Søgeresultater: 25

Det forsvundne barn er fjerde og sidste bind i Elena Ferrantes stort anlagte romanserie om Napoli og de to kvinder, Elena og Lila. I 1978 flytter Elena, der nu er en kendt forfatter, med sine to døtre tilbage til Napoli for at leve sammen med sin store kærlighed, Nino. Forholdet til Lila bliver igen tættere, og Elena slår sig ned i sit gamle kvarter.

Et gribende portræt af to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig og de ofre, de er villige til at bringe for deres land og dem, de elsker.

I den lille franske by Carriveau i året 1939 er Vianne Mauriac alene tilbage med sin datter Sophie, efter at hendes mand, Antoine, er taget til fronten. Da tyskerne besætter store dele af landet, må Vianne vælge imellem at opgive deres lille hus eller have en tysk kaptajn indkvarteret. Og det er bare det første af en række svære valg, hun må træffe for at beskytte sig selv og sin datter, mens hun venter på nyt om Antoine.

Viannes lillesøster Isabelle er hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Sammen med tusindvis af andre parisere forlader hun byen og drager til fods mod Carriveau. På vejen oplever hun krigens gru på nærmeste hold og møder en ung modstandsmand, som hun forelsker sig hovedløst i. Men da han svigter hende, må hun blive hos Isabelle i Carriveau, hvor hun involverer sig i modstandskampen og gang på gang sætter livet på spil for at redde andre og for et frit Frankrig.

Pressen skriver:

»Det er en tåreperser. Læs 30 sider, og du har brugt lige så mange Kleenex!«
***** – Femina

»Kristin Hannah veksler fermt mellem skildringerne af søstrenes forskellige attituder til besættelsen, krigen og tyskerne. […] udmærket underholdning«
– Weekendavisen

Den tyske besættelse har ikke brudt det familiesammenhold, Johanna i sin tid grundlagde, men trods alle gode intentioner føler Ågot, at der er et vildskud på stamtræet. Familien er ikke helt så konfliktfri, som den giver det udseende af.

"Ågot sad med halvt lukkede øjne i liggestolen og lyttede til solsortens sang og børnenes råben. Lågen blev åbnet, og hun så et par lange ben i hvide tennissko og det nederste af et par sorte Holmensbukser. Det var Svend. Hun trak vejret dybt, før hun rejste sig. "Kommer du her?" "Ja, som du ser." Kædernes knirken fra børnenes gynger standsede brat. "Max kommer først på lørdag." "Det er også dig, jeg vil besøge." Hun rejste sig, kaldte på Ole og Hjørdis. "Kom og hils på onkel Svend." Hjørdis stod bag Ole, som høfligt gav hånd og bukkede for den morbror, der aldrig blev talt om. Ole havde ingen anelse om, hvor onkel Svend havde været. Mor ville ikke tale om det.

"Tiden efter Johanna" er en selvstændig fortsættelse af "Johanna fra Småland".

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

"Kuglepennen svæver frit i luften, vil ikke skrive, vil ikke føres, vil ikke. Det er for tungt at tænke tilbage, men hun har besluttet sig, selv om hun må kæmpe med sig selv og erindringens forskydninger [...] Hun har brug for at tænke og sone"

Den 90-årige Sif sidder på plejehjemmet med et tomt kladdehæfte foran sig. Sif beslutter sig for at gennemleve sit hårde liv ved at skrive det ned. Et liv, der er præget af seksuelt misbrug, svigt og ikke mindst skam. Kladdehæftet bliver den gamle kones måde at forvandle skam til skyld.

Romanen giver et levende indblik i et ældre menneskes mod til at se fortiden i øjnene. Og at det aldrig er for sent at sætte sig selv fri.

Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

"Arvtagerne" er en roman om en dansk families historie fra århundredskiftet og frem til 1983 set og oplevet i England, Frankrig og Danmark af fire generationers kvinder og med de to verdenskrige som centrale begivenheder.

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning.
Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus‘ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved.
Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden.

Sofie Amalie Moth var kun 16 år, da hun blev Christian 5’s elskerinde. Han var ti år ældre og havde længe haft øje for hendes skønhed – hun var datter af Frederik 3.’s livlæge.

Den unge konge opsøgte dagligt sin elskerinde i den lejlighed, han havde ladet indrette til hende. Hun var hans fortrolige i enhver henseende, deltog i hoffets fester og sammenkomster og blev grevinde af Samsø. Men selv om Christian 5.’s dronning, Charlotte Amalie, blev åbenlyst tilsidesat, gjorde hun ikke noget for at skade Sofie Amalie, men trak sig tilbage fra hoffet.

