Søgeresultater: 4

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

Fortælleren Erlend er i sin bedste alder, 29 år gammel. Stor og stærk og i god form. Han spørger sig selv: Hvad har jeg bygget? Han ser på pensionisterne og tænker, at de har bygget deres, og nu kan de slappe af med god samvittighed. De har løftet i flok. Men Erlend, han har ikke løftet i flok. Han kan ikke tage den med ro. Det, der skal bygges af ham, er endnu ikke bygget. Problemet er bare at han lever i en verden hvor alt er færdigbygget og opdaget. Tor Heyerdahl, århundredets nordmand, har sejlet på alverdens have, og har bevist både det ene og det andet. Bland andet at polynesierne kan være kommet over havet fra Sydamerika på flåder at balsatræ. Erlend vil også gerne gøre noget for sit land. Men hvad skal han bidrage med? Hvad skal han opdage? Der er jo ikke mere tilbage at udforske. Og dog. En dag hvor han er ude at løbe på skøjter udvikler han en teori om at urbefolkningen i Sydamerika kan være gået over isen, dengang Stillehavet var frosset til, og på den måde være nået til de polynesiske øer. Måske havde de endda en slags primitive skøjter og lod sig føre af vinden. Erlend beslutter sig for, at drage på en ekspedition til øen Manuae i Polynesien for at bevise sin teori. Han samler et "team" på seks plus sig selv. Alle deltagerne i ekspeditionen har hver sit absurde og naive mål for opholdet på øen.

Lektor Fvonk har arbejdet i Vandre- og Motionsforbundet i en periode hvor der foregik noget snavs. Og selvom det ikke var fra Fvonk, initiativet til medlemsbedrageriet i organisationen udgik, blev han trukket med ned. Han er nedtrykt og ensom, men fast besluttet på fra nu af at holde sin sti ren og distancere sig fra snavs og fuskeri. Så får han en logerende som ikke er hvem som helst. Snarere tværtimod. Han hedder Jens og er Norges statsminister.

To lande, to folk! Det er oprørsleder Hektor Hellføkks slagord i kampen for at dele Norge i to. Rabiate Nordlændinge vil ikke længere betale skat til opera og kønsforskning. De har ødelagt veje og flyvepladser. Jernbane- telefon- og internet er sprængt i stumper og stykker. I denne ugæstfrie atmosfære er truckføren Kurt på vej nordpå med en vigtig besked. Det handler om landets videre skæbne. Om savn og svigt - og en stadig kamp for friske truckbatterier.