er sande?” Ella bliver som voksen rekrutteret til en hemmelig militærstyrke, der ved brug af blodet fra koldblodsvæsner træner hende til på sigt at kunne infiltrere overklassen i Napoleonskrigene, som lurer lige om hjørnet. Under sin træning bliver skyld, skam og gammel sorg fra barndommen bragt op til overfladen, og Ella må for alvor vælge, hvor meget fortiden skal have lov til at herske over fremtiden.

Carl Theodor Thode er 19 år gammel, da han i juli måned 1915 bliver indkaldt til den kejserlige tyske hær. I de følgende tre et halvt år frem til krigens afslutning bliver han kastet fra den ene blodige træfning til den næste og overlever på nærmest mirakuløs vis de drabelige slag på Østfronten og Vestfronten; fra Sommes støvede skyttegravshelvede til mareridtsagtige kampe i Karpaternes skove, fluebefængte feltlazaretter og de iskolde stillinger langs den tilfrosne Dyna-flod. I krigen møder den unge Theodor skæbnen, kærligheden og den tragedie, der kommer til at følge ham resten af livet.

Romanen er baseret på de efterladte erindringer fra Carl Theodor Thode, der var lillebror til forfatterens oldefar. Jakob Brodersen (f. 1976) er uddannet journalist fra DJH i Aarhus og Danmarks Radio i Aavenraa. Han arbejder freelance for en lang række virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder og beskæftiger sig især med forskning, udviklingsarbejde og bæredygtige energiløsninger. Han debutterede som skønlitterær forfatter i 2015 med den religiøse og politiske satire "Jeg gjorde danerne frie", der foregår i et Danmark, der i nutiden er forblevet asa-tro, da det ikke blev kristnet under Harald Blaatand.

Krigen raser, og overalt i Europa sidder bange kvinder tilbage, efter at deres ægtemænd, sønner og brødre er blevet sendt ned i Europas skyttegrave. Sille håber at hendes mand, Traugott, er glemt af den tyske krigsmaskine, men det er han ikke, og først på vinteren 1916 må Traugott tage den tunge vej og omkommer i skyttegravene. Et par soldaterkammerater sørger for, at han bliver begravet på den nærliggende kirkegård. Men hjemme i Danmark går hans familie i stykker. Hans kone synker hen i sorg og melankoli, og børnene bliver taget fra hende og sat i pleje.Teglværksejeren, stedets matador, viser sig imidlertid fra sin bedste side og finansierer en ekspedition til kirkegården, hvor Traugott ligger, og med store omkostninger lykkes det at få transporteret liget hjem til Sønderjylland, hvor der finder en genbegravelse sted. Det er i korte træk bogens handling, men det er sammenholdet i den lille by og sammenholdet blandt soldaterne, der er bogens omdrejningspunkt og grundlaget for romanens positive livsholdning.

’Vent på mig, Marie’ er en krigs- og kærlighedsroman, som foregår under første verdenskrig. Bogen er stærkt inspireret af forfatterens farfars dagbøger, han var som sønderjyde tvunget til at kæmpe for tyskerne under 1. verdenskrig.

En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine. Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør. Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.

SMUK ER DØDEN, SOM I FIK foregår i de sidste måneder af krigen i 1864, men der er langt fra Dybbøldagens flagsving og nationallyrikkens følelsestunge skildringer frem til dette intense studie i den almindelige soldats tilværelse som gidsel under nederlagskrigens sidste krampetrækninger.

Claes Johansens billeder fra det virkelige liv, set gennem den unge frivillige Henrik Wulffs øjne, er miniatureportrætter af en lavmælt og næsten besættende gennemslagskraft. Her skildres det daglige liv ved et regiment, som har måttet vige for overmagten hele vejen op gennem Jylland, et lille selvstændigt samfund, hvor alt er ved at gå i opløsning ... også i selve virkeligheden, der afløses af et brutalt mareridt i den naive students bevidsthed.

SMUK ER DØDEN, SOM I FIK giver et nyt og anderledes billede af en krig, der mere end nogen anden kom til at præge Danmark og den danske nationalfølelse.