Efter kongens sygdom og død fik Sofie Amalie imidlertid skrupler over deres samliv. Hun overlevede ham med tyve år, men isolerede sig på godset Fruens Egede på Sydsjælland.

Forfatteren og journalisten Carl Ewald (1856-1908) havde en omfangsrig produktion, der strakte sig fra ironiske artikler i Politiken over debatterende samtidsromaner og historiske romaner til eventyr. Carl Ewald er også kendt for sin oversættelse af brødrene Grimms eventyr.

Anden Verdenskrig raser og Danmark er besat, men den virkelighed er langt væk for den unge kvinde, der er hovedperson i Ragnhild Aggers roman "Parret".
Hun er gift med Laust og tilsyneladende godt tilfreds, men indeni længes hun efter et liv, der rummer andet og mere end det forventelige – og det hun har at se frem til. Efterhånden som fortællingen udvikler sig rykker besættelsen og modstandsbevægelsen tættere på.
Ragnhild Aggers roman er både en beretning om en enkelt kvinde, men bliver også på mange måder et portræt af en hel generation af kvinder, der var unge under krigen, og som på mange måder følte undertrykkelsen med dobbelt vægt. Ragnhild Aggers romaner "Pigen", "Pladser" og "Parret" er delvist selvbiografiske og følger en piges udvikling til ung kvinde og hustru gennem 1930’erne og 40’erne. "Pigen" udkom første gang i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Kampens pris – en familiekrønike er en fortsættelse af Deroute – en familiekrønike. 2. verdenskrige raser. Kræsten er stadig i tysk fangenskab. Ingen hører fra ham, og tyskerne er lige i hælene på de to andre brødre. I Kærby ser de gamle kærbyboere spøgelser efter mordbranden, og på Lundegaard begås et mord. Iben og Tobias’ kamp om datteren, Rosanna, fortsætter. Ibens søster Asta nægter at give Rosanna fra sig og bagtaler Iben. Her skubber Asta til en vogn, der hælder, for på grund af tyskernes mørklægningskrav er danserestauranterne i København lukkede og alle musikere arbejdsløse, også Tobias og Iben. De bliver hjemløse og må ernære sig som gårdmusikanter. Alle otte søskende støtter derfor Asta for at Rosanna kan blive hos Asta på bedstefaderens gård. Men da broderen gifter sig og overtager gården derhjemme, bliver Asta og Rosanna hjemløse. Dermed er de ikke bedre stillede end Iben og Tobias. Så hvad nu?

I Som svalen møder vi den 8-årige Sine i fædrenehjemmet i Nyhavn.

16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer og får året efter, i 1791, sønnen Johan Ludvig. 1801, da P.A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, skriver den nu 27-årige Thomasine til ham og beder om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Som svalen bygger på dette historiske stof, men bogen er først og fremmest en roman om en intellektuelt og erotisk begavet kvinde, en mærkeligt nutidig person.

I en nordjysk landsby kæmper enken Thyra for at holde sammen på sine fire børn og for at få den barske hverdag under Danmarks besættelse under 2.Verdenskrig til at hænge sammen. Thyra har et stort hjerte og åbner sit hjem for søsterens barn, der er kommet til verden som følge af en voldtægt. Men en dag vil søsteren pludselig have barnet tilbage, og Thyras verden bryder sammen.

Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

"[Historien] lever i kraft af alle disse fint sansede detaljer omkring Thyra og hendes hårde, gode tilværelse. Hun er en prægtig kone, stærk og snu i kampen for sig og sine, en Mutter Courage med kolossale reserver." - Edel Hildebrandt, Politiken.

Året er 1720. Gabrielle de Chambonin holdes som fange i byen Mequinez, i det marokkanske kejserpalads harem som på den tid benævnes “Barbariet”.

Romanen er Gabrielles dagbog gennem de mange måneders fangenskab. Den hovmodige franske adelsdame møder den arabiske gru, visdom og vellyst - også et møde mellem den gryende europæiske oplysningstid og Islam.

“Med den eksotiske Kvindernes nat demonstrerer Ejrnæs al sin visuelle kraft i sproget. Synet spiller her en lige så stor rolle som kropssansningerne, og resultatet bliver et mættet univers, som stiger op fra siderne i al sin orientalske pragt og gru.” - May Schack