‘Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?’ er en samling aktuelle og tørt humoristiske noveller, der næppe lader nogen urørt.
Ole Meldgaard har tidligere skrevet manuskripter til film, radio, teater og tv. Listen er lang og tæller bl.a. 'Juletestamentet', 'Forsvar', 'Casino Moonlight', 'Singletons' og 'Taxa'.
"Ole Meldgaards noveller byder på sproglig præcision, stor menneskelig indsigt og sørgmuntre historier om kærlighed og parforhold ... Fælles for dem alle er Meldgaards befriende klichéfri sprog og hans nøgterne, præcise iagttagelser af mennesker. Det er fornøjelig læsning. Ikke opmuntrende, men sandt."
Sophie Engberg Sonne, Jyllands-Posten.
"Jeg startede på bogen som godnatlæsning, men måtte opgive. Det var simpelthen for morsomt, så de næste par timer sad jeg nede i stuen og synes hele tiden, der skete noget fantastisk."
Caroline Henderson, sanger.