„Vil du ikke også gerne have et barn?“ spørger Henriette. „Jeg er selv et barn,“ siger Noa drillende med en vis portion sandhed. Den større sandhed er dog, at han aldrig har tilladt sig selv at drømme om at blive far. Hvis hans drømme også skulle skuffes hver måned, ville han ikke kunne bære hendes bristede håb for dem begge. Noa, Ella og Adam har lagt koldblodet og Napoleonskrigene bag sig, men ingen af delene er færdige med dem. I dette sidste bind i trilogien om de tre barndomsvenner, hvis liv blev ændret af en koldblodsulv, kommer krigen, generalerne og koldblodet tættere på end nogensinde før. Store historiske begivenheder i Hamborg flettes sammen med personlige opgør i et magisk parallelunivers. Blandt helte og generaler er efterfølgeren til Under skoven danser vi og Bag masker.

Vi befinder os under Anden Verdenskrig. Hardy Bunken og Bertel Kratholm går i tjeneste hos tyskerne, Hardy fordi han er efterlyst i Ålborg i forbindelse med mordet på en servitrice, og Bertel stærkt inspireret af sine forældres fascination af nazismen. Hardy og Bertel kommer tilbage til Danmark for at gøre tjeneste i en lille sydsjællandsk by, men nytårsnat 1945 beslutter de sig for at desertere og søge mod deres hjemegn i Vendsyssel. "Det er en roman i mange planer. Det er en uhyggelig spændende thriller og en syleskarp psykologisk studie i løgnen som livsform. Et fabelagtigt tidsbillede og et krast opgør med myter." - B.T.

De to sønderjyske venner Karl og Andreas får begge vendt op og ned på livet efter nederlaget i 1864. Karl vender hjem som krøbling, mens Andreas er fast besluttet på at komme frem i verden. Romanen følger de to venner og deres familiers indbyrdes forbundne skæbne frem til i dag. Mens mændene kæmper ved fronten i verdenskrigene, slås kvinderne på hjemmefronten med at klare hverdagen og samtidig realisere sig selv i et dramatisk århundrede præget af store omvæltninger. Historien slutter i nutiden, hvor Karls tipoldebarn Ditte deltager i krigen i Afghanistan. Hårdt såret bringes hun tilbage til Danmark, hvor hun under sin tilbagevenden til livet bliver klar over, hvordan krigen gennem generationer har sat sit aftryk, hvordan den store og den lille historie er vævet uhjælpeligt sammen.

En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år.

Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014.

Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.

Pressen skriver:

»Skal vi nu gennem det 20. århundrede én gang til med Besættelsen og 1968 som de evindelige omdrejningspunkter? Det kræver noget at få den historie til at fænge en gang til. Men det gør Anna Elisabeth Jessen ... et godt vekselspil mellem store historiske verdensbegivenheder og lokale forhold.« 
*****  –  Lars Handesten, Kristeligt Dagblad 

››Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en families historie.‹‹
  ?  Marie Louise Kjølbye, Information 

»Den respekterede radio-og tv-dokumentarist Anna Elisabeth Jessen udfordrer med Om hundrede år sit ubestridelige talent for at formidle en god historie. Det sker ved at vælge romanformen til at berette om en sønderjysk slægt gennem tre generationer, udformet som hundrede små nedslag i hverdagslivet fra udbruddet af Første Verdenskrig og frem… Udadtil fremstår de som en solidt sammentømret familie med styr på landbruget, national følelsen og Vorherre. Ingen i det nyfigne landsbysamfund skal kunne gætte, at der i løbet af de hundrede år er begået to mord, som involverer folk på slægtsgården.« 
– Birte Weiss, Weekendavisen 

››Det er en usædvanligt flot debut… Anna Elisabeth Jessen har en sjælden evne til at skrive både medrivende drama og ægte følelser frem.‹‹ 
*****  ?  Jyllands-Posten

››Sønderjyden Anna Elisabeth Jessen romandebuterer med en vedkommende familiekrønike. En flot debut … en række meget præcise miljøbeskrivelser, overraskende handlinger og en passende mængde humor. Man nyder hver en side.« 
*****  – Hans Christian Davidsen, Flensborg Avis 

»Anna Elisabeth Jessen får forløst sit stof enestående godt. Intet synes hende fremmed, hvad enten det gælder de sårbare betingelser for en forelskelse eller mere brutale begivenheder. Omstændighederne vil, at familien ikke kom til at leve op til det normalbillede, man har af, hvordan en familie fungerer.«
***** – Henrik Tjavle, Dagbladenes Bureau