Lidt afsides ude i den ene ende af galaksen, hvor der så sjældent kommer besøgende, kredser den lille gyldenbrune planet, Asdehr, stille og roligt om sin behagelige og smukke, røde sol. En erfaren astronom fra den lille blå og vandede planet, kaldet Jorden, beliggende i den helt anden ende af galaksen, hvor der lige så sjældent kom besøgende, ville højst sandsynligt kategorisere denne sol, som værende en lyssvag rød stjerne i den tungere mellemklasse ...
En lille støvsky rejste sig, da Ralk sprang ned på jorden fra det lille redningsfartøj. Hun blev siddende på hug og spejdede rundt i horisonten. Hendes PXL-laser dinglede skødesløst i hånden på hende. Den første der nærmede sig, ville få blæst hovedet af, bestemte hun sig for ...
Læs den forrygende historie om rumagenten Ralk Znor, der sammen med en brogede flok af helt umulige, men uundværlige, medhjælpere, skal prøve at redde universet fra undergang og andre tåbeligheder. Sammen og hver for sig bliver de konstant udsat for universets lunefulde og urimelige sider.